The Truth | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2014
  • Opdateret: 18 jul. 2014
  • Status: Igang
Hvad hvis Anaya overhoved ikke er død? Hvad hvis det alt sammen var Simons ide? Anaya og Harry lever begge uvidende om det lille spil Simon har sat igang. Et spil som for alvor fører til problemer mellem Harry og Anaya. Anaya bor sammen med sin 2 årige datter i Dartford, kun 40 minutter fra hvor Harry bor. En lille sammenkomst med en fælles ven fører til både løgne, kærlighed og en masse problemer. - Dette er 2'ern til The Past-

178Likes
281Kommentarer
14417Visninger
AA

16. Kapitel 13 (del 2)

''Aww, baby. Dada er lige her'' sagde jeg og kyssede hende blidt på hovedet. Darcy lagde igen armene om min hals, men kort tid efter var hun ikke i mine arme. 

Darcy begyndte at skrige og græde. Jeg kiggede forvirret rundt og så at hun nu var i Anayas arme. ''Mama, jeg vil over til dada'' græd hun. Jeg trådte et skidt over imod Anaya, og rakte ud efter Darcy, men Anaya vendte sig bare om.

''Harry og Jason i skal hjem nu. Simon er her snart'' sagde Anaya igen. Jeg rystede på hovedet og prøvede at tage Darcy over til mig, men det resulterede kun i at hun begyndte at græde højere, fordi Anaya havde et stærk greb om hende.

''Anaya'' kom det fra Jason, som ikke havde sagt noget, de sidste par minutter. ''lad nu Harry tage Darcy'' kom det som en hvisken fra ham.

''Siger ham, der bliver betalt for at være min ven'' kom det spydigt fra hende. Jeg kunne godt forstå hende, Jason havde ikke gjort det han skulle. Som min ven, burde han have fortalt mig om Simon, for 3 år siden, da alt det her startede.

Han havde ikke kun løjet for Anaya, men også Darcy og Jeg, men jeg var glad for at han selv havde ringet og fortalt mig at han havde skrevet under, inden jeg læste kontrakten.

''Anaya, undskyld. Virkelig mange gange undskyld, du ved ikke hvor meget jeg hader mig selv for at have gjort det. Men jeg havde ikke et valg'' kom det stille fra ham.

En biben kom fra en mobil i nærheden, hvilket fik os alle til at kigge rundt, og se hvems mobil det var. En blå Iphone lyste op på bordet og et billede af Darcy kom til syne. Jeg vidste med det samme at det var Anayas mobil.

Anaya bøjede sig, med Darcy i sine arme, ned for at samle sin mobil op. Lige så snart hun havde kigget på den, blev hendes mere bekymret end før. ''Drenge, i skal ud nu. Simon er her i løbet af de næste 5 minutter''

Jason kiggede, med et spørgende, blik på mig. Jeg rystede stille på hovedet. Jeg ville ikke gå før Anaya fortalte hvorfor hun gjorde det. ''Harry vi er nød til at gå. Hvis Simon ser os, er vi så godt som døde'' jeg kiggede irriteret på ham, hvilket fik ham til at trække et skridt tilbage og stoppe med at snakke.

''Drenge jeg skal nok fortælle jer det, efter Simon er gået. Men i skal ud, og det skal være hurtigt muligt'' jeg kiggede tilbage på Anaya, som havde sat Darcy ned i sofaen og prøvede at få Jason og jeg ud.

''Du har at holde det'' sagde jeg, og løb hurtigt ud af Døren med Jason lige i hælene. Vi var lige kommet ud af døren ind til Anayas lejlighed, da der kunne høres at der var nogle på vej op at trapperne.

Inden jeg kunne nå at tænke mig om, havde Jason taget fadt i min arm og trukket med en etage op. Da vi, så stille vi kunne, hurtigt gik op af trapperne, holdte Jason en finger op for munden, som viste at jeg skulle holde kæft.

Anayas Synsvinkel:

Jeg bukkede mig stille ned, for at se hvem der havde sendt mig en besked. Jeg kunne mærke hvordan jeg stivnede ved synet af Simons navn.

Er ved jeres leglighed om 5 minutter. 

Jeg kunne mærke nervøsiteten spredte sig i min krop. Drengene var her stadig, og om ikke så lang tid, ville Simon også være her.

Jeg satte hurtigt Darcy ned på sofaen, som heldigvis var hun stoppet med at græde. Jeg kiggede over på drengene som så spørgende på mig. ''Drenge, i skal ud nu. Simon er her i løbet af de næste 5 minutter'' 

Jeg kunne mærke hvordan alt pludselig forsvandt rundt omkring mig. Det eneste der kørte i mit hoved, var at drengene skulle ud af lejligheden.

Ikke kun drengene ville være i problemer hvis Simon så dem her, men også jeg. Simon havde klart fortalt at jeg ikke skulle have nogen form for kontakt til Harry eller nogle af de andre drenge.

Simon ville ikke have noget imod at Jason var her, han havde været her, mens Simon også var her. Det var først nu det var gået op for mig, hvorfor Simon havde tilladt at han var her. Det var alt sammen hans plan, hans plan om at gøre One Direction større, end de allerede var.

Jason og Harry udvækslede blikke, det var let at se på Harry, at han ikke ville gå. ''Harry vi er nød til at gå. Hvis Simon ser os, er vi så godt som døde'' sagde Jason. Det kunne tydeligt høres på hans stemme, at han var bange for Simon. Han var bange for hvad der ville ske, hvis Simon fandt ud, han ikke overholdt reglerne i kontrakten.

Jeg kunne ud af øjenkrogen, skimte at Harry gav Jason et blik. Et blik, som fik ham til at gå nogle skridt tilbage. 

Uden at have tænkt nærmere over det, forlod nogle ord min mund. Nogle ord, jeg ikke skulle have sagt. Nogle ord, som ville plage mig de næste mange timer og dage. ''Drenge jeg skal nok fortælle det, efter Simon er gået. Men i skal ud nu, og det skal være hurtigst muligt''

De kiggede lidt på hinanden, inden Harry nikkede og gik ud af stuen. Det sidste jeg hørte fra dem, inden de var ude af lejligheden var ''du har at holde det''

Jeg tog mig frustreret til hovedet. ''Darcy, løb ind og skift tøj. Onkel Simon er her om lidt'' hun nikkede stille, og kravlede lige så stille ned af sofaen. ''Mama, er du okay?'' spurgte hun. Jeg bukkede mig ned til hende, og gav hende et lille kys på panden, inden jeg nikkede.

''Baby, mama har det helt fint. Men lov mig, at du ikke fortælle Onkel Simon, at Dada, og onkel Jas var her. Ok?'' jeg sagde det så blidt jeg kunne. Jeg vidste at hun ville forstå mig. Jeg vidste at hun gjorde sit bedste for at forstå situationen, selvom det nok ikke gav mening for hende.

Hun nikkede stille, og gik hurtigt in på vores værelse. Jeg havde allerede lagt noget tøj ud til hende, så forhåbenligt ville det ikke være et problem.

Jeg skyndte mig ud på badeværelset og vaskede hurtigt make-upen væk fra ansigtet. Jeg havde ikke nogen form for urenhud, så der var ikke meget make-up. Jeg besluttede mig hurtigt for at droppe at ligge et nyt lag make-up. 

Jeg skyndte mig ud i køkkenet og fik lagt varende op på bordet, inden en stemme lød bag mig.

''Undskyld, jeg kommer lidt tidligere, men vi har noget vigtigt at tale om''

 

____________________

Så endelig fik jeg skrevet et til kapitel. Ved godt det ikke så langt, men lover at næste kapitel bliver længere, der går så lige nogle dage inden det kommer. Men ja, i har nok allerede regnet ud hvem der er kommet. 

Vil lige sige at næste kapitel, bliver lidt anderledes, da det meste vil være flashback. 

Vil også lige takke jer alle sammen, for at følge med i historien, det betyder virkelig meget!

-I må virkelig gerne side et like :D

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...