Valerie's Kamp

Valerie bor i Danmark med din mor og far. Valerie's forældre har intet arbejde, i bor i et meget lille hus og i har stort set ingenting. Der er kun lige råd til regninger og mad. Valerie går i 8 klasse og har ingen venner. Hun er Belieber og Justin kommer til Danmark om en måned, men Valerie har ingen penge til en billet, som hun vil gøre alt for at få. Valerie har anoreksi, så hun er indlagt på sygehuset, hvilket hun har været i omkring 3 måneder, men det er ikke på den måde et sygehus. Valerie er indlagt på en psykiatrisk afdeling, da hun har prøvet at begå selvmord og derefter fik hun anoreksi. Selvmordet finder du ud af inde i historien......

19Likes
18Kommentarer
779Visninger
AA

7. M&G

"Valerie, jeg vil virkelig ikke have at du skader dig selv. Og slet ikke på den her måde. Jeg holder virkelig meget af dig og du er verdens bedste søster, selvom du ikke er min rigtige søster. Jeg vil altid være her for dig, bare lov mig at lade mig hjælpe dig. Okay?" sagde hun og fjernede den tårer der var på vej ned over din kind. Du nikkede og krammede hende. Hun begyndte at rode i sin taske og fandt lidt gammel forbinding til dig. "Her. Det er lidt gammelt, men det bedre end ingenting" sagde hun og bindede det rundt om dit håndled. "Vi behøves ikke at gå til koncerten, hvis du ikke har lyst". "Jo, Elina. Det gør vi. Du vil godt se Justin, selvom han er sådan her mod mig. Jeg tager med dig, fordi jeg ved hvor meget det betyder for dig" sagde du og smilede. "Tak" sagde hun og i gik ud fra busken. Elina tog din hånd og i gik hen til koncert stedet igen. Folk var begyndt at komme ind, så i maste jer bare ind i køen og i var ret hurtigt inde. I kiggede rundt og der var virkelig mange mennesker. I stod lige bag GC, men alligevel stod i ret langt fra scenen. Men, Elina var bare glad uanset hvor i stod, så det gjorde ikke noget. Og du gad slet ikke at se koncerten, men du gjorde det her for Elina's skyld. Din mobil bibbede og en sms kom frem. Det var ukendt nemmer, men du læste den alligevel. "Valerie, jeg ved godt du ikke gider snakke med mig, men jeg er virkelig ked af alt det jeg har gjort. Det var på ingen måde min mening at såre dig, det må du tro på. Jeg havde det virkelig sjovt, da vi spillede Fifa. Også selvom du vandt. Hilsen Justin" stod der. Du slettede bare sms'en og lagde din mobil væk. Koncerten begyndte nemlig nu.


"OMG! Det var bare den bedste koncert i mit liv! Og jeg har enda mødt Rihanna, Drake, Pharrel og mange andre, men det her var det bedste! Tusinde tak fordi du tog med!" skreg Elina næsten, sammen med de 45 tusinde andre tøser der også skreg, selvom Justin havde forladt scenen. I sad lige nu foran en bænk ved Parken og ventede på andre kørte, så der ikke var så lang kø og så i ikke skulle vente på at kunne komme ud med bilen. "Hvordan har du det, Valerie?". "Fint nok. Jeg glæder mig aller mest til at vi flytter. Jeg kan slet ikke vente med at bruge de næste 2 dage på at pakke og skride her fra. Jeg kan slet ikke vente med at glemme alt der er sket her i Danmark, starte et nyt liv, få nye venner og møde mennesker der ikke kender min fortid og folk derhenne skal slet ikke kende til min fortid" sagde du og smilede, men det var et meget lille smil. "Jeg glæder mig virkelig også til at flytte. Godt nok er mine forældre kendte, men her i Danmark vil folk kun være min ven fordi mine forældre har penge og sådan er det ikke i Californien, da der har de fleste mange penge" sagde Elina og smilede. "Det ser ikke ud til at der er så lang kø mere, kom" sagde hun og rejste sig. I gik hen mod bilen og satte jer ind. Du tog din sele på og du faldt ellers ret hurtigt i søvn.
"Valerie, vi er hjemme" hørte du blive gentaget en del gange, inden du åbnede dine øjne og så det var Elina. Du rystede på hovedet og Elina sad bare og grinede af dig. "Vi er hjemme, sovetryne" grinede hun og steg ud af bilen. I gik op og låste døren op. Du gik direkte op på dit værelse, uden at sige noget til Lars eller Maria.


Elina's synsvinkel:
Valerie var rigtig ked af det, selvom hun ikke ville sige det. Jeg kunne se det på hende, selvom jeg ikke havde kendt hende så længe. Det med Justin, gik hende virkelig på. Jeg aner slet ikke hvordan jeg skal få hende i godt humør. Jeg håbede bare at Justin ville lade hende være og finde en anden han kunne sårer. Han skulle i hvert fald aldrig nogensinde sårer Valerie igen. Jeg kender jo ikke Justin personligt, men jeg troede virkelig ikke at han kunne finde på at sårer folk og da slet ikke hans Beliebers. Men der havde jeg vidst taget fejl. Men, jeg aner slet ikke hvad jeg skal gøre for at hun bliver glad. Jeg ved hun bliver lidt gladere, når vi flytter til Californien, men jeg føler at der er et eller andet hun ikke fortæller mig. Hvad, det ved jeg ikke, men det er som om hun lukker i nogle gange og lukker mig ude. Og hun ved jo at jeg kun vil hende det bedste og jeg bare vil hjælpe hende. Men jeg tror det er fordi hun er blevet såret så meget gennem sit liv, at hun har svært ved at stole på folk. 


Valerie's synsvinkel:
Du lå i din seng, med hovedet ned i din hovedpude. Tårene begyndte at presse på, og de løb om kap ned over dine kinder. Hvordan kunne han sårer dig på den måde. Og enda en af hans Beliebers. Du havde aldrig nogensinde troet sådan om ham, men du havde åbenbart taget grueligt fejl af ham. Men, det tog så hårdt på dig, fordi du var blevet såret gennem hele dit liv. Mest pga. af det med din far. Det bankede på døren. "Valerie, må jeg komme ind?". Det var Elina. "Ja" sagde du og satte dig op. Døren blev åbnet og ind kom Elina. Hun gik hen og satte sig i din seng. "Valerie, jeg vil gerne hjælpe dig. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre" sagde hun og lagde sin hånd på dit knæ. Du sad bare og kiggede på hende. Du overvejede om du skulle fortælle hende sandheden. Sandheden om det hele, dit liv. Om dig. "Elina, der er noget jeg skal fortælle dig. Jeg har lovet min mor ikke at sige det, men jeg vil ikke holde noget skjult for dig. Martin fra kommuen, eller dine forældre ved det ikke, så du må ikke sige det til nogle. Jeg skal nok fortælle det til dine forældre på et tidspunkt, du må bare love mig ikke at sige det. Okay?". Elina nikkede og ventede på du begyndte at fortælle det. "Min far, han sidder i fængsel. Han.." du holdte en pause og du begyndte at græde igen. Du snøftede og begyndte at fortælle videre. "Han prøvede at dræbe mig. Han kom ind på sygehuset og gav mig nogle piller han sagde en sygeplejerske havde bedt ham give mig. Jeg skulle til at tage dem, da en sygeplejerske kom ind og fik mig stoppet og fik fat i min far". "Valerie, det er jeg utrolig ked af at høre. Du kan altid komme til mig hvis der er noget" sagde Elina og lagde begge sine arme omkring dig. Maria og Jens kom ind af døren og de havde nogle pap kasser med. "Valerie, du har jo ikke rigtig nogle ting. Men jeg tænkte at vi kunne finde nogle ting og noget tøj til dig, når vi er flyttet" sagde Jens og smilede til dig. Du nikkede og Elina rejste sig. "Vil du så hjælpe mig med at pakke?" grinede hun og du gik efter hende og tog nogle kasser med. I var på Elina's værelse og i folede kasserne ud. Du begyndte at pakke hendes tøj ned i nogle kasser. Eller, hendes tøj fyldte 4 kasser og så alt hendes make up, parfumer og hår ting fyldte 2 kasser. "Jeg tror dine ting kommer til at fylde det hele" grinede du og Elina kiggede smilende på dig. "Så mange ting har jeg da heller ikke" sagde hun og kiggede rundt på hvor lidt i havde pakket, og hvor mange kasser i allerede havdet pakket. "Det tager jeg i mig igen" sagde hun og lagde nogle bøger ned i en kasse. 


Der var gået et par timer og i havde pakket hele Elina's værelse ned, udover de ting der ikke kunne pakkes ned i kasserne. Martin og Jens, havde pakket alle tingene fra stuen, køkkenet og deres egne ting, så der stod stort set kun kasser rundt i hele huset, så det rungede en del når man snakkede. Dig og Elina gik neden under, for at se hvad de lavede. "I kommer lige til tiden" sagde Maria, mens hun satte nogle pizza bakker på gulvet i stuen. "Beklager, men vi bliver nød til at sidde på gulvet" grinede Jens og satte sig ned. Der stod 3 pizza bakker, 3 flasker sodavand og nogle stearinlys rundt på gulvet. I satte jer ned og tog noget pizza. "Skal vi ikke se hvem der kan spise et pizza stykke hurtigst?" spurgte Elina og kiggede rundt på jer alle 3. "Jo" grinede Jens og i tog alle sammen et stykke pizza. "1,2,3 NU!" råbte Jens og i begyndte alle at proppe det ind i munden. "Færdig!" råbte du og kiggede på de andre. De havde ikke engang spist halvdelen af deres pizza. "Wow, du hurtigt" grinte Jens, da han endelig blev færdig med sit stykke. 


I sad stadig på gulvet i stuen og snakkede og grinede sammen. Det var faktisk rigtig hyggeligt og du var rigtig glad for den her familie du var kommet i. De behandlede dig som deres eget barn, og det betød meget for dig. De betød meget for dig. Det ringede på døren og du rejste dig, mens du sagde "Jeg åbner" og du gik ud til døren. Du lukkede døren ind til stuen og låste døren op. Og der stod han. igen. Hele vejen fra København og til Odense. Hvorfor? Du skulle til at lukke døren, da han satte en fod mellem, så døren ikke lukkede. "Valerie, h....

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...