Past and Future

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2014
  • Opdateret: 26 jan. 2014
  • Status: Igang
Marilyn har kendt Harry hele sit liv, og har altid været tæt med ham, dramaet mellem dem begyndte først da Harry inden X-factor bad om en enkelt knap så lille tjeneste, nemlig at Marilyn skulle tage hans mødom. Men hvad sker der efter det, hvor Marilyn bebrejder Harry for alt dårligt i hendes liv. Fordi hun hjalp ham, gik i seng med ham og han tog afsted til X-factor, mens hun blev hjemme pludselig dybt forelsket i ham. Vil noget ændre sig når Harry efter 3 år er hjemme til deres skoleafslutning, men ikke alene er han kommet hjem, han har også de andre drenge fra bandet med sig! Kan Marilyn lægge hadet til side, og bruge sin sommer med drengene, uden for mange stridigheder? Følelser? Og savn?

3Likes
1Kommentarer
287Visninger

7. 3

 

Jeg slår tungt øjnene op, og stirre med det samme ind i et bryst, mens jeg mærker et par arme spænde sig om min overkrop, jeg retter blikket lidt op, og ser ind på Harrys fredfyldte sovende ansigt.

Jeg vikler mine ben ud af hans, og prøver stille at kravle ud af hans faste arme, uheldigvis ender jeg med at vække ham.

”Godmorgen” mumler hans hæse morgen stemme.

”Godmorgen, sovet godt?” spørg jeg roligt, og kravler væk fra ham da han endelig slipper mig fri af hans arme.

”Sovet fantastisk, hvad med dig? Hvor er Louis?” mumler han, og kysser blidt min skulder, jeg skærer kort ansigt, inden jeg sætter mig ordentligt op i sengen.

”Helt fint, gætter på han er gået ned, klokken er også 10:45” smiler jeg roligt efter et hurtigt kig på uret.

”Fuck, vi skal være hos min mor om et kvarter!” udbryder Harry og flyver nærmest op af sengen, jeg kigger undrede på ham, men husker så selv aftalen om brunch hos Anne.

”Åhh gud, hvis de andre ikke er oppe og klar, så få dem for guds skyld op!” siger jeg hurtigt, og kommer op af stå, Harry skynder sig ud af mit værelse og han fodtrin lyder hårdt på trapperne.

”Tøj, tøj, hurtigt” mumler jeg til mig selv, mens jeg gennemgår hele indholdet i mit skab, og ender med at trække en skaterkjole ud, den er mørkeblå med hvidt print, let og går til alle lejligheder, jeg får den hurtigt over hovedet, finder en elestik på mit natbord og sætter mit hår op i en hurtig knold og løber nedenunder.

”Godmorgen babe” griner Niall, da jeg træder ind i køkkenet og de alle er oppe, jeg stirre fortabt på dem alle, de ser alle friske og veludhvilet ud.

”Øhh, godmorgen” mugger jeg irriteret og sætter mig ved siden af Louis ved bordet.

”Jeg får tøj på, så smutter vi ok?” siger Harry hurtigt og inden nogen når at reagere er han væk.

”Kom nu!” råbet Harry 5 min. Efter fra gangen af, vi rejser os alle og går ud til ham, jeg river hurtigt min vans på.

”Marilyn hvor er det godt at se dig igen!” udbryder Anne, da vi kommer ind i køkkenet hjemme hos Harry, jeg sender hende et strålende smil.

”I lige måde søde Anne, hvordan går det?” spørg jeg høfligt og tager venligt imod hendes omfavnelse og gengælder den også blidt, Harry står bag Anne og sender mig et flabet smil, jeg krammer jo ikke hah.

”Det går fantastisk, især nu hvor Harry og drengene er hjemme igen! Hvad med dig? Gemma har jo fortalt om Jason, hvor er det godt til dig” smiler Anne og trækker sig væk fra mig igen, drengene ømmer sig rundt om os.

”Det går også godt, det er dejligt at møde alle drengene her, det var jo ikke ligefrem noget jeg troede skulle ske! Gemma den sladrehank hah, ej Jason var god for mig ja, men det sluttede for et par dage siden” smiler jeg, og kan ikke lade være med at slå mit blik i gulvet.

”Lad os spise mor” mumler Harry, og ham og drengene sætter sig ved det opdækkede bord, Anne og jeg følger lidt akavet efter dem, jeg tager plads mellem Niall og Liam, og Anne sidder ved Harry og Louis.

Under maden er der ikke så meget snak, eller det vil sige de andre snakker, og jeg sidder bare og nikker og følger med i halve samtaler, jeg tror Anne blev lidt forsigtig efter det med Jason.

”Så hvor er Gemma egentlig?” Spørg jeg, og ved egentlig ikke hvorfor, det røg bare ud af mig.

”Hun er ude og rejse med et par veninder, du ved Caroline og Broke? Hun kommer faktisk hjem om et par dage, hun bliver helt vild når hun ser dig igen” nærmest jubler Anne, og sender mig et blændende smil.

”Åhh ja, jeg ved godt hvem de er, det lyder godt, det bliver også dejligt at se hende igen” smiler jeg, og tager en tår af mit saftevand.

”Det lyder som om ingen af jer har snakket sammen siden jeg rejste” kommentere Harry.

”Øhh skat” mumler Anne, og kigger undrende på mig, som om hun regnede med jeg skulle have fortalt det.

”Harry, det har vi heller ikke, jeg havde ikke rigtig nogen grund til at komme her mere, og desuden var jeg ved at gå psykisk ned, jeg havde ikke brug for mere overbelastning, mine forældre var aldrig hjemme, min bedsteven og bror havde efterladt mig og jeg skulle konstant bevise mit værd i skolen” mumler jeg, og husker tydeligt de utallige psykologsamtaler jeg havde gået til i den tid.

”Jeg, hvad?” udbryder han forvirret.

”Skat glem det nu bare, hvordan har dine forældre det?” prøver Anne at redde det hele.

”De har det fint tror jeg, de er hos Damon lige pt.” forklare jeg roligt.

”Det lyder rart, LA skulle være fantastisk på den her tid” smiler hun venligt, jeg nikker roligt.

”Hvad har I af planer resten af tiden I er her?” spørg Anne og kigger på Zayn, som hurtigt trækker på skulderne.

”Vi skal helt sikkert på stranden” griner Niall.

”Og hænge noget mere med baben her” smiler Liam og puffer til mig, jeg hæver et øjenbryn.

”Hvem siger jeg gider hænge med jer?” spørg jeg flabet.

”Du har et noget valg” svarer Louis igen.

”Hah intet valg? Se mig nu” griner jeg, og tager Liam glas med en bundslat vand og kaster bundslatten i hovedet på Louis, uheldigvis ramte jeg også Anne ups.

”Det får du betalt” griner Louis og rejser sig hurtig, endnu hurtigere er jeg oppe og stå og løber ud af altan døren og i haven.

”Louis nej” siger jeg skræmt, da han tager vandslangen, de andre er også kommet ud, og står alle sammen og kigger på os med et smørret grin.

”Det kan du lige tro” smiler Louis lumsk.

”Nej nej nej nej!” råber jeg, da en lille stråle fra vandslangen rammer mig og løber koldt ned af mine ben, eg sætter i løb, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg tænkte på, for jeg vælger selvfølgelig at løbe ved siden af poolen.

En hånd river sig fast om min hofte, og før jeg ved af det plasker min krop mod poolens overflade.

”Det gjorde du bare ikke!” griner jeg, og skubber til Louis, da han dukker op af vandet lige foran mig.

”Du bad selv om det” forklare han, jeg griner kort, før jeg sprøjter vand på ham.

”Kom her” hvisker han og trækker min krop ind til sin, jeg smiler drilsk til ham, før jeg med hele min kropsvægt skubber ham under vandet, og selv skynder mig op så hurtigt jeg kan.

”Harry kom her” griner jeg med åbne arme.

”Nej Marilyn bliv lige der!” siger han truende med en finger i vejret, jeg griner kort, før jeg sætter i spring og hopper op på ham i et kæmpe kram, og alt hans tøj bliver vådt af mit.

”Fuck dig” mumler han, jeg giver ham et hurtigt kys på kinden før jeg trækker mig væk og jagter de andre rundt i haven med mine våde kram.

”Lad nu vær’ Harry, det er første gang i meget lang tid nogen her har set hende så glad, i hvert fald naturlig glad” hører jeg Anne sige strengt til Harry i det Zayn og jeg løber forbi.

”Kom i!” råber Louis højt fra poolen og underligt nok smider drengene deres tøj og hopper i, ja selv Harry gør det, jeg stopper roligt op ved siden af Anne, som smiler kærligt til mig.

”Han er bekymret for dig” forklare hun, da Harry kigger underligt på os fra poolen, jeg nikker kort.

”Jeg ved det godt, men han rejste, det har ikke længere noget med ham at gøre, du ved hvordan jeg har det Anne” prøver jeg desperat at forklare.

”Nej det gør jeg ikke, jeg ved du er glad nu, sammen med dem, og det er skal ikke ødelægges, nyd tiden med dem!” smiler hun og lægger beskyttende armen om mine skuldre.

”Tak” hvisker jeg, og læner mig roligt op af hende.

”Hvorfor så alvorlige?” spørg Liam da han dryppende kommer op til os, jeg giver ham et hurtigt elevatorblik.

”Ingen alvor her, vil du gynge mig?” spørg jeg hurtigt, og jubler glad, da han nikker ja.

”Liam ikke højere nu!” råber jeg, efter 10 min.

”Marilyn hop!” råber Harry, som står foran gyngen, medåbne øjne, jeg hæver et øjenbryn, han ved godt jeg ikke vejer det samme, som for 3 år siden ikke?

”Så grib mig!” råber jeg, og da gyngen er fremme sætter eg af, og falder lige ned i Harrys åbne arme, jeg når lige at sukke lettet, da vi tumler omkuld.

”Harry, din ko!” råber jeg, og slår ham på brystet, da vi ender på jorden, eller det vil sige han lægger på joden, jeg lægger ovenpå ham.

”Du har taget på” griner han, og jeg kan mærke alle hans muskler spændes under mig, i hans latter.

”Mange tak Styles” mumler jeg og rejser mig hurtigt op igen.

”Det gik bedre i gamle dage” smiler han, da han selv er kommet op igen.

”Du får os til at lyde gamle kære Harry..” brokker jeg mig højtideligt.

”Vi er gamle, eller du er i hvert fald, du er lige dimitteret!” griner han.

 ”Luk Harry” siger jeg og sender ham et latterligt smil.

”Kommer i ind op og få kaffe?” råber Anne fra terrassen, i mit hoved er der kun gået nogle minutter, men da vi er kommet derop, kan jeg se der allerede er gået flere timer.

”Tak for mad Anne, lige så fantastisk som det plejer at være” smiler Louis charmerende til Anne, jeg hæver et øjenbryn og ryster på hovedet af ham, fedterøv man.

”Tak for mad, jeg må nok også hellere se at komme hjemad..” smiler jeg roligt.

”Er du sikker på du ikke vil blive?” spørg Harry hurtigt, og der er noget bedende ved hans stemme og udtryk.

Jeg ryster kort på hovedet, og mumler en undskyldning med at jeg skal have ordnet nogle ting derhjemme osv..

”Vil du så med på stranden i morgen?” spørg Niall hurtigt, jeg trækker kort på skulderne.

”Kan vi vente med at planlægge det til i morgen, det afhænger lidt af hvordan mit sår ender med at se ud, efter i nat” smiler jeg, de nikker alle sammen forstående.

”Er du kommet til skade?” spørg Anne hurtigt, Harry sukker højlydt irriteret af hende, jeg sender hende et svagt smil.

”Ja, det er ikke noget slemt, jeg var bare en smule fuld og faldt ned i glasbordet, det er hvad der sker.” bortforklarer jeg, af en eller anden grund vil jeg ikke stille min ellers så perfekte Jason i dårligt lys.

”Marilyn, du skal altså være mere forsigtig med den alkohol!” siger Anne strengt, med en rigtig mor stemme.

”Det husker jeg, men ja, jeg smutter nu” smiler jeg, og giver hende et hurtigt kys på kinden.

”Ses guys” smiler jeg, og vinker til dem, da jeg går ud mod vejen.

”Vent, jeg følger dig” råber Louis, jeg vender mig vurderende mod ham.

”Ender jeg ikke bare med at skulle følge dig tilbage igen? Jeg mener det er en ret stor by ikk?” ler jeg, og begynder og gå i det han er oppe ved mig.

”Du så sjov” griner han og skubber til mig med skulderen, jeg skær hurtigt ansigt i smerten. FORKERT SKULDER AT RAMME LOUIS!

”Fuck i helvede det gjorde ondt, din idiot!” råber jeg i smerte.

”Ej undskyld Marilyn, det var virkelig ikke med vilje, er du okay?” spørg han nervøst og smiler undskyldende.

”Gu røv er jeg okay, men det er der jo ikke noget at gøre ved.” mumler jeg.

”Undskyld!” siger han igen, og kigger bedende på mig.

”Haha Louis drop det nu, det fint!” smiler jeg, og går over vejen, da jeg genkender personerne på den anden side.

”Yo Ma!” råber Jack, da han får øje på mig.

”Hey hey” smiler jeg, og laver et hurtigt håndtegn med både Jack og Kasper.

”Hvor fanden har du været henne i det her kvarter?” griner Kasper, jeg hæver et øjenbryn.

”Du for meget! Harry er i byen” smiler jeg og retter min opmærksomhed mod Jack.

”Så dig og Christabel?” griner jeg.

”Ohh, drop den, jeg var fuld for fanden” siger han hurtigt.

”Jaja, men altså hun er jo også sød og det, især hvis man er til den creepy stalker type” smiler jeg drilsk.

”Nu du for meget!” surmuler Jack.

”Hey boy, det er god til dig, men en anden gang, så tag for fanden Aria” irettesætter jeg ham hårdt.

”Uden at kigge, så kommer Adriana og Jason længere nede” mumler Kasper lavt, og viser på den måde de er ret så tæt på.

”De kan rende mig begge 2” siger jeg ret så højt, bevist om at de begge kan høre mig.

”Drenge” lyder Adrianas skingrende stemme bag os, og snart omfavner hun både Kasper og Jack, men Jason ret så akavet står ved min side, jeg skæver op til ham.

”Marilyn, det i går, det må du virkelig undskylde” hvisker han nærmest, med en stemme tydeligt præget af tømmermændene.

”Stop, det er fint, vi er ovre, og jeg har ikke planer om at vi skal ses igen, så lad os bare sige det var det” siger jeg hårdt, og kigger op på Louis.

”Marilyn” siger Adriana spydigt, jeg hæver et øjenbryn i hende retning, før jeg vender mit blik mod hende.

”Slut” siger jeg hånligt, og fryder mig over drengenes latter.

”Jeg vil bare sige, jeg er utrolig glad for at du tager mit og Jasons forhold som en voksen” smiler hun og stiller sig på tå for at kysse hans kind.

”Det er helt min fornøjelse, i passer perfekt sammen, hvis man lige ser bort fra, hvor lækker han er i forhold til dig, og hvor meget bedre han kunne score, men i hvert fald, er I lige så falske som hinanden, så perfekt match” smiler jeg og puffer ligegyldigt til dem, mens jeg tager Louis hånd, og trækker ham med udenom drengene.

”Vi ses om et par dage J & K, og I andre må have et forfærdeligt liv” smiler jeg og vinker til dem alle.

”Du er så anderledes omkring folk herfra” mumler Louis efter få sekunder, jeg kigger kort på ham og trækker på skulderne.

”Næh, jeg er bare en ledere og mere egoistisk version af mig selv, den version de har fortjent, den version de kender” smiler jeg, og slipper hans hånd igen.

”Hmm okay, så det er en god ting du er anderledes med os?” mumler han, med et lille smil, jeg nikker hurtigt.

”Jeg er ægte med jer Louis, I kender mig allerede på en måde, som ikke engang Harry gjorde før! Du forstår ikke hvordan det er her, man skal altid tænke på sit ry, det går ikke at være sød og venlig ved folk, for her røvrender alle dig i sidste ende” forklare jeg hurtigt, og bliver færdig da vi når mit hus.

”Jeg forstår” smiler han, jeg nikker og låser os ind.

”Må jeg spørge om noget?” spørg han med en svag stemme.

”Selvfølgelig” siger jeg hurtigt.

”Kunne du have lyst til at gå på date med mig.. I aften? Sådan officielt?” han smiler lidt akavet til mig, da jeg venner mig om.

”Øhh ja?” siger jeg hurtigt, og mærker med det samme de uvante sommerfugle i maven.

”Virkelig?” spørg han med et udtryk fuld af forvirring.

”Ja, virkelig, hvorfor så overrasket?” griner jeg roligt.

”Det ved jeg ikke, jeg tror bare jeg havde regnet med at blive afvist?” mumler han, og kigger nervøst på mig.

”Stop, du er Louis Tomlinson fra One Direction, er du nogensinde blevet afvist af en standart pige som mig” smiler jeg og hopper op på bordet.

”Så er der jo det, du er ikke standart pige, du er meget mere, og med dig er jeg ikke One Direction Louis, men bare Louis” smiler han og kysser sødt min kind, som jeg mærker blive varm, vent rødmede jeg lige?

”Jeg vil hellere end gerne gå på date med dig, Bare Louis!” smiler jeg, og folder mine hænder om hans nakke.

”Er der en restaurant her i byen, eller skal jeg skaffe en bil?” spørg han roligt, og læner sit hoved op af min arm.

”For min skyld skal det ikke være for fint, men vi har en lille sød restaurant nede på havnen, mange turister kommer der, så maden er vel god, har faktisk aldrig været der” forklare jeg hurtigt, han ser ud til at tænke sig om et øjeblik.

”Det lyder som en aftale, jeg henter dig halv 7 så” smiler han og trækker sig væk fra mig.

”Det er nemmere hvis jeg henter dig, sådan helt utraditionelt, men altså det lægger på vejen, også kender jeg jo rent faktisk byen?” forklarer jeg.

”Aftale” smiler han og kysser min pande inden han smutter ud af døren og lukker den bag sig.

Jeg skal på date med Louis! Hvem skulle have troet det efter mig og Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...