Past and Future

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2014
  • Opdateret: 26 jan. 2014
  • Status: Igang
Marilyn har kendt Harry hele sit liv, og har altid været tæt med ham, dramaet mellem dem begyndte først da Harry inden X-factor bad om en enkelt knap så lille tjeneste, nemlig at Marilyn skulle tage hans mødom. Men hvad sker der efter det, hvor Marilyn bebrejder Harry for alt dårligt i hendes liv. Fordi hun hjalp ham, gik i seng med ham og han tog afsted til X-factor, mens hun blev hjemme pludselig dybt forelsket i ham. Vil noget ændre sig når Harry efter 3 år er hjemme til deres skoleafslutning, men ikke alene er han kommet hjem, han har også de andre drenge fra bandet med sig! Kan Marilyn lægge hadet til side, og bruge sin sommer med drengene, uden for mange stridigheder? Følelser? Og savn?

3Likes
1Kommentarer
286Visninger

6. 2

 

forfærdelig smerte gennem næsen, med et flyver min krop tilbage fra de to drenge, som straks flyver på hinanden, jeg banker min skulder ind i stuebordet, der straks bliver smadret og sender glas ind i min hud.

Et øjeblik er det som om alle stopper op i chok og stirrer på mig, inden alle, med undtagelse for Harry og Jason, der stadigvæk tumler rundt på gulvet, løber hen til mig, for at hjælpe mig op.

”Slip mig!” skriger jeg, og både Jane og Aria opgav at hjælpe mig op, men de andre drenge forsatte og fik mig endelig på benene, jeg stønner i smerte, inden jeg river mig fri fra de andre, og går ind på mine forældres soveværelse, og river billedet ned fra væggen, og afsløre deres pengeskab, jeg skriver koden ind, river lågen op, og til min tilfredsstillelse finder jeg min fars pistol derinde, jeg river den ud og går med hurtige skridt tilbage til stuen, jeg retter min kropsholdig, og sigter med pistolen på Harry og Jason, der ruller rundt på gulvet, de andre gisper ved synet af den i min hånd.

”Jason ud af mit hus, og det er lige nu!” råber jeg og får alles opmærksomhed, Harry og Jason er hurtigt oppe at stå igen, Jason sender mig et smørret smil.

”Den er ikke engang ladt, gætter på farmand ikke lærte dig det?” griner han, jeg sender ham et smil, før jeg vender pistolhovedet mod gulvet og lader den, før jeg endnu engang sigter på ham.

”Fuck så af” skriger jeg, og han er hurtigt ude af huset.

”Ma læg den så, han er væk” siger Aria, med dybe vejrtrækninger, jeg nikker og lægger pistolen i sofaen, da bordet jo er gået i stykker.

”Aria, jeg, det gør ondt” klynker jeg, efter et enkelt blik på min blodige skulder.

”Ja, lad os få dig i bad, Jane kom!” siger Aria hurtigt og hjælper mig ud på badeværelset.

”Tag tøjet af” beordre Jane mig, og selvom det strider mod alt jeg plejer at gøre, så adlyder jeg hende, og begynder at tage tøjet af.

”Vandet er klar nu” hvisker Aria stille, jeg nikker taknemmelig og trækker mig væk fra Jane, som allerede er i gang med at rive glas ud af mine sår.

Jeg hopper stille ned i det varme vand, og lader Aria vaske min skulder trods smerten det koster mig.

”Jeg tror alt er ude nu” smiler Aria, jeg nikker stille, og river proppen til badekaret ud, så det røde vand kan blive udskiftet med noget mere tiltrækkende at lægge i.

”Er du okay?” spørg Jane bekymret fra hendes plads ved døren, jeg nikker stille.

”Må jeg være alene lidt?” spørg jeg, da badekaret endnu engang er fyldt op med vand og sæbe.

”Selvfølgelig” smiler begge og rejser dig.

”Harry har spurgt efter dig, han vil gerne snakke med dig” siger Jane roligt.

”Jeg, jeg har ikke lyst til at snakke med ham” mumler jeg, hun nikker og begge forlader de badeværelset, og jeg læner mig roligt tilbage.

”Harry, hun vil ikke se dig, lad vær med at gå derind” hører jeg Arias stemme, et stykke væk, jeg smiler taknemmelig til hende, selvom hun ikke kan se det.

”Jeg vil bare undskylde, det er det hele!” han har hævet stemmen, Arian sukker.

”Gør hvad du vil, men hun bliver ikke glad for dig!” snerre hun, kort efter lyder der en banken på døren, og Harry kommer ind på badeværelset.

”Du skulle virkelig til at lytte til hvad folk fortæller dig” siger jeg tonløst, og kigger ind i væggen, i stedet for på ham.

”Marilyn, undskyld, jeg ville bare forsvare dig, det er alt.” hvisker han.

”Nej Harry, du ville forsvare dig selv, det der havde intet med mig at gøre, du ved hvor meget jeg er imod vold og slåskampe, og desuden ved du også at den eneste, der kan såre mig er dig, og du klarede det fandme flot, top karakter, Harry Styles!”

”Jeg, du har ret, men jeg ville ikke lade mig ydmyge foran dig” mumler han, og prøver at fange mit blik.

”Glem det Harry, du har aldrig i alt den tid jeg har kendt dig, været en person der slog eller angreb med ord, jeg ved ikke længere hvem du er, og jeg tror ikke jeg har lyst til at lære den her side af dig at kende!”

”Det er jeg ked af, men jeg vil bare gerne have det hele bliver som før, at vi kan blive som før jeg rejste.!”

”Måske kan vi det, før du rejste var vi venner, bedstevenner, og du var blot en ven der bad om en tjeneste, og jeg var idioten der blandede følelser ind i det, og ikke kunne glemme dig efter det” siger jeg hårdt.

”Du havde følelser for mig?” spørg han undrende.

”Ja, jeg HAVDE, men ikke mere Harry, den sidste snert af følelser har du lige smadret og jeg er dig taknemmelig for det. Vi kan starte forfra, som venner, men som venner, kan du ikke længere bede folk om at holde sig væk fra mig, ikke sige til folk jeg er no-touch zone, det er det eller ingenting, vi kan ikke forsætte sådan her, jeg har brugt mit liv, mens du har været væk, på at tænke på dig, drømme om dig og hører alle rygterne om dig og dine piger, og jeg er færdig med det nu!” siger jeg bestemt.

”Så venner er hvad vi er?” siger han prøvende, jeg nikker.

”Venner” siger jeg og rækker hånden frem.

”Venner” smiler han og tager den.

”Og ud nu så, jeg er stadigvæk nøgen, og resterne af det sæbe her kan ikke blive ved med at dække” griner jeg.

”Du har jo ikke noget jeg ikke har set før” siger han flabet, jeg sender ham et kort smil, inden jeg smider vand efter ham, og han endelig går ud.

Jeg træder forsigtigt op af badekaret, og tørrer mig med håndklædet, hvorefter jeg svinger det om min krop, og træder ud af badeværelset.

”Er der evt. en, som kan finde noget forbindingsværk i skuffen ude i køkkenet, så går jeg op på værelset og venter?” spørg jeg stille ind i stuen, hvor de alle sammen sidder.

”Jeg finder det” siger Louis hurtigt, jeg smiler taknemmeligt til ham, og går op af trapperne til mit værelse.

Jeg finder et sort sæt blonde undertøj, trækker g-stregen på og får knappet den stropløse bh på min ryg, jeg betragter mine sår i spejlet, da det banker på døren.

”Må jeg komme ind?” spørg Louis forsigtigt, mens han stikker hovedet frem, jeg nikker hurtigt til ham.

”Er det stoppet helt med at bløde?” spørg han og nikker mod min skulder.

”Sådan da ja” hvisker jeg med en svag stemme, jeg ryster kort på hovedet af mig selv, jeg er ikke en svag person, jeg er ikke en, der lyder svag, snakker svagt, eller stadigvæk er i chok over en lille ting som det her.

”Jeg har noget Ethanol med, vi kan rense det, så behøver du vist ikke tage på sygehuset i dag” smiler han og holder en flaske op foran sig, jeg nikker og smiler taknemmeligt til ham. Han rækker ud efter min hånd og jeg lader ham tage den, underligt nok er jeg helt roligt, selvom jeg er i smerte og stort set nøgen foran Louis.

”Avv” klynger jeg ud gennem mine sammenbidte tænder.

”Undskyld love, men det skal svie før det hjælper” mumler han undskyldende og kærtegner min skulder før han begynder at pakke den ind i forbindingen.

Jeg vender mig roligt om mod ham, og stirre intenst i hans øjne i et kort øjeblik før jeg drejer hovedet og betragter os begge i spejlet, Louis’ blik glider kort ned af min næsten nøgne krop, før det møder mit i spejlet.

Hans varme hånd lægger sig om min nakke og sender kuldegysninger gennem hele min krop, jeg lader ham dreje mit hoved, så vores øjenkontakt endnu engang er direkte, mit blik falder på hans klare røde og tiltagende læber, jeg læner mig frem og lader mine møde dem, i en stor eksplosion af lidenskab.

”Love” hvisker han kort, inden han presser sine læber mod mine igen, og derefter trækker sig væk fra mig endnu engang.

”Harry” mumler han, og slår sit blik ned i mit sengetæppe.

”Har ikke noget at skulle have sagt” smiler jeg, og læner mig frem mod ham, og skubber ham blidt ned at lægge i sengen, mens jeg placerer mig selv ovenpå ham, med et smil kysser jeg blidt hans hals.

Hans hænder kærtegner min nøgne ryg, og sender gnister gennem hele min krop, ved en forkert bevægelse, på min vandring af kys ned gennem Louis’ krop, trækker han mit ansigt op til sit, for at give mig et hurtigt kys.

”Du har ondt” hvisker han, jeg ryster på hovedet, for at overbevise ham om at vi ikke skal stoppe nu.

”Du er en forfærdelig løgner! Og de andre venter” hvisker han og kysser kort min næse, inden han løfter mig op af sengen, og stiller mig på gulvet.

”Hvad skal du have på?” spørg han og nikker mod mit skab, jeg trækker kort på skuldrene.

”Må jeg få din T-shirt?” hvisker jeg og lader mine hænder gribe fat i kanten på T-shirten.

”Baby, det er den eneste jeg har med, det ville se forkert ud at komme ned uden den” griner han.

”Nå, så går jeg da bare ned sådan her” surmuler jeg, og åbner irriteret døren, men når ikke langt før han river mig ind igen.

”Jeg bryder mig ikke om at andre ser dig i så lidt tøj” hvisker han sexet mod mit hår, jeg griner hæst.

”Jeg tror i alle har set det i morges” mumler jeg, og kysser hans kæbe.

”Det betyder ikke de har lov til at se det igen” mumler han, og kysser blidt mine læber.

”For din skyld Louis, så tager jeg en trøje på” smiler jeg og blinker kort til ham, mens jeg trækker en stor sort T-shirt fra skabet over hovedet.

”Det var i længe om” mumler Harry, da vi træder ind i stuen, jeg hæver et øjenbryn, og sukker af ham.

”Vi skulle lige rense såret, dagen har været lang, og vi tænkte vi ville gå i seng, det er vist også på tide”

mumler jeg, og tager roligt Louis’ hånd og modtager et par undrende blikke fra pigerne.

”Inden du går i seng, vil du så være venlig at lægge den her på plads.” sukker Aria og holder pistolen oppe, jeg nikker stift, og tager den ud af hendes hånd.

Jeg har fået lagt den på plads i pengeskabet, og sagt farvel til pigerne, som har besluttet sig for at tage hjem at sove.

”Hvem sover hvor i nat?” spørg Harry.

”Ja, jeg tager i hvert fald ikke gulvet igen” klager jeg, de andre griner kort af mig.

”Zayn, Liam og jeg”, kan tage dine forældres værelse hvis det er ok?” smiler Niall og kigger bedende på mig, jeg gætter på han heller ikke føler for gulvet.

”Det er i orden, men sengen er lille, så en af jer kan komme med op og tage Damons” forklare jeg, og de nikker, Liam rejser sig op og viser på den måde at han tager Damons.

”I morgen, har jeg altså lovet min mor vi kommet hjem drenge, men Marilyn, hun vil rigtig gerne se dig, så har du lyst til at tage med hjem til brunch?” spørg Harry.

”Ja, det lyder hyggeligt, for gamle dages skyld” smiler jeg stille, og går op af trapperne.

”Godnat Liam” smiler jeg roligt, da jeg har vist ham Damons værelse.

”Tak Marilyn, fordi vi måtte være her, det har betydet meget for Harry endelig at kunne være sammen med dig igen” smiler han, og trækker sin trøje over hovedet, jeg studerer kort hans mavemuskler før jeg trækker mig tilbage og ud af værelset, jeg træder ind på mit eget, og Harry og Louis lægger allerede i sengen, jeg sender dem begge et smil.

”Jeg har midten, så er det nemlig ikke mig, der ryger på gulvet” ler jeg, og hopper ned i mellem dem, Harry dækker min krop med sin dyne, og jeg putter mig straks indtil den.

Jeg lukker øjnene og falder i søvn, idet sekund Louis omfavner mine fingre med sine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...