Græskarret Derrick

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2014
  • Opdateret: 16 jul. 2016
  • Status: Igang
Jeg er på vej hjem fra en fødselsdagsfest hos min ven Freddy da jeg taber min mobil. Lige da jeg skal til at træde ud på vejen for at samle den op, kommer der en bus og kører den over. Sådan er mit liv. Der kommer altid et eller andet i vejen og ender med at køre lidt af min værdighed over. ------------ Morten er klassens nul. Han bliver altid overset eller mobbet af de ældre elever men det skal hurtigt ændre sig. Hele hans tilværelse skifter som et tryk på en kontakt da han en dag får en ny ven. Han går fra at være usynlig til kendt i hele byen på grund af en talende frugt - også selvom naboen insisterer på at det er en grøntsag. ....................... 'Græskarret Derrick' startede som en halloweenhistorie jeg skrev for min lillebror da jeg gik i 6. klasse. Senere besluttede jeg for at skrive videre på den og siden har den udviklet sig til hvad den er nu. Min personlige favorit blandt mine historier.

16Likes
24Kommentarer
836Visninger
AA

8. Søndag (Familien på besøg)

Næste morgen bliver vi vækket af en høj kvækken. Derrick og jeg stirrer på frøen som sidder på min mave.

”Bob?” hvisker Derrick med tårer i øjnene. Jeg tænker på nøglen.

Måske har Fru Moustache fundet ud af hvem der tog den… Det løber mig koldt ned ad ryggen. Hvad hvis hun går efter os næste gang?

Vi passer godt på Bob og finder alle hans livretter. Derrick påstår at han elsker snegle og svampe. Jeg er helt sikker på at hans livret er pizza. Vi skaffer det hele og lægger det ud på græsset foran ham. Bob ser på tingene og kvækker igen. Vi sukker opgivende og sætter os ned. Jeg spørger Bob om han slet ikke er sulten. ”Det er dine livretter,” tilføjer jeg.

Derrick siger at han nok er for deprimeret til at spise. ”Han gik fra at være det sejeste græskar der findes til at blive ligesom dig,” siger Derrick trist.

Jeg sprutter fornærmet og siger at jeg ikke er en frø. Derrick ignorerer mig.

Vi tager Bob med hen til vandløbet hvor Derrick spillede poker. Vi sætter Bob ned til de andre frøer og holder godt øje med ham så vi ikke kommer til at tage en fremmed med hjem. Derrick spørger mig om jeg også forvandler mig til en frø og er sammen med mine artsfæller. Jeg snerrer at jeg nok skal forblive et menneske hvis han gerne vil have det.

”Tak,” siger han og holder øje med Bob. Pludselig hopper Bob i vandet. Derrick og jeg skriger hans navn. De andre frøer hopper også i vandet så vi mister overblikket. Vi kan ikke kende forskel på dem længere. Derrick giver sig til at græde højt.

”Hvad hyler du nu over?” er der en stemme bag os der siger. Vi ser forskrækket på hinanden og vender os forsigtigt om. Bag os sidder Bob. I græskarform. Derrick jubler og giver ham et kram. Han ser forvirret ud. Vi tager hjem igen og giver os til at spise pizzaen.

Godt at vi ikke tog den ud af pappet den kom i, tænker jeg og tager et stykke mere. Der bliver kastet en skygge over pizzaen da Derrick tager det sidste stykke. Vi stivner alle tre. Min mors irriterede, skingre stemme fylder luften da hun skælder os ud for at æde pizza fra jorden. Jeg prøver at forklare at den ligger på pap. Det hjælper ikke. Hun råber af mig at jeg skal tage et bad og smide Derrick i søen.

”Men det er meget sjovere at bade i håndvasken,” klager han. Min mor er ligeglad. Hun ser alvorligt på Bob og får ham til at sværge at Derrick kommer i søen. ”I kommer først tilbage når I er blevet nogle HELT RENE græskar!” snerrer hun. ”Ellers kommer I ikke indenfor! NOGENSINDE!”

Da jeg har fået et bad, dukker Derrick og Bob op. De er blevet orange igen. Det er først der det går op for mig hvor beskidte de var før.

Vi sætter os pænt i sofaen og venter på at gæsterne kommer. Min mor går rundt og koster med min far med en hævet grydeske. Vi ser Barbie på Netflix så jeg slipper for at høre på at Derrick keder sig. Bob spørger mig om han burde plukke sine øjenbryn.

”Glem det,” siger jeg. ”Det spor skal vi ikke ind på.”

”SKAL VI UD OG KØRE I TOG?” spørger Derrick højt. Min mor snerrer at jeg skal dæmpe ham. Jeg forklarer stille Derrick at jeg ikke vil diskutere øjenbryn med Bob.

”Ja, det hørte jeg godt,” siger Derrick utålmodigt. ”Men I snakkede om spor!”

Bob siger tålmodigt at Derrick bare skal se sin film.

”NEJ!” skriger Derrick. ”Jeg vil vide hvad I snakker om! Det skal ikke være ligesom når Bob og blomsten siger at jeg kan få det at vide når jeg bliver ældre! Jeg vide det NU!” Derrick fortsætter og kommer ind på alt muligt med hvad Bob og blomsten laver sent om aftenen.

Bob rømmer sig. ”Nu er du vist kørt lidt af sporet, Derrick.”

”NEJ, FOR KEVIN SIGER AT JEG IKKE MÅ KØRE BIL!” skriger Derrick og ser vredt på Bob. ”Du skal ikke skifte emne!” vrisser han.

Min mor hvæser ad os at gæsterne er kommet og at vi skal opføre os mindst 20 % normalt. Bob lover at vi opfører os pænt og sender hende et charmerende smil. Hun stirrer koldt på ham og lukker døren op med et stort smil. ”Hej, Agate,” kvidrer hun. Min tante giver min mor sin taske og styrer lige mod mig. Jeg modstår trangen til at gemme mig under sofaen. ”Jamen goddag, Morten,” siger hun glad. ”Du er da vel nok blevet stor, hva’?”

Hun kniber hårdt i min kind. Derrick fniser og Bob giver ham en albue i siden. ”Opfør dig ordentligt,” snerrer han og ser strengt på Derrick. Da hele min familie er kommet, kommer min mor med kaffe. De sidder alle sammen spredt rundt i stuen i de forskellige møbler. Alle de gamle damer sidder rundt om Derrick. Han har givet sig til at fortælle om alle de dramatiske ting der skete i går aftes. Jeg forsøger at gå i et med sofaen. Min mor spidder mig med sit blik da Derrick fortæller at vi brød ind hos Fru Moustache.

”… Og der var kødædende planter!” udbryder Derrick med store armbevægelser. ”De var lige ved at spise mig! Og der var FALDLEMME! Jeg var lige ved at falde i en! Og hendes kælder var FYLDT med skeletter…”

Bob ser overrasket fra Derrick til mig. Derrick soler sig i opmærksomheden. Min far er gået ud i køkkenet med mændene. De udnytter Derricks tid på scenen til at drikke øl uden nogen der tæller hvor mange de får.

Min mor bliver mere og mere stram i ansigtet. Da Derrick når til at Bob blev til en frø, begynder Bob at grine. Han klapper Derrick på hovedet og siger at han havde overnattet hos sin date. Damerne ser interesseret på ham og Bob overtager opmærksomheden. Han fortæller stolt hvilken sild han scorede den nat. Derrick flår opmærksomheden tilbage ved at fortælle at han fik mareridt. Damerne har ondt af ham. Jeg spørger om vi ikke snart skal have kage eller noget. De tysser alle sammen på mig. Jeg rejser mig og siger at jeg har brug for luft. Udenfor får jeg øje på Fru Moustache som sidder på taget med en kikkert. Jeg spørger hende om hun mangler selskab. Hun trækker på skuldrene og rykker sig lidt. Jeg går derover og glemmer planterne et øjeblik. En af dem snapper efter min arm. Jeg trækker den hurtigt til mig og kravler op ad stigen. Oppe på taget har man udsigt over hele byen. Fru Moustache spørger om ’den lille grøntsag’ har fået nye venner. Jeg trækker på skuldrende. ”Han har fundet en masse gamle damer som synes at det er vildt synd for ham at han har oplevet så mange skræmmende ting. Hun fnyser hånligt.

Vi sidder længe og snakker om alt muligt. Hun nævner at hun har sat sig på taget fordi hun ikke kunne sove. ”Det føles som om der er noget der mangler,” siger hun eftertænksomt og ser afventende på mig. Jeg holder hænderne op i forsvar og siger at jeg aldrig kunne finde på at tage noget fra hendes hus.

”Du tog en skive toastbrød sidst du var der,” kommenterer hun. Jeg ruller øjne. ”Du må meget undskylde. Jeg troede ikke vi havde millimeterdemokrati.”

Hun informerer mig om at millimeterdemokrati er det eneste hun lever efter. ”Og farlige planter,” tilføjer hun efter en lille pause. Jeg beslutter at tage hjem igen. Hun er lige så irriterende som hun plejer.

Derhjemme har de fundet lagkagen fra. Derrick plager om at få lov at puste lysene ud. Min far siger at det er i orden. Han lyser op i et stort smil og puster alt hvad han kan. Alle lysene bliver slukket i første forsøg. Damerne klapper af ham. Da vi har spist kagen, spørger Mandy om jeg vil lege med hende. Min mor svarer for mig at jeg da selvfølgelig gerne vil lege med hende. Hun sender mig endnu et af sine blikke. Jeg gider ikke engang at protestere. Mandy jubler og trækker mig med op på mit værelse hvor vi leger med dukker indtil gæsterne går. Derrick kommer lidt efter og smider Mandy ud. Han smiler til mig. ”Det var så lidt.”

Jeg forstår ikke hvad han mener.

”Hvor mange gamle damer, prøvede at flå dit ansigt af?” spørger han. Jeg tænker mig om. Der var faktisk inden som interesserede sig for mig hele dagen.

Det var ligesom at have ferie.

”Okay, Derrick. Der fik du mig. Mange tak for at redde mit ansigt.”

Derrick spørger om vi ikke kan lave noget sjovt nu. Jeg er enig. Det har været en vildt kedelig dag. Vi går ned for at hente Bob. Da vi er halvvejs nede ad trappen ser vi at Mandy har fået fat i ham. Han sidder og skriger som en døende kat på skødet af hende. Han er smurt ind i makeup og kigger på et håndspejl som hun holder for ham. Vi bakker lydløst op ad trappen igen og kravler ud ad vinduet.

Da vi er udenfor tager vi i supermarkedet. Derrick placerer sig sammen med nogle andre græskar. Butikken fandt hurtigt ud af hvordan man kan tjene penge på at der er et talende græskar i byen. Nu ser det ud til at de kan sælge græskar hele året rundt. Derrick lukker øjnene og sidder helt stille. Der kommer en mor hen til ham og tager ham op. I det samme åbner Derrick sine øjne og råber: ”Bøøøøøh!” Kvinden skriger og taber ham. Han griner højt og hopper ned fra kurven. Vi går videre til bagerafdelingen. Derrick finder en kajkage som han påstår ligner mig. Jeg ser længe på den og kan ikke se ligheden. Damen ved kassen spørger om vi skal have noget. Derrick siger at han gerne vil have en ’Kevin’. Damen ved ikke hvad han mener med det. Jeg siger at vi ikke skal have noget og trækker Derrick med udenfor. Han klager meget over at han ikke fik lov at få en ’Kevin’.

”Derrick. Jeg er lige her.”

”Det var ikke det jeg mente,” mumler han surt og går videre. Pludselig snubler jeg over en flise. Derrick slår sig i panden og siger at han glemte at lære mig at gå rigtigt. Jeg retter mig op og mumler: ”Jeg kan vist ikke snakke og føre en samtale samtidig…”

Derrick ser på mig og spørger om jeg vil gentage det.

”Jeg kan ikke gå og føre en samtale samtidig,” siger jeg uforstående.

”Nej, det kan du da tydeligvis ikke,” fniser han og hopper hen ad fortovet. Jeg forstår ikke hvad der var sjovt ved det.

Vi går hen til frøerne igen. Jeg sætter mig på hug og kigger på dem. ”Jeg fatter ikke at vi troede at Bob var en frø,” siger jeg og smiler.

”Stille, Kevin! Det snakker vi ikke om,” siger Derrick og ser sig omkring. ”NOGEN kunne jo høre os!” hvisker han og trækker mig væk fra frøerne.

”Tror du stadig at Fru Moustache er en heks?” spørger jeg. Derrick nikker hurtigt og skuler til mig. ”Du skal ikke afsløre os! Hvis nogen finder ud af at vi ved det så-”

”Ved hvad?” spørger Freddy. Derrick farer sammen. Jeg skal til at forklare teorien om Fru Moustache da jeg får græskarkerner i ansigtet. Derrick snerrer at jeg skal holde min mund. Jeg ser forvirret på ham. ”Okay, Derrick… Øhm… vi ses på mandag, Freddy,” siger jeg akavet og følger med Derrick hjem. Han skælder mig ud hele vejen.

Derhjemme kommer Mandy løbende ind i stuen med Bob i armene. Bob ligner en der har set et spøgelse. Derrick og jeg ser sikkert også sådan ud.

Hvordan kom hun ud af metalkassen?!

”Øh... Mandy?” stammer jeg. ”Vil du ikke nok sætte Bob ned? Han har det ikke så godt.”

Hun giver ham et kram så hårdt at skallen knager og sætter ham så ned på gulvet. Bagefter går hun truende hen mod mig og siger at hvis jeg nogensinde låser hende igen, så vil hun sørge for at jeg bliver adopteret af Fru Moustache. Derrick snerrer at han vil fodre hende til de kødædende planter hvis hun gør mig noget. Mandy snerrer tilbage at hun ved hvor stavblenderen står. Så blander Bob sig og knurrer at han personligt vil sørge for at hun aldrig ser solen igen hvis hun nærmer sig Derrick med en stavblender. Jeg er ret utryg med situationens gang lige nu. Mandy konstaterer at Derrick er dum. Derrick råber at hun også er dum. De fortsætter skænderiet i noget tid før Mandy tramper ud af huset og tager døren med sig. Vi kigger længe på dørkarmen. Håbet om at få sat døren på plads forsvinder sammen med Mandy.

Jeg ser på Derrick og Bob. De ser på hinanden. Ingen ved hvad vi skal lave nu.

”Hey, dine forældre er ikke hjemme, vel?” siger Bob. Jeg ryster på hovedet. De tog hjem til min onkel og tante da gæsterne gik. Min mor havde brug for en pause fra Derrick. Bob og Derrick udveksler blikke og styrter hen til køleskabet. Kort efter er vi godt i gang med at spise resten af lagkagen og alt det andet guf der blev sat frem.

Bagefter tager Bob en lur. Han siger at overskægget har brug for sin skønhedssøvn. Derrick ser Barbie igen. Jeg går på YouTube.

Da mine forældre kommer hjem er min mor vist meget træt. Hun åbner døren - som ikke længere er der – og går indenfor. Hun lukker også sin usynlige dør efter sig. Min far står udenfor og ligner en der har fået smækket døren lige i hovedet. Han ser forvirret ud et øjeblik inden han også lukker den usynlige dør op og omhyggeligt lukker den efter sig. Min mor tramper op ad trappen og siger at hun hader hans familie. Min far følger forsigtigt efter og siger: ”Jeg er sikker på at hun ikke mente det på den måde!”

Min mor stopper. ”DIN MOR sagde at jeg ser pænere ud med en SKÆK over hovedet! Hvordan kan det IKKE være for at genere mig?!” snapper hun. Hun minder mig lidt om en drage. De fortsætter ovenpå. Døren til soveværelset bliver smækket og jeg kan høre min far banke stille på. Min mor hvæser at han kan sove på sofaen.

Det føles tomt nu hvor døren ikke er der længere. Vi nåede ikke engang at sige farvel til den. Jeg ser på Derrick. Han er faldet i søvn ved siden af Bob. Jeg trækket på skuldrende og lægger mig i den anden ende af sofaen. Kort efter hører jeg min far sukke og der bliver lagt et tæppe over os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...