The kings sister *one shot* *BVB


0Likes
0Kommentarer
158Visninger

1. Andy***

'Hvordan kan man filme sådan en trist scene, det må man ikke, sådan en scene burde ikke blive filmet!' Råbte jeg af tv'et. Mens lille Bruce Wayne kigger på sine forældre der ligger foran ham. 'Nej nej nej' græd jeg 'det er så forfærdeligt!' Godt der ikke er nogle hjemme, jeg tror det ville tro nogle blev mudret. 'Meget smart Andrew, meget smart' jeg tror nogle gange at jeg ser for meget batman. Men jeg elsker ham.  Klokken er 2 om natten og jeg ser stadig Batman. Nu vil jeg gerne bare falde om og aldrig vågne op igen, slet ikke i morgen. 'Do you wanna know how I got those scares?' Var det sidste jeg hørte inden alt blev sort. Jokerens ord sad stadig i mig næste morgen. 'Godmorgen Andy' sagde min mor. 'Dårlig morgen' sagde jeg 'træt?' 'Yup' 'batman?' 'Yup' 'du ser for meget batman' jeg lod bare være med at svare.

Skole. Det ord giver mig kvalme. Jeg går bare ned gennem gangen, håber på ikke at blive set, men det er lidt svært når man er mig. Helt ærligt jeg er 1,85 høj og jeg er mig, emo, siger det noget om hvor meget jeg skiller mig ud? Det gør det vidst. Jeg ser Cameron, skolens ukronede konge og Stacy hans kæreste aka den ukronede dronning. Lidt bag dem går den smukkeste pige jeg i mit liv har set, hendes navn er Juliet, hun er Cameron's lille søster og jeg kan ikke nå hende. Hun er populær, jeg er The freak, hun er awesome, det er jeg ikke. Jeg har aldrig haft en chance hos hende. Jeg går forbi uden at kigge mere på hende. Jeg tror at Cameron ville banke mig hvis jeg prøvede at tale til hans søster, jeg er noget over til mit skab, det er over klisteret med ting som 'fag' 'emo' 'freak' osv. Jeg river papirerne ned og åbner mit skab, der falder en lille seddel ned 'du kunne dø uden nogen ville savne dig' mine øjne bliver blanke, det er altid det samme, dræb dig selv, ingen kan lide dig, du høre ikke til her. Jeg tager min notesbog og lukker skabsdøren. 'Er det ikke freaken vi har her?' Lyder Stacy's stemme bag mig. Jeg hørte det ikke, jeg hørte det ikke. 'Freak!' Igen, gå videre. 'Kom her! Jeg taler til dig!' Ikke kig tilbage, vis ingen følelser. Jeg mærker to hænder gribe fat i mig og vender mig om. 'Er du døv?' Stacy snakker langsomt og højt som om jeg var handikappet. 'Nej' hvisker jeg, 'gentag lige det der!' 'Nej' sagde jeg lidt højre. 'Godt, jeg kan jo ikke have en handikappet på min skole vel?' 'Nej' siger jeg igen. 'Kan du ikke sige andet? Hvad med at du siger noget til Juliet her?' Siger hun, oh nej ikke Juliet, jeg kan ikke sige noget når hun er her. 'H-Hej Juliet,' jeg bliver afbrudt af Stacy 'se du kan jo godt tale' jeg kigger ikke på hende men på Juliet, hun kigger lidt væk fra mig og Stacy, hendes øjne udtrykker utilpashed. 'Hvorfor kigger du på Juliet?' Jeg kigger ikke væk fra hende, mens Stacy bliver ved og ved med at svine mig til. Hvorfor finder jeg mig i det? Fordi jeg er svag. 'Er den lille Andrew ved at forelske sig i Juliet?' Da Stacy siger det ryger jeg tilbage til virkeligheden 'n-nej' siger jeg mens jeg falder over ordet. Stacy når ikke at sige mere før klokken ringer til time. 

Jeg høre ikke efter resten af dagen, Stacy's ord kørte rundt i hoved på mig og fik mig næsten til at løbe ud af klassen. Men det ville gøre mig mere svag end jeg allerede var. Min notes bog var næsten fyldt ud. Den var fyld med små sang tekster, citater og mine tanker. Her stod der 'KISS' og her 'sometimes in life we learn to try with one intention, of learning how and when we'll die' starten af en af de sange jeg var igang med at skrive. Jeg vil så gerne blive berømt og vise verden at jeg er god nok og jeg kan være en inspiration! Efter timen, stod jeg ved mit skab og skulle til at åbne den da Cameron kom forbi. Han kiggede på mig og begyndte at grine til hans venner. En lille lap papir fald ud af skabet og jeg samlede den op 'hvis du rør hende er du død' stod der. Hul i krabbe! Jeg hader det her sted, jeg kan ikke vente til jeg er færdig og aldrig skal tilbage til det her sted! Jeg får bare lyst til at slå Cameron i hoved med en stegepande så han falder død om. Ej jeg er ikke så voldelig, kun lidt. 

*riiiiiiiiiiiiiinnnnnnnnnngg* klokken ringede. Tid til at flygte! Jeg tog mine ting så hurtigt at de næsten væltede ud af min taske. Jeg kom ud af skolen og ud på parkerings pladsen før Stacy råbte 'FREAK BLIV DER!'. Jeg fortsatte i hvertfald lidt endu. 'Hørte du ikke hvad hun sagde?' Spurgte en dreng. Jeg nikkede og vente mig om. 'Hvor skal du hen?' Spurgte Stacy. 'Hjem' hviskede jeg. 'Det tror jeg ikke' jeg tog en dyb indånding, jeg venter på det slag jeg ved vil komme, men det kom aldrig. Jeg åbner øjne og ser på Juliets baghoved. 'Stacy stop!' Sagde hun. 'Hvad har han nogensinde gjord dig?' 'Han... Han... Umm' begyndte Stacy 'ingenting!' Sagde Juliet 'gå med dig!' Sagde hun til Stacy. Stacy så overrasket på Juliet, og vente sig om og gik.. Langsomt gik de andre efter hende. 'Hey undskyld, er du okay?' 'J-j-ja um... Jeg er... Um... Okay' flot Andy flot nu har hun rigtig meget lyst til at være her og snakke med dig. 'Andy? Det er Andy ikke?' Oh, hun ved hvad jeg hedder. 'Ja, jeg har det.. Fint..  Jeg skal gå.. Um.. Hjem... Mig.. Nu.. Farvel...' Flot! Helt ærligt, nu tror hun at jeg er sindsyg. 'Så ses vi i morgen'. Jeg vinker til hende og vender om for at gå. 'Den her skole er noget dårligt med noget godt' 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...