Broken Heart - Justin Bieber +12

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2014
  • Opdateret: 1 jul. 2014
  • Status: Færdig
Det er aldrig let at slå op. Man skal igennem en svær periode, i sit liv. Der er op og ned ture. Man mister den person man elsker højst. Sydney Mandela har mistet son kæreste Justin Bieber. De havde været sammen i 4 måneder. Men et skænderi ødelægger alt. Eller er det nu også kun det skænderi der er skyld i det. Mon der ligger mere i det jalousi, had, kærlighed, venskab og meget mere. Hvordan vil det gå for Sydney og Justin, og bliver de nogensinde lykkelige igen. Vil de nogensinde kunne elske hinanden igen, eller er kærlighed imellem dem brændt ud? Find ud af det i Brokken Heart. Den første af mange nye movellaer. 'Justin er ikke kendt'

21Likes
14Kommentarer
1324Visninger
AA

9. kapitel 8

Justins synsvinkel

 

Jeg steg ud af bilen og stod uden for mit hus. Jeg åbnede for Sydney så hun også kunne komme ud ”Justin, vi må ikke pjække” jeg rullede med øjnene og rystede på hovedet over hendes ord ”Har det nogensinde stoppet mig. Nej vel, du skal ikke bekymrer dig babe” wow det var lang tid siden jeg havde kaldt hende det, det havde jeg manglet. Jeg gik op til døren og låste op. Jeg smed mine nøgler på bordet lige indenfor døren og smækkede den i da Sydney var kommet ind. ”Hvor er din mor?” hun kiggede rundt for at se om vi var alene ”Hun er på arbejde” Jeg tog hendes hånd og begyndte at gå op af trapperne, op mod mit værelse. Jeg stoppede halvvejs og skubbede Sydney blidt ind mod væggen og begyndte at kysse hende op og ned af halsen. Hun lænede langsomt sit hoved bagud, jeg vidste det, hun elskede det og havde savnet det, sikkert lige så meget som jeg. Jeg Tog hendes trøje og trak den op over hovedet på, så hun nu kun stod i en sort bh og hendes denimblå shorts med et stort hul på hvert ben. Damn jeg havde helt glemt hvor lække hun var. ”Justin” jeg blev ved med at kysse hende op og ned af halsen ”Hmmm” jeg trak mig væk fra hende og stirrede ind i hendes helt fantastiske øjne ”vi skal snakke” mit smil blegnede og det sammen gjorde hun. Hvad var der at snakke om.

Vi kom ind på mit værelse. Jeg satte mig på sengen, og klappede på pladsen ved siden af mig men hun blev stående ”Hvad vil du snakke om?” jeg kiggede forvirret på hende. hvorfor ville hun nu lige pludselig snakke, det plejede hun altså ikke ville, eller ikke så meget i hvert fald ”det der skete, da vi var ude at bowle, jeg ved ikke om jeg kan stole på dig? Det er svært når du har gjort noget før i tiden, jeg ved ikke om jeg kan stole på dig” hun begyndte at snøfte og der trillede en tårer ned af hendes kind ”Babe, der skete ikke noget i bowlingcentret. Det var hende der kom hen til mig, jeg afviste hende, men hun blev ved. Jeg ledte også efter dig resten af aftenen indtil at Paula sagde du var taget hjem” jeg strøg min hånd gennem mit hår. Jeg kunne se hendes øjne skinne, men ikke af glæde men pga. tårer. Jeg fik det dårligt hver gang jeg så hende græde, og det havde hun altså gjort rimelig meget her for tiden. Hun stillede sig overfor mig ved sengen. Jeg tog fat om hendes hofter og trak hende ned at side på mig. Hun tog sine hænder og holdt om min nakke. Vores læber var tætte, jeg fik lyst til at kysse hende, men ventede lidt. ”Du kan stole på mig babe, jeg elsker dig for fanden” jeg hviskede det ind i hendes ører, og prøvede at gøre det så hæst og sexet jeg kunne, og lige inden jeg skulle til at kysse hende kom hun mig i forkøbet. Vores læber ramte hinanden og et sus røg igennem min krop. Jeg begyndte at kysse mere heftigt. Jeg lagde mig langsomt ned i sengen og lod hende falde stille ned på mig, inden jeg drejede mig så det nu var hende der lagde nederst.

Det var ikke fordi der skete noget spændende da vi lagde i sengen, ikke andet end vi kyssede. Selvom trangen var der holdt jeg det tilbage, det skulle ikke ligne at jeg bare ville ha taget hende med her hjem bare for at have sex med hende, for det var faktisk ikke planen, men faktisk ville jeg snakke med hende, jeg ville have hende tilbage.

”Hvorfor er det du ikke stoler på mig” mit spørgsmål kom ud af den blå luft, jeg vidste det egentlig godt men ville bare have at hun forklarede det igen ”Justin, du har været mig utro op til flere gange, endda med to af mine veninder, det er ikke noget man bare lige tilgiver. Min tillid til dig er ikke fuldt helet, og du holder også ting hen for mig” ja der kom det så igen. det var noget af det værste, men det havde været en del af vædemålet hvis du altså husker det, det som Wate havde lavet. Det var noget af det værste men også noget af det bedste jeg havde lavet. På den ene måde udnyttede jeg Sydney, men på den anden måde var det den grund til jeg havde mødt hende, og tro mig, hun var den pige jeg ville have, der er ikke mange drenge der tør indrømme det, men jeg vil have hende ”Du godt stole på mig nu, det lover jeg” ”lover, er et meget stort ord og sørg nu får du ikke tager munden for fuld, det er nemt at sige men hårdt at overholde.” hun stolede virkelig ikke på mig, det forstod jeg godt, men det var bare det eneste jeg ville have her for tiden. Hun var den eneste jeg ville have.

 

Jeg stod ude i skolegården sammen med Wate og Ryan og Chaz. Jeg kiggede lidt rundt på alle de andre elever da jeg fik øje på en af ’nørderne’. Han sad sammen med hans venner og gloede ind i en computer. Jeg så at en af dem der sad der skyldte mig nogle penge, måske var det på tide at få dem tilbage. Jeg daskede til Wate og pegede over på ham. Han smilte lumsk og rejste sig og vi begyndte at gå over til ham. ”Hey, Andrew” han rettede sin opmærksomhed mod mig og frygten sprang nærmest op i øjnene på mig. jeg nød det, jeg elskede når de blev så bange for mig! ”hvad jus…. jus… Justin” han stammede ekstremt, det morede mig ”Hvor er de penge du skylder mig!” han begyndte at rode i sin lomme men fandt intet ”Jeg har dem ikke” nogle af de andre elever som også sad udenfor rettede deres opmærksomhed mod os ”Jeg sagde at de skulle betales tilbage indenfor 30 dage og gæt engang” jeg kiggede hurtigt på mit ur og fortsatte ”det er nu!” for hvert ord jeg sagde tog jeg et skridt tættere på ham. Frygten var næsten ved at flyde over i hans øjne, hvis man altså kunne sige det. ”Nej jeg lover jeg vil betale dem tilbage senere” hahaha hvor sjovt det var det mig og sydney havde snakket om tidligere på ugen ”Lover er et stort ord tag nu ikke munden for fuld” det var det hun havde sagt til mig ”Jamen-” han nåede ikke at snakke færdig før jeg havde taget fat i ham og vendt ham om og vendte han hoved mod boret ”Var det ikke mad du havde lånt penge til, jamen så spis da hvis du så gerne vil have mad” jeg tog hans ansigt ned til maden og fik ham til at spise den ”Spis det, spis det” jeg kunne hører alle de elever som stod og råbte ved siden af. Det var faktisk utroligt at der ikke var nogle der prøvede at stoppe det. Da jeg havde gjort det et stykke tid, fik jeg øje på Sydney stå sammen med ham drengen, fa tidligere. Hvad var det hun hele tiden lavede sammen med ham, hvad havde han som jeg ikke havde. Jeg var blevet træt af dette og smed Andrew på jorden, om det gjorde ondt på ham var jeg faktisk fuldstændig ligeglad med det ragede ikke mig hvis han kom til skade. Jeg gik over mod Sydney. Jeg knyttede mine hænder, ikke at jeg ville slå ham drengen eller jeg kunne ikke love noget, men jeg regnede da ikke med det. ”Hey hvad laver du med min pige” Sydney vendte sit blik mod mig. ”Vi står bare og snakker lidt” han lød lille i forhold til mig, hans stemme var helt lys ellers var han bare bange for mig ”Ja men hvorfor er du så meget sammen med hende, var hun er min” ”Justin” jeg vendte blikket mod Sydney, hun stod med korslagte arme, men det rørte mig ikke ”Hvorfor fanden må jeg ikke snakke med hende” han hævede stemmen, og pludselig var den ikke så lys længere ”Fordi hun er min, fatter du ikke det” jeg skubbede til ham så han rykkede tilbage. Han var lige ved at falde. Der var allerede mange der havde samlet sig omkring os for at se hvad der skete. Alle ventede bare på noget spændene at se på, og det ville jeg da også give dem ”Jeg tog om hans nakke, og væltede ham ned mod jorden. Han rejste sig hurtigt op igen. Han slog ud efter mig og han ramte mig rent faktisk. Jeg tog mig til kinden, der var blod på mine hænder. Den nar havde fandeme givet mig blodnæse ”Kan du ikke holde til mere Bieber” Bieber, brugte han nu efternavne. Jeg knyttede mine næver og slog ham lige i fjæset. Han væltede og landede med hovedet ned på asfalten, da jeg skulle til at slå ham igen, kom Sydney imellem ”Hvad fanden har du gang i. hvorfor fatter du ikke at der ikke skete noget, han er for fanden bare min ven, du er ikke den eneste dreng i mit liv!” jeg rettede mig op igen. Jeg vendte mig om og gik over til Wate igen. jeg stod og kiggede lidt på at Sydney hjalp ham op igen, han hed vidst nok Luke. Jeg havde set og hørt hans stemme et eller andet sted men hvor det var, kunne jeg ikke sætte en finger på. Når men jeg gad ikke til at finde ud af hvor fanden jeg havde hørt eller set ham før så jeg gik indenfor for at finde mine bøger.

Nu kom der også et kapitel fra Justins synsvinkel igen, det var lidt lang tid siden i havde fået det. 

Hvad tror i der sker, finder Justin ud af om han har mødt Luke før, og får Luke en stører betydning end troet. Og hvad sker der med Sydney og Justin, vil de nogensinde finde ud af hvordan deres forhold skal være, og kan de enes eller ender det op i skænderier? find ud ag det i de næste kapitler.

Smid gerne en kommentar eller giv et like det ville betyde meget // xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...