Broken Heart - Justin Bieber +12

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2014
  • Opdateret: 1 jul. 2014
  • Status: Færdig
Det er aldrig let at slå op. Man skal igennem en svær periode, i sit liv. Der er op og ned ture. Man mister den person man elsker højst. Sydney Mandela har mistet son kæreste Justin Bieber. De havde været sammen i 4 måneder. Men et skænderi ødelægger alt. Eller er det nu også kun det skænderi der er skyld i det. Mon der ligger mere i det jalousi, had, kærlighed, venskab og meget mere. Hvordan vil det gå for Sydney og Justin, og bliver de nogensinde lykkelige igen. Vil de nogensinde kunne elske hinanden igen, eller er kærlighed imellem dem brændt ud? Find ud af det i Brokken Heart. Den første af mange nye movellaer. 'Justin er ikke kendt'

21Likes
14Kommentarer
1317Visninger
AA

8. kapitel 7

Sydneys synsvinkel

 

”Frk. Mandela” jeg havde været helt fordybet i min computer for ellers plejede vores lærer altså aldrig at sige noget, men jeg havde virkelig også stenet ekstremt meget. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på hvad han hed, men der var også en anden fyr som fyldte rimelig meget i mine tanker her for tiden, Justin. Det var næsten en uge siden jeg havde snakket med ham, og en uge siden jeg havde mødt ham fyren, hvorfor kunne jeg ikke se ham igen. Jeg kiggede lidt rundt i klassen. Jeg fik øje på Ryan der sad med sin computer åben, han havde en samtale i gang over Facebook, jeg kunne se efternavnet Bieber med stor fed skrift, jeg savnede nu Justin rimelig meget. Måske skulle jeg snart snakke med han igen. Jeg besluttede mig efter at have diskuteret lidt med mig selv, ja ja ved det er lidt mærkelig, når men jeg havde besluttet at jeg ville sige undskyld Til Justin og snakke med han igen, jeg gad ikke at opfører mig som en i børnehaven, der havde fået taget sin kiks af en af de andre børn, det var simpelthen for barnligt, jeg gik i 2g så det gik ikke.

 

Jeg lukkede mit skab, forsigtigt jeg ville helst ikke have at alle skulle glo på mig, og tro mig hvis man smækkede sin skab i lidt for hårdt var alles øjne rettet mod en indtil man var væk fra deres synsvinkel, det var som om de ikke havde nok spænding i deres liv så de stod og ventede på der ville ske noget spændene eller bare vente på der var nogle der kom op og skændes. Jeg gik over mod Justin, han stod sammen med sine venner. Han fik øje på mig og begyndte at smile, jeg smilte tilbage men diskret, det skulle ikke ligne jeg bare var en der gik og smilte for mig selv, det ville være underligt. Inden jeg nåede over til Justin blev jeg stoppet af en dreng med blond hår og blå øjne, det var drengen som jeg stadig ikke kendte navnet på ”Hey” sagde han, jeg kiggede hurtigt på Justin der nu havde rette sin opmærksomhed mod drengene. De havde gang i en eller anden samtale, det så nu meget alvorligt ud fordi Wate så virkelig alvorlig ud altså sådan ekstremt og der skulle altså meget til, for sådan var han ellers ikke altid. Jeg vendte tilbage til ham drengen igen efter et minut eller to ved at stirre på Justin ”Hey” hans øjne skinnede i solen, solen skinnede også rimelig meget i dag så det havde nok noget med det at gøre ”Det er lag tid siden. Fik faktisk aldrig at vide hvad du hed?” samme her makker tænkte jeg mens jeg stod og kiggede lidt efter Justin men det ændrede sig da han gik sammen med de andre ”Ja det er det. Og når ja jeg hedder Sydney Mandela, hvad med dig?” han smilte og grinte lidt. Hvad var der noget galt med mit navn, jeg grinte også lidt med, men jeg kunne ikke finde ud af hvad det var han grinte af, eller var det bare mig de ikke fattede noget som helst? ”Luke Malone” han hehe sjovt navn, men jeg skulle sikkert ikke tale for højt om sjove navne, jeg var både opkaldt efter en by og en mand ved navn Mandela. Seriøst jeg er opkaldt efter to ting som begge er berømte, hvor sjovt eller underligt kan det lige være.

Luke var en rigtig sjov og flink fyr, han var meget god at snakke med. Jeg havde snakket med ham rimelig meget i løbet af dagen, vi havde da også planer om at lave et eller andet en dag ”Hvor kommer du fra?” han kiggede på mig med de flotte blå øjne han havde fået skænket af gud, de var som perler, ej okay Sydney styr lige dig selv en smule ”Jeg kommer her fra LA, jeg er født og opvokset her” jeg tog en slurk af min Juice. Vi sad og snakkede ved et bord inde i kantinen fordi vi havde frikvarter eller en lille pause ”Hvad med dig, hvor kommer du fra?” han kiggede ned på den burger han havde købt ”Canada, men min far fik arbejde her i LA så vi skulle flytte” jeg slog en lille latter op ”Hvad er der, hvorfor griner du” spurgte han om mens han selv grinte en smule ”Årh ikke for noget jeg kom bare til at tænke på at min kæreste eller hvad vi er lige nu også kommer fra Canada” ja om han var min kæreste eller ikke lige nu kunne jeg ikke vide så ja jeg vidste ikke helt hvordan jeg ellers skulle have sagt det ”Hvad hedder han?” ”Justin Bieber” han kiggede ud over salen. Der var næsten ingen tilbage måske var det også fordi at der snart var time igen, og alle var åh så bange for at komme for sent så de gik næsten altid 10 minutter før timen startede ”Det siger mig ikke noget specielt” hørte jeg Luke sige” ”Det havde jeg heller ikke regnet med” jeg sagde det meget lavt, heldigvis hørte han det ikke, han havde for travlt med at kigge ud over salen.

 

Jeg så Justin komme gående bag ham. han gik om bag om ham, og stod der et par sekunder ”hmmm må jeg lige snakke med Sydney. Alene!” han sagde det egentlig ikke som et spørgsmål mere som en ordre ”ja okay, du må være Justi-” Justin afbrød ham inden han nåede at tale færdigt ”Ja det er mig flyt dig!” Luke rejste sig ”Ses Sydney” jeg vinkede til ham og vendte tilbage til min juice jeg tog en slurk af den da jeg opdagede den var tom, jeg følte mig lidt dum fordi jeg havde taget en slurk af en tom karton. Justin satte sig ned overfor mig og begyndte at kigge på mig. jeg kunne nu heller ikke lade vær med at kigge ind i hans flotte brune øjne ”Jeg savner dig babe” hans hæse stemme var som sød musik i mine ører, eller hvad man nu end sagde, når men jeg havde i hvert fald savnet den stemme ”Jeg savner også dig” jeg kiggede ned i bordet. Jeg kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet. Justin rejste sig og gik om bag mig, han tog sine hænder over skulderen på mig og begyndte at kysse mig op og ned af halsen. Klokken ringede og alle de elever begyndte at gå til time ”Justin jeg skal til time” jeg prøvede at rejse mig men Justin Holdt mig nede ”Nej babe, nej du må ikke gå” jeg prøvede igen at rejse mig men det virkede ligesom bare ikke særlig godt Jamen Jus-” han afbrød mig jeg hadede når han gjorde det ”Kom med mig” han tog min hånd og gik ned af gangen. Han kiggede sig om hjørnet for at sikres der ikke kom nogle lærer. Da han havde tjekket begyndte han igen at gå, men meget hurtigt. Jeg kunne næsten ikke følge med. Vi kom til udgangen, Justin åbnede døren, så jeg næsten blev blændet af solen, for den var virkelig skab i dag. ”Hvor skal vi hen?”

 

Det er det eneste kapitel der kommer i dag for skal være sammen med en veninde. der kommer sikkert heller ikke nogle kapitler imorgen og det er lidt nederen men skal læse op til dansk eksamen så har ikke tid, men jeg lover at der nok snart skal komme nogle flere kapitler!

Håber at i stadig vil læse med, og at i stadig kan lide den. smid gerne en kommentar eller et like, det ville betyde meget // xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...