Broken Heart - Justin Bieber +12

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2014
  • Opdateret: 1 jul. 2014
  • Status: Færdig
Det er aldrig let at slå op. Man skal igennem en svær periode, i sit liv. Der er op og ned ture. Man mister den person man elsker højst. Sydney Mandela har mistet son kæreste Justin Bieber. De havde været sammen i 4 måneder. Men et skænderi ødelægger alt. Eller er det nu også kun det skænderi der er skyld i det. Mon der ligger mere i det jalousi, had, kærlighed, venskab og meget mere. Hvordan vil det gå for Sydney og Justin, og bliver de nogensinde lykkelige igen. Vil de nogensinde kunne elske hinanden igen, eller er kærlighed imellem dem brændt ud? Find ud af det i Brokken Heart. Den første af mange nye movellaer. 'Justin er ikke kendt'

21Likes
14Kommentarer
1312Visninger
AA

7. kapitel 6

Sydneys synsvinkel

 

Jeg tog min matematik bog ud af skabet og smækkede lågen i, ikke specielt hårdt, men hårdt nok til at der var nogle få elever der vendte sig om mod mig.

Jeg gik ned af gangen og fik øje på Justin. Han stod sammen med Ryan og Wate. Jeg have aldrig brudt mig specielt meget om Wate, men han var venner med Justin så hvad, kunne jeg gøre. Jeg lavede en slags bue for at komme forbi dem, jeg skulle ikke snakke med Justin lige nu, i hvert fald ikke når han stod sammen med dem. Jeg havde ikke noget specielt mod Ryan, men han var måske heller ikke min store favorit. Han var da pæn men ja. Det var nok også derfor Paula så godt kunne lide ham, hun talte i hvert fald meget med ham her for tiden, eller i løbet af weekenden skulle jeg vel hellere sige.

 

Jeg gik op af trapperne for at komme op til klassen. Der var allerede mange mennesker. Jeg så Paula nede i enden af klassen, der var en ledig plads ved siden af hende, den kunne jeg da godt lige snubbe.

Hele denne skoledag havde gået rimelig hurtig. Jeg stod lige ude på parkeringspladsen men min taske over skulderen. Jeg hørte en drenge stemme bag mig, først vidste jeg ikke om han talte til mig, men efter et par sekunder gik det op for mig at det var mig ”Hey ved du hvornår bussen kører?” det var en dreng med lyst hår og blå øjne. Han så virkelig godt ud ”Ja, den kører nu, den plejer i hvert fald at kører klokken 14:15” han tog sig til hovedet og vendte sig om ”pis nu skal jeg fandeme til at gå hjem” jeg kunne hører det irriterede ham meget, det kunne jeg også sagtens godt forstå, det var virkelig irriterende! ”Vil du kører med mig?” han kiggede på mig, hans øjne blev store af glæde ”Virkelig, mener du det” jeg nikkede. Jeg tog mine nøgler op af min taske. Vi begyndte at gå hen mod alle bilerne. Jeg låste min hvide Mercedes op, og åbnede døren. Jeg satte mig ind og spændte sikkerhedsselen. Jeg startede bilen, og bakkede ud fra parkeringspladsen og kørte ud på vejen.

Lige nu var det :Can’t remember to forget you: der spilled ”Ej jeg elsker den sang” drengen rakte hånden ud for at skrue op. Vi sad begge og sang med så meget vi kunne. Det var som om jeg havde kendt ham hele livet, der var bare et eller andet specielt ved ham, noget jeg ikke kan forklare.

 

”Drej til venstre her, og så er du der” jeg drejede til venstre som han sagde jeg skulle. Der dukkede et stort vidt hus op i to etager. Det lignede lidt mit hus, men dette var jo som sagt i to etager hvor mit var i en.  ”Tak for liftet” jeg skruede ned for musikken for bedre at kunne hører ham ”det var så lidt, skulle det være en anden gang” det var egentlig bare for at være høflig jeg plejede at sige det, men ved ham var der noget der fik mig til at mene det.

 

Jeg kørte op til vores hus, og standsede bilen. Jeg tog min mobil frem. 5 ubesvarede beskeder, fra Justin. Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Skulle jeg ringe tilbage eller skulle jeg bare lade det være? jeg var virkelig i konflikt med mig selv! Jeg elskede ham jo stadig men alligevel kunne jeg ikke få mig selv til at tro på ham igen, jeg kunne ikke klarer at blive såret igen, eller det havde jeg jo sagt hele tiden men, ja hvad skal jeg sige.

Jeg låste hoveddøren op og smed mine nøgler på disken og smækkede døren i efter mig. jeg gik ud i køkkenet, og åbnede køleskabet. Jeg scannede hurtigt lige hylderne for ar se om der var noget spiseligt, og gæt en gang det var der, bare ikke noget jeg gad spise. Typisk!  Jeg tog et glas og hældte noget appelsinjuice i. Jeg gik hen mod vores terrassedør, og greb lige et æble på vejen. Jeg havde ikke fået noget morgenmad, fordi jeg var kommet for sent op, det var nok fordi jeg ikke kunne sove i går. Jeg kan huske jeg sad på mit værelse indtil klokken 6 fordi jeg ikke kunne sove, efter det lagde jeg mig ned i 5 minutter, og pludselig var klokken 7:45 men heldigvis kom jeg da ikke for sent, det var da altid noget.  Jeg satte mig i havegyngen. Jeg tog et par slurk af juicen og en bid af mit æble, men til min store ulykke eller hvis man overhovedet kan sige det, når men sagen var at æblet var dårligt, og ikke bare surt dårligt, nej jeg mener altså virkelig dårligt, jeg havde aldrig smagt sådan et klamt æble før, det var en ny rekord.

 

Jeg vågnede op, ved at solen skinnede mig ind i øjnene. Det var virkelig ubehageligt. Jeg røvede at åbne mine øjne langsomt uden at blive blændet totalt, og det lykkedes mig da også. Måske skulle jeg ha taget et par solbriller på inden jeg faldt i søvn, men man kan altid være bagklog, det ved jeg for det jeg været et par gange. Jeg rejste mig og gik indenfor igen. Jeg lod døren stå åben så der kunne komme lidt luft ind.

Jeg gik hele tiden at tænkte på ham drengen fra tidligere, jeg vidste ikke hvad han hed, jeg vidste kun han gik på skolen, og ikke vidste hvornår bussen kørte, måske var han ny, for jeg havde altså aldrig set eller mødt ham. 

Dette er et meget kort kapitel, men ville bare gerne lige give jer et lille kapitel mere for i dag, også bare så denne historie kan komme op at kører igen.

Tror i der sker noget mellem Sydney og ham 'drengen' som hun stadig ikke kender navnet på, mon hun kommer til det. lad os håbe.

håber i stadig vil følge med, efter den ALT for lange pause. smid gerne en kommentar og et like, det ville betyde meget // xoxo 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...