Broken Heart - Justin Bieber +12

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2014
  • Opdateret: 1 jul. 2014
  • Status: Færdig
Det er aldrig let at slå op. Man skal igennem en svær periode, i sit liv. Der er op og ned ture. Man mister den person man elsker højst. Sydney Mandela har mistet son kæreste Justin Bieber. De havde været sammen i 4 måneder. Men et skænderi ødelægger alt. Eller er det nu også kun det skænderi der er skyld i det. Mon der ligger mere i det jalousi, had, kærlighed, venskab og meget mere. Hvordan vil det gå for Sydney og Justin, og bliver de nogensinde lykkelige igen. Vil de nogensinde kunne elske hinanden igen, eller er kærlighed imellem dem brændt ud? Find ud af det i Brokken Heart. Den første af mange nye movellaer. 'Justin er ikke kendt'

21Likes
14Kommentarer
1318Visninger
AA

3. Kapitel 3

Sydneys synsvinkel

Jeg kunne mærke en arm blive lagt om mig, varmen var rar, for der var faktisk rimelig koldt i dag. Måske var det ikke det smarteste at tage shorts på, men hallo i fjernsynet sagde de at det ville blive varmt så det havde jeg troet på, men man kunne åbenbart ikke stole på hvad der blev sagt i fjernsynet.

Jeg lagde mine hænder på Justins hænder, for jeg regnede stærkt med at det var hans hænder der holdt om mig, og det havde jeg ret i. Jeg drejede mit hoved en smule og så de flotte brune øjne. Det var dem jeg var faldet for i første omgang.

Justin tog min arm og trak mig lidt væk fra de andre da vi stod midt i en flok andre elever. Han skubbede mig blidt ind i skabet, og holdt sine hænder om mine hofter ”dig og mig stranden i aften” jeg vidste det ikke var et spørgsmål, men mere en ordre. Det lød lidt hårdt men sådan tog jeg det ikke, jeg var, vandt til det. Jeg nikkede bekræftende og lagde mine hænder om hans nakke og begyndte at lege med hans nakkehår.

Vores læber var så tætte at vores læber strejfede hinanden indimellem vi snakkede. Hans læber blev presset mod mine, og det endte ud i et snav. Vi havde glemt at vi stod på gangen, så dem som vi havde stået sammen med før, stod bare og kiggede på os.

”Hvad, er det ikke okay at vise kærlighed et offentligt sted?” hans spørgsmål fik mig til at grine. Jeg prøvede at holde det inde men kunne ikke. Han vendte sit hoved mod mig igen og kyssede mig på kinden, og forsvandt ned af gangen. Jeg kiggede efter ham, indtil jeg ikke kunne se ham mere.

Jeg satte kurs hen mod mit skab, som heldigvis ikke lagde så langt væk. Jeg åbnede lågen og fandt min bog til næste time, og lukkede igen. Vi skulle have matematik. Jeg var egentlig ret god til matematik, men bare i dag orkede jeg bare ikke matematik, nok også fordi jeg havde glemt at lave lektier, ups. Godt klaret Sydney.

Jeg fulgtes med Paula til time, for vi var de eneste der havde matematik i dag fordi vi havde det højniveau. Ja bare kaldt mig nørd. Da jeg trådte ind i klassen blev der kaldt over højtaleren ”Justin Bieber bedes komme til kontoret. Omgående” hvad havde han nu lavet. Det kunne jo være alt.

Timen gik egentlig rimelig hurtig. Det føltes slet ikke som en hel time, mere som tyve minutter, men jeg klager nu heller ikke. Det var nok fordi vi havde om noget virkelig nemt, ifølge mig. Min mobil vibrerede fra min lomme. Jeg tog den hurtigt op for at tjekke. Det var en besked fra Justin.

*Mød mig på parkeringspladsen;)*

Jeg skyndte mig at pakke mine ting sammen, og gå hen til mit skab, for at lægge min bog derind. Jeg tog min trøje som lagde i skabet og smækkede det i. Måske lidt hårdere en d forventet for de andre som stod om mig kiggede forbavset på mig. Bare rolig folkens det var et uheld. Jeg skyndte mig ud af bygningen og hen til Justin som stod ved hans bil. Han åbnede hans arme, og jeg sprang lige ind i dem. Vores læber mødtes men kun i få sekunder før de blev skilt igen.

”Hvorfor skulle du på kontoret i dag” jeg undrede mig lidt, det havde jeg faktisk gjort hele dagen. Hans øjenbryn var en smule hævet. Havde han været oppe at slås, det håbede jeg virkelig ikke, jeg hader når han er i en slåskamp.

”Når det var, ikke noget” hvorfor gad han ikke at svarer mig. han vendte sit hoved væk fra mig over mod Wate. Jeg havde aldrig rigtig brudt mig om Wate, men han ar Justins ven så hvad kunne man gøre.

”Men hvad er så det med dit øjenbryn?” når noget undrede mig stoppede jeg først npr jeg have fået svar. Jeg var meget nysgerrig. Jeg ved det, det er en virkelig dårlig ting.

”Det var bare en slåskamp ikke andet” han hvæsede næsten af mig E er det svar nok”, det irriterede mig han skulle tale sådan til mig når jeg bare bekymrede mig om ham.

”Fint” jeg slap hans hånd og gik over til Paula og de andre piger. Jeg gad slet ikke snakke med ham når han skulle snakke sådan til mig, bare kald mig pigefornærmet. jeg kiggede hen på ham, han stod og snakkede med drengede. De så ikke særlig glade ud, som om de diskuterede om et eller andet.

Mit blik fangede Justin der vinkede til mig, jeg gik over mod ham. han tog sin hånd ud og lagde den på min ryg, for så at fører over til bilen. Han åbnede døren, og smækkede en i igen da jeg havde sat mig ind. han gik om på den anden side, for så at sætte sig ind og starte bilen. Han kørte ud fra parkeringspladsen og ud på vejen. Han satte farten op. Han skruede op for musikken og rullede vinduet ned.

”Har du haft en god dag” jeg rettede opmærksomheden over mod Justin so var koncentreret om vejen. Det lød mest som et typisk spørgsmål for at starte en samtale.

”Den har vel været fin nok” der var ikke sket særlig meget, de sammen timer som altid ”Hvad med dig” jeg kiggede over på ham, og mødte hans perfekte brune øjne. Okay jeg ved godt jeg siger perfekte brune øjne mange gange men hallo de var altså perfekte.

”Ik så meget, mest det sædvanlige” han rettede igen sin opmærksomhed mod vejen. Trak et par solbriller og tog dem på eftersom solen skinnede meget lige nu. Han rakte derefter et par til mig. det var nogen vi havde købt samen da vi var i Hollywood en weekend.

Han standsede bilen og trådte ud. Jeg åbnede efter døren og trådte så også ud. Jeg blev mødt af en dejlig havbrise. Det var faktisk lang tid siden jeg havde været på stranden, så det var dejligt endelig at komme det igen.

”Kom” han tog min hånd og gik ned mod vandet. Vi stoppede op og tog vores sko af. Han smøgede sine bukser op, og trådte ud i vanden. Jeg løb hen til ham så vandet plaskede ud til alle sider. Jeg var næsten lige ved at falde men så var Justin der heldigvis til at gribe mig, eller var jeg blevet meget våd. okay forkert tankegang, tænk på noget andet Sydney.

 

Jeg ved godt dette kapitel ikke blev så lang men jeg publicere et kapitel hver time, så de kan ikke nå at blive så lange, men så kommer der også flere. håber kan lide det!

og nu når i er igang må i også godt smide et like, hvis i kan lide den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...