Broken Heart - Justin Bieber +12

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2014
  • Opdateret: 1 jul. 2014
  • Status: Færdig
Det er aldrig let at slå op. Man skal igennem en svær periode, i sit liv. Der er op og ned ture. Man mister den person man elsker højst. Sydney Mandela har mistet son kæreste Justin Bieber. De havde været sammen i 4 måneder. Men et skænderi ødelægger alt. Eller er det nu også kun det skænderi der er skyld i det. Mon der ligger mere i det jalousi, had, kærlighed, venskab og meget mere. Hvordan vil det gå for Sydney og Justin, og bliver de nogensinde lykkelige igen. Vil de nogensinde kunne elske hinanden igen, eller er kærlighed imellem dem brændt ud? Find ud af det i Brokken Heart. Den første af mange nye movellaer. 'Justin er ikke kendt'

21Likes
14Kommentarer
1322Visninger
AA

12. kapitel 11

Sydneys synsvinkel

 

Hele mit liv havde forandret sig fra den ene dag til den anden. I går var der ingen der talte om mig, og i dag taler alle om mig. På mit skab var der igen blevet sat små gule sedler op hvor der stod team Justin, eller Team Luke. Hvordan kunne folk sige det de vidste jo slet ikke historien. Det var måske også fordi folk vidste hvordan mit og Justins forhold har været i løbet af det foregående år. Men de vidste ingenting om mit og Lukes forhold, hvis der altså var et.

Jeg pillede alle sedlerne ud og smed dem ned i en skraldespand som stod ved toiletterne. Hvorfor kunne folk ikke bare lade mig værre? Jeg fortsatte ned af gangen. Men folk blev ved med at råbe Team Justin eller Team Luke, det gik mig på nerverne ærlig talt!

 

”Hey hvad så” jeg satte mig ved bordet inde i kantinen sammen med de andre piger. De sad alle sammen og havde gang i en snak som jeg ikke helt vidste hvad, gik ud på. Jeg ignorerede dem bare en smule eller rimelig meget eftersom jeg bare sad med min mobil og tjekkede det sædvanlige. Min mobil vibrerede det var en Facebook notifikation. Og da jeg tjekkede den ville jeg væde på at mine øjne blev ekstremt store. Der var helt ærligt nogle der havde lavet en Facebook side ved navn Team Justin også en der hed Team Luke. Det var bare for meget. Hvorfor var mit liv dog også lige så ’spændene’ hvis man kunne sige det sådan, at andre folk skulle til at blande sig så meget i det, folk som jeg heller aldrig havde snakket med, det var da utroligt! Men selv nogle af de mest populære på skolen var medlem, det var jo sygt. Hvordan kunne det være så spændene?

 

”Havde vi nogen lektier for til i dag?” Paula svarede ikke med det samme men der gik først lidt tid. Jeg tjekkede hvad det var hun lavede. Det var bare løgn ”Er du nu også inde på den side” det var bare løgn hun var også med på det der Team pis. Det drev mig til vanvid, min bedste veninde ville endda gøre det. ”Ryan og Chaz er da også derinde, de stemmer også på Team Justin” nej virkelig Justins bedste venner, underligt, eller nej egentlig ikke. ”hvad med Wate?” lidt nysgerrig havde man jo lov til at være ”jeg troede ikke at du interesserede dig for det” hun kiggede med et lumsk smil, jeg rullede bare øjne af hende ”okay lad mig se” pakkede min mobil ned. Der var virkelig mange der stemte på Justin, men også nogle der stemte på Luke. Det var overraskende

Pludselig kom der to drenge gående hen til os ”hey Sydney” jeg løftede bare det ene øjenbryn. hvem fanden var det ”hvem fanden er i” jeg kiggede over på Sandy som var en af mine gode venner, hun havde altid været en som ikke var bange for at sige sin mening og det holdt hun skam heller ikke tilbage lige nu ”vi vil gerne have du vælger os i stedet for de andre, vi er-” og der kom hun så og blev min redning ”okay hvis, i to tabere ikke har andet i skal eller vil sige så vil vi meget gerne sige tak, og farvel og helst lade vær med at kommer over igen” hun vinkede flabet til dem med et flabet smil plantet på læberne. Når ens liv var på den måde som mit, var det dejligt at have en veninde som hende der kunne forsvarer en, det havde jeg aldrig været særlig god til ”du bliver nødt til at vælge en, ellers går det aldrig over” Paula havde ret, hvis ikke jeg valgte en ville det aldrig stoppe, og jo mere jeg lod det stå på jo værre blev det. De andre nikkede til det hun havde sagt. Jeg lagde mit hoved ned mod bordet. jeg håbede når jeg tog det op igen ville jeg lægge i min seng og at det bare havde været en drøm, men det var for meget at forlange.

 

Jeg var endelig kommet hjem efter en alt for lang skoledag. Jeg sad med min computer på skødet og med en skål med frugter ved siden af mig. jeg sad og tjekkede de der team grupper som var blevet lavet, ikke at jeg interesserede mig for dem, jeg var bare lidt nysgerrig over hvem der faktisk var medlem af dem. Der var blevet en masse opslag så som ”vælg Justin, i er fantastiske” eller så som ”vælg Luke så kan jeg få Justin”, den kommentar irriterede mig rimelig meget! men der var en kommentar som fangede min opmærksomhed og den var på begge sider ”du skal ikke lytte til alle de andre, følg dit hjerte, lad dit hjerte følge dig” jeg prøvede at finde ud af hvem det var der havde skrevet den men den der havde skrevet det havde bare navnet ’anonym’ jeg prøvede at gå ind på hans eller hendes side og finde ud af det der, så prøvede jeg at skrive en besked til ham/hende for at finde ud af det ”hvem er du?” der gik få minutter så svarede personen ”en ven” en ven hvad mente han/hun med det? ”han eller hun?” der gik igen et par minutter før personen svarede ”hun” hun hvem kunne det være, der gik ca. 150 piger på skolen.

Jeg prøvede at finde en måde at komme ud med alt på, men hvordan. Jeg kunne ikke bare snakke med nogle om det fordi de havde alle sammen en mening om det og så kom de med alle mulige dumme kommentar. Jeg satte computeren fra mig og lagde mig ned i sengen.

Der var gået lidt tid før jeg rejste mig fra sengen igen. Jeg satte mig på kanten med min computer og satte noget musik på. Jeg orkede ikke at tænke over det længere så jeg besluttede at jeg ville hører noget musik og måske rydde lidt op. Jeg fandt en kasse med en helt masse billeder af mig og Justin. Det var der alle minderne røg ind i hovedet på mig igen

 

https://www.youtube.com/watch?v=hXgBmqPMJ7I

 

Efter alle de billeder sad jeg på gulvet med tårer i øjnene. Det kunne godt være han ikke var den perfekte fyr, og at mine forældre og andre sagde at jeg kunne finde en der var bedre, men ifølge mig var han den perfekte, han var den eneste ene for mig, hvorfor havde jeg dog været så dum at være sammen med Luke? Jeg vidste hvem det var jeg ville være sammen med. Jeg vidste hvem der var den eneste ene for mig. Jeg vidste hvem jeg ville blive lykkelig sammen med. Nu vidste jeg endelig hvilket et valg jeg skulle træffe, det kunne godt være der er nogle der bliver sure og irriterede over mit valg, men det er mig der ska leve med det.

 

”Men hvorfor, jeg kan give dig så meget mere, end ham. Det er ikke mig der er et narkovrag!” hans ord flød rundt i hovedet på mig ”men hvad med at jeg er lykkelig er det lige meget?” hans øjne var flydt med raseri ”det er jo for fanden det jeg prøver på. At gøre dig lykkelig” – ”og det værdsætter jeg, men Luke. Justin er den jeg vil være sammen med, han er den jeg altid har dømt om” han rullede øjnene og vendte sig om og smadrede sin hånd ind i skabet så der kom en bule, ikke så stor at man kunne se den tydeligt men den var der, og der kom også et ordentligt brag så næsten alle på gangen vendte sig om mod os, hvorfor skulle han dog også lige skabe alt den opmærksomhed, nu havde jeg troet at vi kunne klarer denne samtale uden at alle skulle stå og stiger på os, men nej der kunne jeg da godt lige tro om igen, for det havde han da bare lige ødelagt, og jeg vil bare lige sige det hvis, i ikke allerede har fundet ud af det, eller om jeg har sagt det før, jeg er lidt af en genert type. ”du laver en fejl Sydney, Justin er ikke den du tror han er, han har løget over for dig i alt den tid i har været sammen” jeg undrede mig lidt over hvad han sagde, hvorfor skulle Justin ha løget overfor mig, ”hvad mener du?” – ”ved du det slet ikke. Du var bare en helt tilfældig pige til at starte med, men det ændrede sig, men alligevel, det var et væddemål!” jeg kiggede ned i jorden. hvad skulle jeg tro ”hvor ved du det fra?” jeg så mistroisk på ham ”han har selv sagt det til mig”

 

Nu fandt Sydney endelig ud af hvem af drengene hun skulle vælge, men der var en af dem som ikke blev så glad.

Og hvad sker der nu når Luke har fortalt og hele ’væddemålet’ som Justin og hans venner havde i gang til at starte med, tror hun på det eller vælger hun at ignorere det?

Skriv gerne hvad du syntes eller giv et like, eller måske begge dele, det ville betyde meget // xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...