Broken Heart - Justin Bieber +12

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2014
  • Opdateret: 1 jul. 2014
  • Status: Færdig
Det er aldrig let at slå op. Man skal igennem en svær periode, i sit liv. Der er op og ned ture. Man mister den person man elsker højst. Sydney Mandela har mistet son kæreste Justin Bieber. De havde været sammen i 4 måneder. Men et skænderi ødelægger alt. Eller er det nu også kun det skænderi der er skyld i det. Mon der ligger mere i det jalousi, had, kærlighed, venskab og meget mere. Hvordan vil det gå for Sydney og Justin, og bliver de nogensinde lykkelige igen. Vil de nogensinde kunne elske hinanden igen, eller er kærlighed imellem dem brændt ud? Find ud af det i Brokken Heart. Den første af mange nye movellaer. 'Justin er ikke kendt'

21Likes
14Kommentarer
1321Visninger
AA

1. Kapitel 1

Sydneys synsvinkel:

"Jeg har ikke gjordt noget" jeg stod med tårer i øjnene og min mascara løb ned af mine kinder. Hvorfor er det så slemt at jeg går sammen med en anden dreng. Vi e jo bare venner. Kan han ikke forstå det.

"Jeg kan ikke forstå" Justin holdt en pause og kiggede ned i gulvet "jeg kan ikke forstå hvorfor jeg har brugt 4 måneder sammen med dig?" Han vendte sig om. Hvorfor måtte jeg ikke se hans ansigt. Tårerne begyndte at komme hurtigere.

"Jamen, jamen Justin jeg-" 

"Nej bare stop, jeg gider ikke hører mere" jeg satte mig ned på stolen som var lige bag ved mig, for ellers tror jeg, jeg snart ville falde sammen. Alle mine kræfter var væk "det er slut, jeg slår op" 

"Justin nej, jeg elsker dig jo" hvordan kunnes det ende på den måde. Hvordan kunne vores forhold ha endt på den måde. Hvordan. Så mange spørgsmål, og så få svar.

Jeg hørte en dør smække. Jeg rettede mig op og så at Justin var væk. Var det baren drøm. Jeg mærkede på mine kinder. Niks det var virkeligt, det var lige så virkeligt som jeg var. Det mest forfærdelige var sket. Jeg havde mistet den person der betyder alt for mig. Justin.

Jeg smed mig hen i min seng, og lagde mit hovede i puden. Tårerne væltede frem som aldrig før. Hvad skulle jeg gøre, mit liv var forbi, nu er der ikke noget at leve for, ingen at elske mere, lige udover min mor. Ingen der holder om en når man går, ingen der kysser en når man mødes, ingen der skriver godnat, med en kyssemund bagefter. 

Alle tankerne kørte igennem mit hovede, hvad skulle jeg gøre, endnu et spørgsmål som ikke havde noget svar.

Hele weekenden havde jeg grædt på mit værelse. Jeg var Tom for tårer. Jeg havde virkelig også overvejet at blive hjemme og spillet syg, men den gik ikke, for min mor var hjemme, og det ville ikke gå godt.

Jeg gik hen til mit skab, og åbnede lågen. Jeg fandt hurtigt den bog jeg skulle bruge, og smækkede så lågen i.

Jeg tog min iPhone og fandt så mine hvide hørertelefoner, og proppede dem i ørene, og fandt en sang. Jeg gik ned ad gangen, hen mod det lokale jeg skulle være. 

Jeg trådte ind af døren, og fandt en plads. Og fordi jeg var tidligt på den, rigtig meget endda var der frit valg. Normalt plejede jeg altid at komme for sent fordi jeg havde stået med Justin og hans venner men nu, ja det ved du jo godt selv.

Jeg tog min iPhone op fra min baglomme og åbnede den. Jeg gik ind under beskeder, og valgte Justin. Jeg kiggede på alle vores beskeder. Tårerne pressede sig på, men jeg holdt dem inde. Jeg ville helts ikke græde nu.

Hele rummet blev fyldt ked elever. Nogle der råbte, snakkede, sladrede, lavede lektier og dem som bare sad helt stille, ligesom mig.

Hvorfor kunne folk ikke bare tie stille. Jeg sad og håbede på at læren ville komme ind, men nej der skete ikke noget, ikke nogen lærer. På en måde var det også dejligt fordi så var der ikke ne eller anden bedrevidende nar der stod oppe foran tavlen og troede han var bedre end os andre.

<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>

Dagen var gået meget hurtigt, og jeg sad sammen med mine veninder. Ja wow jeg har faktisk veninder chok.

"Hvor er Justin" en af mine veninder havde åbenbart ikke hørt om mig og Justin's 'lille skænderi' hvis man kan kalde det, det "plejer han ikke altid at komme ved denne tid.

"Har du ikke hørt det" nu blev det sikkert det helt store samtalemne. 

"Hvad" man hun var langsom i dag, det er ellers altid hende der kender til de første rygter her på skolen "hvad mener i"

"Sydney og Justin har slået op" hendes mund åbnede sig men der kom ikke nogen ord ud. Ikke en eneste lyd "de havde et stort skænderi igår"

"Nej, nej det kan ikke passe" det var hende der havde troet at vi ville holde hele året og næste år, men nej sådan skulle ikke være. Ihvertfald ikke fra Justin's side. 

"Jo det passer, han blev jaloux" jeg så op på dem alle sammen, med et alvorligt blik "men måske er det også bedst sådan" det gjorde ondt at sige de ord, for jeg elskede ham jo stadig, men hvis det skulle være på den måde skulle jeg vende mig til det.

Resten af tiden sagde jeg ikke noget. Kun hvis jeg skulle have salt, ellers ikke en lyd. Jeg var nok bare ikke i humør til at snakke lige nu. Og jeg vidste at hvis jeg begyndte at snakke ville de bare komme ind på emnet Sydney og Justin, og det orkede jeg virkelig ikke lige nu.

Resten af dagen gik med at jeg sad derhjemme sammen med Paula, en af mine veninder som jeg havde sat sammen med tidligere. Vi havde sat og spist is, og klippet de billede af mig og Justin i stykker. Eller ikke dem alle sammen nogle af dem havde jeg gemt. 

Det hele var bare noget rod, og ikke kun i mit hovede, nej altså hele mit værelse. Der lagde papirs stykker over det hele. Billeder af Justin, og Billeder af mig. Jeg lænede mig ned efter et billede af Justin, og et af mig. Jeg stod med dem i hver min hånd. 

Jeg satte dem sammen og en tårer røg ned af min kind. Jeg ståsted dem gulvet, og sled mig i sengen. Jeg lukkede mine øjne, og efter et par minutter var jeg væk

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...