Noveller

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2014
  • Opdateret: 14 apr. 2014
  • Status: Igang
Alt det, jeg lige får ud af en skriverus xD Mange af teksterne vil faktisk nærmest bare være uddrag, da det bare er alle de ideer, som jeg ikke rigtig har en begrundelse til at have, som kommer herind xD Derfor er der heller ikke noget af dette, der er renskrevet ;D

1Likes
0Kommentarer
128Visninger
AA

1. The Scientist

Det lille drengede ansigt fulgte nysgerrigt med i timen, der omhandlede astrologi. De lysene stjerner på himlen havde altid fascineret ham, og selvom han havde spurgt sine forældre utallige gange, hvad de var for nogle, så ville de ikke give ham et svar. ”Det er ikke noget, du skal bryde dit lille hoved med”, sagde de, og nulrede ham i håret. Han forstod dog ikke, hvorfor de sagde sådan og behøvede at nulre ham i håret hver eneste gang. Det irriterede ham nu mere, for de behandlede ham som en på fem. Og nu var han altså ti. De store brune øjne var fæstnet på lærerindens ryg, da hun forklarede de små 4. klassebørn, at stjernerne var ligesom solen. De fandtes bare rigtig langt væk, og det var derfor at de så så små ud på nattehimlen.

Den pågældende aften lå drengen på græsplænen ude i haven i det lille villakvarter og betragtede stjernerne, der faktisk var ligesom solen, men bare rigtig langt væk. Han var dybt fascineret og betragtede bare stjernerne i flere timer. Hvorfor de fascinerede ham, vidste han ikke, han vidste bare, at han ville finde ud af alt omkring dem.

Nogle år senere sad han i den larmende 7. klasse, hvor resten af eleverne overhovedet ikke virkede til at interessere sig for emnet. Det var dog ikke tilfældet med drengen. Han var nu blevet 13 og interessen for stjernerne var ikke blevet mindre. Tværtimod. Drengens øjne tittede nu ud gennem de tykke brilleglas op mod læreren, der stod og fortalte om astrologi. Han prøvede ihærdigt at følge med og kunne overraskende nok lukke alle de andre lyde ude. ”Vil du have et stykke tyggegummi?” En tyggegummipakke blev rakt ind foran hans syn og han vendte halvt blikket mod den blonde og tydeligt generte pige. ”Nej tak”, svarede han høfligt tilbage, ligesom han havde lært. ”Jeg prøver faktisk at følge med.” Efter de ord trak pigen tyggegummipakken til sig, og resten af timen holdt hun blikket rettet mod tavlen. Drengen kommenterede det ikke, men lod bare al den dejlige viden sive ind.

Nogle år senere var han optaget af hans bog omkring stjerner, da en besked bippede ind på den smarte telefon, han havde anskaffet sig. Den kunne alt muligt, men vigtigst af alt, kunne den give ham den ekstra viden, som han stræbte så meget efter. ’Du kunne vel ikke tænke dig at komme med i biografen og se den nye science fiction film?’ Beskeden stammede fra den generte blonde pige, der så overhovedet ikke var genert længere. Han rystede en anelse opgivende på hovedet, inden han venligt svarede tilbage: ’Desværre, jeg har ikke rigtig tid.’ ’Okay’, var det svar han fik tilbage. Han forstod overhovedet ikke, hvorfor hun havde spurgt i første omgang.

I den store gymnasieklasse brillerede han i fysiktimerne, og specielt da emnet blev astrologi. Den lille dreng, der ikke længere var en lille dreng, bar nu store briller med mørkt stel og hans mørkebrune hår, sad, som det nu gjorde, selvom hans mor indirekte beordrede ham til at gøre noget ved det. Drengen fandt det dog ikke vigtigt. Nogen ville nok sige, at han lignede en af de der gale videnskabsmænd, men det havde drengen nu ikke noget imod. Han så det udelukkende som positivt.

En enkelt gang på det sidste år i gymnasietiden valgte han at tage til en af disse gymnasiefester. Grunden var dog ikke festen overhovedet. Skolen ejede nemlig et teleskop, og gennem det ville han kunne se det specielle fænomen på nattehimlen, der kun optrådte hver 122. år.

Selv denne aften havde drengen ikke haft overskuddet til at gøre noget ved sit hår, men helt ufestlig var han dog heller ikke. Han skulle jo ikke skille sig ud på nogen måde. Han holdt sig i festsalen omkring en halv time og sad bare og observerede alle de unge mennesker. Om han forstod, hvorfor de gik så meget op i disse fester. Han var tydeligvis den eneste, der søgte en mening med sit liv.

Da de fleste virkede til at være godt langt ude, sneg han sig musestille d af den larmende sal og videre ud på gangene og op af de mange trapper. Hans skridt gav næsten ikke en lyd fra sig, sådan som han fortsatte opad. Han havde endda anskaffet sig en nøgle, så det ville være muligt at komme op i observatoriet, uden at skabe for meget ravage.

Til hans egen store overraskelse var døren dog allerede åben, da han nåede op på øverstesalen. Med større forsigtighed end før udvist, trådte han ind igennem døren og tog de sidste par trapper op. Deroppe mødte han en person, der virkede svagt bekendt, men overhovedet ikke i sammenhængen. Den blonde pige stod ved teleskopet og så ud til at være fordybet i synet, der nok mødte hende. Aldrig nogensinde havde drengen regnet med dette udfald. Aldrig nogensinde havde drenget overvejet, at det ikke kun var ham, der havde denne passionisme. ”Vil du se med?” kom det lavt fra pigen, der forsigtigt havde løftet hovedet og nu smilede til ham. For en gangs skyld havde han ikke en venlig afvisning. I stedet trådte han tættere på teleskopet.

Denne aften gik det overraskende op for drengen, hvad de rigtige stjerner var. Lige meget hvordan han så prøvede at ignorere pigen og koncentrere sig om fænomenet, havde noget med det samme ændret sig i ham, da han fandt ud af, at han havde en af samme stof ved siden af sig på det pågældende tidspunkt.

Efter et par timer i tavshed, førte han forsigtigt hånden ned til sine bukselommer og tog noget op derfra, som han holdt frem mod pigen.

”Vil du have et stykke tyggegummi?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...