Noveller

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2014
  • Opdateret: 14 apr. 2014
  • Status: Igang
Alt det, jeg lige får ud af en skriverus xD Mange af teksterne vil faktisk nærmest bare være uddrag, da det bare er alle de ideer, som jeg ikke rigtig har en begrundelse til at have, som kommer herind xD Derfor er der heller ikke noget af dette, der er renskrevet ;D

1Likes
0Kommentarer
124Visninger
AA

3. Fordi jeg pludselig blev helt... ja xD

Jeg holder mig i hjørnet og lader ellers bare det blå generte blik skyde lidt rundt. Alle er i smukke farverige kjoler, og har tydeligt gjort noget ud af sig, og kort stryger mit blik ned af mig selv, hvor jeg lægger mærke til den mørkerøde kjole, som jeg stadig ikke helt har vænnet mig til sidder på mig. Det får dog et smil til at komme frem på mine læber, inden jeg lader blikket glide ud igen. Der er allerede nogle i gang på dansegulvet, og jeg kan ikke lade være med at smile over det. Jeg ville ønske, at jeg havde nogle, at danse med, så jeg ikke bare behøvede at stå her. Men på den anden side, ville det være alt for uhyggeligt at spørge en eller anden, og han eller hun ville danse med mig. Så hellere bare stå.

”Hey. Hygger du dig?” spørger en lav og tydeligvis også noget genert stemme mig, og jeg drejer forsigtigt hovedet, så mit blik med det samme bliver fanget af hans fangende brune. Et øjeblik holder jeg blikket hans, inden det flovt glider ned. Kjolen sidder som den har gjort hele aftenen, men alligevel er det som om, at der nu er noget galt ved den.

”Ja… Det gør jeg vel”, siger jeg lavt og med en tydelig genert stemme, hvilket bare får mig til at rødme lidt mere ved tanken om, at jeg ikke kan opføre mig normalt lige nu. Jeg kører en kedelig brun hårtot bag øret, inden jeg igen tager mig sammen til at få løftet blikket mod ham. ”Hvad med dig?” spørger jeg forsigtigt og sørger for ikke at kigge ind i hans øjne, da det så sikkert bare vil ende helt galt for mig.

Han ryster stille på hovedet, og hans blik fanger kort mit, inden han selv fjerner det igen og stirrer ud mod dansegulvet.

”Jeg kunne nu godt tænke mig at have nogen at danse med, men jeg ved bare ikke, om… jeg tør spørge dig?” Han drejer forsigtigt hovedet mod mig, og det får mig til at rødme endnu mere, inden jeg siger til mig selv, at jeg skal tage mig sammen. Jeg får løftet blikket mod ham igen, men rødmen vil ikke forlade mine kinder.

”Du kan jo prøve”, siger jeg i et forsøg på at være drillende, men det bliver nærmere bare en kvækken, der næsten drukner i musikken, selvom vi står et stykke fra. Han hører det dog alligevel, og jeg kan mærke, hvordan noget springer igennem mig, da han forsigtigt rækker ud efter min hånd og jeg lader ham tage den, mens mine kinder bare bliver endnu varmere.

”Vil du… Have denne dans med mig?” spørger han forsigtigt og bukker formelt for mig, så det passer til hans gallaoutfit. Et lille tøset fnis forlader mig, hvilket også får et hæst grin til at forlade ham.

”Ja… Ja. Der er vidst ikke noget, jeg kan gøre for at sige fra nu”, siger jeg i endnu et forsøg på at spille en anelse smart, men det virker ikke rigtig, da min øjne nu igen er fanget i hans, og jeg lader mig trække ud på gulvet af hans varme hånd i min. Han har skuldrene højt spændte, hvilket tydeligt beviser, at han er lige så nervøs som jeg. Og det vil altså sige en del.

Vi kommer ud på dansegulvet et sted, hvor der heldigvis er meget plads, og han vener sig med fronten mod mig, inden han forsigtigt begynder at vippe med hans hånd, så min vipper med. Endnu et fnis forlader mig, inden jeg mærker hans anden hånd tage fat i min frie, og med det samme rødmer jeg igen, da begge hænderne nu vipper i takt til musikken. Forsigtigt begynder han at bevæge benene, og jeg gør det samme, så mit blik nu også har en undskyldning for at glide ned, da jeg virkelig ikke ved, hvad jeg skal gøre af mig selv, når jeg er fanget i hans øjne.

”Er det egentlig sådan her, man danser?” spørger han, og jeg kan høre det gennem musikken, da han har lænet sig helt ned til mit øre, så jeg kan mærke hans ånde, hvilket får det til at krible ned af ryggen af mig. Jeg ryster forsigtigt på hovedet og løfter blikket for at finde hans, da jeg ikke kan holde øjnene fra det selvom det er en anelse uhyggeligt.

”Jeg tror, man skal holde på en anden måde”, siger jeg med et forsigtigt smil, og tager chancen ved at slippe hans ene hånd, så jeg i stedet kan lægge den på hans skulder. Han ager ikke lang tid til at finde ud af det, og placerer blidt hånden mod min talje, som om han er bange for at ødelægge den.

Vi begynder nogenlunde at bevæge os til den hurtige musik, selvom mit blik bare ligger i hans, og jeg et par gange er ved at snuble i de høje sko, jeg har på. Han er dog altid klar med en støttende hånd, hvorefter vi griner lavt af min uheldighed.

Langsomt bliver vores bevægelser mere flydende og mere i takt til musikken, selvom jeg ikke ejer den fjerneste rytmesans. Jeg bevæger mig dog bare efter ham, mens jeg falder mere og mere til ro. Hvorfor skal jeg også være så nervøs, det her er jo næsten ikke anderledes end at snakke med ham til kemi, er det? Eller for den sags skyld lave forsøg sammen? Jeg ved det virkelig ikke, men en ting er sikkert; jeg kan ikke få mig revet væk fra ham lige foreløbig, og sådan som han holder blikket mod mig, får mig til at føle, at han har det på samme måde, hvilket bare får mit hjerte til at banke endnu mere.

”Så skruer vi tempoet ned, for alle de forelskede par”, bryder en stemme dog pludselig ind, og jeg kan mærke, hvordan genertheden med det samme melder sig på igen, så jeg bliver nødt til at søge blikket ned. Musikken skifter helt ned til langsomt og vuggende tempo, og jeg følger en anelse genert tempoet, mens jeg næsten bare venter på, at han nu vil slippe mig.

Der går dog et stykke tid, hvor jeg bare vugger blidt lidt frem og tilbage uden, at der sker noget, og mit blik søger forsigtigt op til ham. Det ser ud til, at han fik samme ide i præcis samme øjeblik, hvilket får mig til at fnise lidt igen, mens mine øjne igen bliver fanget af alt det brune. Han lader forsigtigt hånden glide væk fra min talje og om på min ryg, hvilket får det til at krible endnu mere igennem mig, selvom jeg dog frivilligt træder et skridt tættere på ham, da jeg næsten kan regne ud, at det er det, han vil have med den bevægelse. Han rødmer endnu en gang ligesom mig.

Mit blik ligger bare i hans, og da han slipper min anden hånd er jeg et øjeblik bange for, at han har fundet ud af, at det ikke var den rigtige pige, han havde fået fat på, men han tager bare hånde op for at fjerne endnu en løssluppen hårtot.

Jeg flytter nu min anden frie hånd op til hans modsatte skulder, da han placerer sin anden hånd mod min talje også. Det banker igennem mig, men jeg prøver at ignorere det.

”Kan du forklare mig, hvorfor mit hjerte banker afsted nu?” spørger han lavt, men så tæt på, at jeg alligevel kan høre det. Det tager mig et øjeblik at få hans spørgsmål ind, inden min hjerne med det samme begynder at finde mulige forklaringer.

”Det kan skyldes, at du på en eller anden måde…” Mere når jeg ikke at sige, inden jeg mærker noget blødt og varmt mod mine læber. Mine øjne lukker sig med det samme i, mens jeg flytter min hænder op til hans kinder. Nu er det vidst mit hjerte, der må være noget galt med. Det virker i hvert fald ikke til at kunne bestemme sig for, om det vil stoppe eller slå med fuld kraft. Men lige nu er jeg egentlig også ligeglad.

Jeg trækker mig op mod ham og besvarer kysset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...