Anything but Human

Har du monstre under sengen? Eller er du monstret selv? For vi kan lige så godt erkende det. Monstre er en del af livet, og vil følge os resten af vore dage. Men hvad der måske ikke ligefrem er tydeligt, er at monstrene ikke blot er et symbol for os egne dæmoner. De er skam rigtige nok. Dog ikke blot monstre, men også de overnaturlige væsner følger med. Og det kan Lily være enig i. Som en Cerva, er hun ikke blot nød til at se dem i hverdagen, men også have dem under kontrol, så de ikke ender med at være til skade for mennesket. Men som hun troede at presset, som en af menneskets beskytter, var stort, mister hun nøglen, som sikrer at overnaturligt og menneske er adskilt. Som straf mister hun sin status som Cerva og sit hjem, og i sin egen desperation søger hun hjælp hos en varulven Josh, som mener at kunne give en hånd. Men måske er det allerede for sent, for adskillige dæmoner har fundet deres vej ind i menneskets liv, og selv Cerva'erne virker døende. Noget der burde være umuligt.

5Likes
0Kommentarer
268Visninger
AA

1. Prologue

Han gik direkte efter struben. 

Det virkede underligt surrealistisk, som han tog huden og simpelt rev den op, som var den en dun-pude. Og jeg gjorde intet andet, end blot at overvære sceneriet. 

Men sært nok, følte jeg ingenting. Jeg følte ingen smerte, ingen tårer som truede med at drukne øjnene. Intet. Som var jeg egentlig ikke til. 

Jeg nikkede erkendende, som offerets øjne lagde sig på mig. Som at fortælle personen, at dette var realiteten. Dette skete.

Josh havde knap bidt endnu en gang, før jeg fik ham tilbage i menneskeform. Hans hjerte virkede til at have samme funktion som en dynamit, der truede med at springe. Selv hans vejrtrækning var ude af kontrol, og hans krop rystede ret så voldsomt.

Jeg nærmede ham langsomt. Prøvende med hvert skridt, men han gav ingen reaktion fra sig. Heller ikke engang et ord. Sandsynligvis ville han have sagt noget, hvis det ikke var fordi, at jeg havde paralyseret ham med blot min tilstedeværelse. Han virkede direkte pinlig berørt over sin handling.

Som jeg rakte hånden op, så han ud til at spænde i ansigtet, som havde han forventet en lussing. Men i stedet tog jeg min tommelfinger og tværede blodet af hans mundvige. Ganske forsigtigt, dog så jeg stadig kunne få det fjernet.

Og så lyder nogle få ord fra mig, som virkede til direkte at knække ham.

"Jeg skal nok fjerne liget for dig."  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...