Din historie - Du bestemmer

For lidt siden fik jeg denne ide, at skrive en imagine-historie, hvor dig der læser den, selv kan være med til at styrer historiens handlingsforløb. Og så tænker I måske, hvordan kan det så lige lade sig gøre? Men det er ganske enkelt. For det eneste I skal gøre, er at træffe nogle valg under vejs, og så kan i få historien lige som I vil have den!

21Likes
5Kommentarer
702Visninger
AA

3. (Liam Payne - Genbo - skænderi)

”Jeg hader dig!” dine ord er benhårde, men du fortryder dem overhovedet ikke. Du koger indvendigt og må være helt rød i hovedet af raseri. Men selvom du er benhård udenpå, er du knust indeni. Hvordan fanden kunne han gøre det mod dig? Du havde sku da ikke gjort ham noget.

”Nå jamen ved du hvad, så kan du da også bare skide ad helvede til!” Hans ord slår dig hårdt i hovedet, og du taber næsten kæben. Sagde han lige det der? ”Ja du hørte rigtigt, skrid din kælling. UD!”

Hvad er det for et monster han er blevet til? Du kan slet ikke erindre at han har opført sig sådan før. Men nu du tænker over det, så er det også første gang du har sagt ham imod. Men han fortjener det fuldt ud! Denne gang har han virkelig lavet noget lort. Hvordan kunne han overhovedet bare overveje den tanke, om at være sammen med en anden pige end dig, i jeres lejlighed, ja faktisk i jeres seng, som du har købt, selvom han godt vidste at du ville komme tideligt hjem fra arbejde den aften.

”Gå så! Det er min lejlighed så skrid!” han peger direkte hen mod døren, og ser dødalvorlig ud i ansigtet. Mener han det seriøst, vil han virkelig smide dig ud?

”Det er da ligeså meget min lejlighed som det er din!” råber du højlydt og banker hårdt din hånd ned i en kommod, så smerten stikker i dit håndled.

”Ja men det er mig der har skødet på den, så forsvind med dig!” han går med hastige skridt hen mod dig, og skubber dig voldsomt hen mod døren. Du kan inden vælge at gå, eller også kan du blive og tage kampen op med din umulige kæreste.

 

Nu skal du bestemme. Hvis du vælger:

At gå ud af døren og sætte en stopper for dette skænderi, så skal du læse videre fra A

At tage kampen op mod ham, og vise at han ikke har ret, så skal du læse videre fra B

 

A: Okay fint! Fuck ham altså! Men nu skal du nok gå, du gider alligevel ikke at være her mere. Her stænker og er en klam atmosfærer efter aftenens begivenhed. Nej nu kan det være nok, du er den der er skredet. Men inden du går, skal du da lige have en smule hævn. Så ved et ’tilfælde’ kommer du til at skubbe til hans, ellers så højtelskede glasskulptur for årets bedste komiker, så den falder på gulvet og går i tusind stykker.

”Ups” siger du uskyldigt med latter i stemmen, og skynder dig ud af døren, mens du kan hører at han bander højlydt og slår på døren.

Okay, nu kan du slappe af. Men nej. Du er alt for rassende til at slappe af, og har bare lyst til at smadre alt omkring dig. Men det eneste som er i nærheden, er det lille hjemmelavet træskilt, som hænger på jeres dør. Med et hurtigt tag flor du skiltet ned, og brækker det i stykker hen over låret, så dit og hans navn bliver adskilt. Hvorefter du slynger det mod døren, og skriger ophidset så det giver genlyd gennem hele opgangen.

Du river dig frustreret i håret, og sparker som en sindssyg mod den stenhårde dør, og råber ord som ellers aldrig før er kommet ud af din mund. Tænk at du overhovedet kender den slags ord, det overrasker dig lidt. Men fuck det lige nu altså. Her i øjeblikket har du ikke lyst til at være hende den artige pige fra lejlighed 3b, som bare går i røven på sin komiske kæreste, med et genert smil og prøver at gøre alle glade på din vej.

Nej nu vil du være den sure bitch, som vækker hele opgangen med sit skrigeri, her klokken et om natten.

En svag hosten lyder bag dig, og du vender lynhurtigt din opmærksomhed mod trappen, hvor jeres genbo Liam Payne står i pæneste påklædning, hvilket sikkert skyldes at han lige er kommet hjem fra en aften i byen.

Ej altså, fuck!

”Er du okay (dit navn)?” spørger han forsigtigt, da han vidst tydeligt kan se på dig, at du er helt oppe i det røde felt, og der ikke skal meget til før du knækker helt sammen.

Du nikker sikkert og prøver at gøre det så overbevisende som muligt, men det er svært, da tårerne i dine øjne virkelig trænger sig på.

Men Liam er ikke til at narre og kan selvfølgelig se, at der er et eller andet fuldkommen galt. Han nærmer sig stille og roligt, sikkert fordi han er lidt usikker på hvad din reaktion vil være.

”Kom,” siger han med en behersket stemme. ”Lad os gå ind til mig.”

Du overvejer det hurtigt. Skal du følge med Liam ind i hans lejlighed? Faktisk har du mere brug for noget luft, til at køle din indre kropsvarme ned med.

 

Nu skal du bestemme. Hvis du vælger:

At følge med ind i Liams lejlighed, så skal du læse videre fra A1

Hvis du vælger at gå udenfor og køle lidt af, skal du læse videre fra A2

 

B: Fanme nej, du er da ikke bare sådan en som han skal have æren i at hundse rundt med! Beslutsomt svinger du hånden frem mod ham, så det højlydte klask giver genlyd og afgiver et rød mærke på hans kind. Hans blik lyner mod dit, og hans vejrtrækning bliver hurtigt. Hans ansigtsfarve har også ændret sig drastisk fra svag lys til skrigende rød.

Og inden du kan nå at aflæse hans reaktion på forhånd, for du hamret hans ene knytnæve i fjæset med sådan en kraft, at du falder bag over og ramler ind i hans højtelskede glasskulptur for årets bedste komiker, så den ryger på gulvet og glasskårene flyver ud til alle sider.

”Min skulptur” råber han bebrejdende, og overhører fuldstændig dine klynke lyde. Slaget værker i dit ansigt og hele dit nervesystem brænder af smerte. Det føles som om dit ansigt er ved at gå fra hinanden, stykke for stykke, og da du ser de røde bloddråber som langsomt rammer gulvet, kan du ikke holde skriget tilbage.

”Hold dog kæft! Vil du have at hele opgangen skal hører os?!” råber han og sparker dig hårdt i siden, så du falder fuldstændig sammen på gulvet. Du hiver efter vejret, da hans spark ramte dig lige på lungen, og forudsagde et pludseligt lufttab.

Du hoster tørt og ser han trækker foden tilbage, for at give dig endnu et spark, men i det samme går døren op bag dig.

Du har ikke kræfter til at løfte hovedet og se efter hvem det kan være, men hans stemme afslører han brat. ”Hvad foregår der her?” lyder Liams bekymrede stemme. Liam har i lang tid boet i lejligheden over for jeres, og du har tit hilst på ham om morgenen, da I begge to møder omkring samme tid på arbejde.

”Skrid Payne, det her er ikke noget som berører dig” snerrer din ophidsede kæreste (rettelse ex kæreste efter denne aften) ad ham. Dog virker det til at Liam er helt rolig omkring hans vrede.

”Man kan hører jer helt nede på stueetagen, og da jeg ligesom også bor her, har jeg vel ret til at kontrollere om alt er i orden” påpeger Liam med selvsikker stemme. Han sætter sig på hug, og anbringer en støttende hånd på din ryg, så du igen kan komme op i siddende stilling. ”Er det ham som har gjort det der ved dig?” hvisker han og hentyder til dit forslåede ansigt.

Du nikker svagt, og kan se at det påvirker Liam. ”Hvordan kan du være det bekendt?” spørger Liam modigt, og retter blikket væk fra dig, og op på din ex i stedet.

”Hun lagde selv op til det. Og nu vil jeg gerne bede dig om at forlade min lejlighed!” Han skubber Liam hen mod døren, og vifter med armene, som signal til at han skal gå.

”Jeg går ingen steder før jeg ved at situationen her er på plads, og hun har set en læge” fastholder Liam. ”Bland dig nu udenom!” råber din ex rassende og smækker Liam en på siden af hovedet, ligesom han gjorde med dig for kun få minutter siden. Liam tager sig til kinden, men det lader ikke til at påvirke ham voldsomt. I stedet vender han sig om mod dig, og rækker en hånd ned til dig. ”Kom vi er færdige her.”

Du kigger først lidt tvivlende op på ham, men tager så fat i hans hånd, og lader ham trække dig op at stå. ”Kom nu Payne, er du sådan en tøs? Giv mig dog noget modstand” forlanger din ex.

Liam ryster bare afværgende på hovedet, ”jeg er ikke kommet her for at slås” siger han kort og trækker dig med ud af lejligheden, og lukker døren bag sig.

Du kan smage blodet i din mund, og efter din egen overbevisning, er du ret sikker på at du ligner en fra en splatterfilm, som lige har fået skrået fjæset af.

”Vi må hellere gå til lægen med det der, jeg kan kører dig” siger Liam venligt og betragter såret. En læge lyder fristende lige nu, men for at være ærlig, så orker du ikke at skulle konfronteres med alle de spørgsmål, som helt sikkert vil blive stillet derhenne. Altså man får jo ikke bare sådan et blodfjæs ved et tilfælde, vel?

 

Nu skal du bestemme. Hvis du vælger:

At tage imod Liams tilbud, om at han vil kører dig til lægen, så skal du læse videre fra B1

Hvis du forklare Liam at du ikke kan overskue en læge lige i øjeblikket, skal du læse videre fra B2

 

A1: Du sukker og ser utålmodigt til, mens Liam sætter nøglen i låsen, og for åbnet døren ind til hans lejlighed. Du har aldrig været her inde før, kun set korte glimt af gangen, når hans hoveddør har stået åben.

Her er utrolig stilet, alt passer ligesom til hinanden, og det skaber en atmosfære af fuldkommenhed, hvilket må betyde at Liam er en meget ordensbevist person, med styr på tingene. Ikke ligefrem hvad man kan kalde din lejlighed, hvor der altid ligger et eller andet på gulvet, som det tit er din kæreste der har smidt, og ikke lige orket at samle op efter sig.

”Du kan sætte dig hen i sofaen, så laver jeg noget te imens” siger han venligt og forsvinder ud i køkkenet. Typisk engelsk tradition med altid at byde sine gæster på te, uanset hvilken tid på døgnet de kommer. Tssh det har din kæreste dog aldrig taget hensyn til, desværre…

Du placere dig i den bløde sorte sofa og kigger nysgerigt rundt i rummet. Alt herinde er så … anderledes end du er vant til, men også meget hyggeligere.

Liam må være en stor fan at musik, for man kan ikke finde et eneste hjørne af denne lejlighed, hvor der ikke ligger en cd eller to. Ja faktisk har han en hel reol, prop fyldt med dem. Lige nu kunne du utrolig godt bruge noget musik, for på en eller anden måde formåer det altid at løsne problemet lidt op.

”Liam?” spørger du forsigtigt, men er i tvivl om han overhovedet kan hører dig.

”Ja?” lyder det dog kort efter ude fra køkkenet.

”Er det i orden hvis jeg sætter noget musik på?”

”Selvfølgelig, du vælger bare en cd.”

Du rejser dig fra sofaen og finder hurtigt en cd med din yndlings kunstner; Bruno Mars. Og da hans velkendte stemme genlyder i det lille rum, er det som om tingene falder lidt bedre på plads.

”Jeg ser vi har samme smag i musik” smiler Liam og lander med en bakke på sofabordet. Du sætter dig hen i sofaen igen, og tager imod det varme tekrus, som han giver dig i hånden.

I sidder lidt og puster til teen, og du gætter på, at han gerne vil have en forklaring på dit raserianfald ude på gangen. Men det er bare så svært at sætte ord på dine følelser.

”Kender du det,” begynder du og kan fornemme gråden i din egen stemme. ”Når man finder ud af, at man i lang tid har været verdens største idiot? Når man gang på gang lukker folk ind i ens liv, uden at indse hvor dårligt de egentlig behandler én, fordi man er så vanvittigt forelsket i dem?”

Liam sidder helt stille og lytter opmærksomt til din fortælling. When I was your man starter op fra cd-afspilleren, og nu kan du ikke forhindre tårerne i at trille mere.

”Og til sidst indser man, hvor blind man egentlig har været” din stemme er fuldstændig færdig og det sidste bliver bare til en uforståelig gang mumlen, men alligevel ser det ud til at Liam forstår det.

”Undskyld” siger du, for nu går det hele jo ligesom bare ud over Liam, ved at du sidder her og tuder i hans stue.  

”Det okay” siger han og ligger armene om dig. Du begraver hovedet i hans skulder, og mærker hvordan tryghedsfølelsen skylder ind over dig. Liam nuser dig beroligende i håret og lader dig græde ud. Han sider ved dig hele natten, mens cd-afspilleren gentagende gange starter replay.

Now my baby is dancing, but she's dancing with another man…

Slut

 

A2: Du tripper lidt utålmodigt og kigger op på Liam. Du har virkelig brug for luft, og har lyst til at løbe direkte ud på gaden. ”Jeg tror det er bedst hvis jeg kommer lidt ud i stedet” siger du og går hen mod trappen. ”Helt i orden, vi kan gå en tur i parken” forslår Liam og kobler sig automatisk på dig.

Luften er frisk og lige hvad du har brug for. Du tager en dyb indånding og skifter luften ud i dine lunger. Det fornyer dine tanker. ”Hvor er det bare befriende at komme udenfor” siger du lavt. ”Ja det hjælper nogle gange lidt på tankerne” svarer Liam og smiler til dig.

Parken er oplyst og utrolig smuk. Lyskæderne hænger rundt omkring i træerne, og atmosfæren er virkelig hyggelig. Uden du tænker over det, strømmer historien bare ud af dig. Du fortæller ham at forholdet længe har været fyldt med konflikter og at du egentlig godt havde forudset denne slutning, men havde bare ikke troet at det ville ende så drastisk.

Liam lytter opmærksomt, og du kan ikke andet end føle lidt medlidenhed med ham. Det hele skyller ud over ham, og han har ikke engang noget med sagen at gøre.

”Du må undskylde at det hele bare går ud over dig” siger du tøvende og stopper pludseligt op.

Liam smiler bare og siger at det ingenting gør, men du føler alligevel at du skylder ham et eller andet, for at lægge øre til din historie.

Derfor vælger du at tage Liams hånd, og trækker ham med hen mod den nærmeste pub, måske siger han at du ikke skylder ham noget, men dette kan han umuligt sige nej til.

Det ender med at du får en hyggelig aften i byen med Liam, og i aftaler endda af mødes dagen efter til middag.

Slut

 

B1: Du tager imod Liams hånd, og I går ned ad trapperne og han låser sin bil op. Men du tøver lidt, for du vil helst ikke bløde i Liams bil.  

”Her,” siger Liam venligt og rækker dig noget papir. ”Bare pres det hårdt mod dit øjenbryn.”

Så det er altså dit øjenbryn det er galt med. Da slaget kom, var det ikke rigtigt til at dømme hvor det ramte. ”Tak” siger du og Liam starter bilen. Turen hen til lægen er ikke just lang, og du når kun lige at fortælle ham hvad det egentlig var der skete, før I holder på hospitalets parkeringsplads.

Der sidder næsten ingen i venteværelset, kun en enkel mand, omkring Liams alder vil du tro, som sidder med en klud om armen og et blå øje. Sikkert en som har været oppe at slås, da han var i byen, eller sådan noget.

”Hej med jer” siger sekretæren venligt, men hendes smil falmer en anelse, da hun for øje på dit blodrøde fjæs. ”Hvad er der dog sket med dig?” Hun kigger først alvorligt på dig, så op på Liam, og ned på dig igen. Hov vent nu lidt, tror hun det er Liam som har gjort dette mod dig?! Liams ene kind er helt blå efter din ex-kærestes slag, og hvis man ikke kendte til historien, ville man sikkert tro at det var jer to som havde været oppe at slås.

”Jeg faldt,” hun kigger mistroisk på dig med skeptiske øjne. ”Jeg faldt og slog mit hoved ned i asfalten, da vi var på vej hjem fra byen” afslutter du sætningen. Liams øjne møder dine, og du retter dine øjne mod hans kind. ”Ja, og jeg fik et slag i hovedet af en fyr, fordi jeg stod i vejen for ham oppe ved baren” skynder Liam sig at sige. Du smiler til ham, og retter opmærksomheden tilbage mod sekretæren. ”Ja okay” siger hun blot, med en klang i stemmen som indikere at hun ikke tror på et ord af det I siger. ”I kan gå ind i 3. rum, så vil lægen kigge på dig.”

I takker og sætter kursen mod rum 3. Liam åbner døren for dig og du bevæger dig langsomt ind til lægen. Det er en ældre mand som tager imod jer. Han er iført hvid kittel og har et hvidt julemandsskæg. Han beder dig om at ligge dig hen på en driks, imens han finder de forskellige instrumenter frem.

”Liam,” hvisker du stille ”tror du det gør ondt?” Liam smiler beroligende til dig og sætter sig i stolen ved siden af briksen. Han tager din hånd og giver den et forsigtigt klem. ”Bare rolig, jeg skal nok passe på dig” hvisker han tilbage.

Lægen går i gang med at rense dit sår, først med en fugtig klud og næst med en rensevæske, som svir en smule. Men det værste kommer, da lægen finder nål og tråd sammen. Et stik går igennem din krop og du gisper overrasket. Nålen nærmer sig din hud, og du knuger Liams hånd da den bliver trukket gennem din hud.

Heldigvis er det hurtigt overstået, men uden Liam støtte, var du ikke kommet igennem det. Og han belønner dig med et kram, da det hele er overstået.

Slut

 

B2: Du kigger lidt usikkert op på Liam. ”Jeg kan virkelig ikke overskue at tage til lægen lige nu” forklarer du kort, men han ser ud til at forstå. ”Så kom med ind til mig, jeg kan godt gøre noget ved dit sår” forsikrer han, og trækker dig med ind i hans lejlighed.

Du har aldrig været her inde før. Kun få gange har du set et glimt af gangen, når han har forladt lejligheden om morgenen. Men her er utrolig flot. Ikke lige den drengede lejlighed du måske kunne have forestillet dig. Næ nej, her er faktisk ret stilet.

”Du kan sætte dig på køkkenbordet” siger han, og gør en hentydning til det træudskåret bord i midten af køkkenet. Du nikker og hopper forsigtigt op på det, mens Liam finder en førstehjælpskasse frem. Han lægger den på bordet, ved siden af dig, og tager en renseserviet. ”Det her kommer nok til at svige lidt” advarer han, og trykker den let mod din pande. Smerten af det kraftige rensemiddel river i din hud, og du mærker smerten og bider tænderne sammen.

”Gør det meget ondt?” spørger han med blid stemme og tager servietten væk fra din pande. ”En lille smule” indrømmer du, men siger at han bare kan fortsætte.

”Jeg kan huske engang,” siger Liam og begynder at smile. ”Jeg gik i 1. klasse eller sådan noget, og mig og ven havde valgt at cykle os en tur. Grusvejen vi cyklede på var ujævn og vores cykeldæk rutsjede let hen over. Vi skulle ikke være alt for ukoncentreret før det gik galt. Men vi tænkte jo selvfølgelig ikke over det, da vi jo blot var børn. Vi skubbede blidt til hinanden, men pludselig mistede jeg balancen og styrtede. Jeg fik et ordentligt sår på knæet, og min cykel blev ridset.”

”Hvad gjorde du så” spørger du, da Liam har valgt at holde en lille pause i fortællingen.

”Vi gik hjem igen, og mit ben blev forbundet. Jeg husker tydeligt at min mor pustede på forbindingen, og bagefter var det som om at smerten var væk. Som var det magi.”

Du smiler og husker også tilbage på din barndom. ”Min mor plejede altid at kysse mine plastre, der hvor det gjorde ondt” fortæller du.

”Det er sjovt ikke. Hvordan sådan en ting som et pust eller et kys, kan gøre alting bedre.”

Du nikker. Liam lægger servietten fra sig og sætter forsigtigt et plaster på. Du ved selv at det umuligt vil kunne stoppe blødningen helt, men hvis det bare kan holde til i morgen, så skal det nok gå.

Liam bøjer sig ind over dig, og trykker uventet sine læber mod plasteret. Du ved ikke helt hvordan du skal reagere. På den ene side virker det højest besynderligt, eftersom du lige har haft et brud med din kæreste. Men på den anden side, mærker du den magiske effekt, som I lige har talt om. Og du ville næsten ønske, at det var din læbe som var flækket i stedet.

”Man kan jo altid håbe på det virker” hvisker Liam. 

Slut

 

-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

 

Så fik jeg endelig skrevet et nyt kapitel, beklager at det tog en del tid, men har fundet ud af, at det er svært at skulle skrive flere forskellige midt-historier/slutninger til det der starter som den samme fortælling. Men hvad syntes I om det? Og hvilken slutning er jeres yndlings?

 

Sara Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...