Din historie - Du bestemmer

For lidt siden fik jeg denne ide, at skrive en imagine-historie, hvor dig der læser den, selv kan være med til at styrer historiens handlingsforløb. Og så tænker I måske, hvordan kan det så lige lade sig gøre? Men det er ganske enkelt. For det eneste I skal gøre, er at træffe nogle valg under vejs, og så kan i få historien lige som I vil have den!

21Likes
5Kommentarer
704Visninger
AA

2. (Harry Styles - Venner - Skitur)

Du mærker den kolde vind kærtegne dit ansigt, idet du skubber til den tunge trædør, og træder ud i det, som kun kan beskrives som et virkelig vintereventyr. Sneen daler i store fnug, ned fra den mørkegrå himmel. Jorden er dækket af et tugt lag, af den flødeskum-lignende masse, og overalt på træer og vindues skodder, ligger der et lille lag af det fine sne.

Du tager det første skridt ud i snemasserne og hører den velkendte knasende lyd, af utrampet sne under støvlen. Kunne det her overhovedet være bedre?

Døren smækker bag dig, og en handske ligger sig på din skylder. Den store sorte jakke, det grå halstørklæde og den varme hue som er trukket godt ned over hans ansigt, og derved dækker en del af de ellers så dominerende krøller, er alt sammen med til at skjule den verdens berømte sanger, som nu befinder sig her i det kolde Frakrig, og ligner en hver anden turist, som er klar til en dag på løjpen.

Du smiler ved synet, og har svært ved at holde det grin tilbage, som er ved at eksplodere inden i dig. Den stakkels dreng står jo og hundefryser. Selvom han er godt indpakket i al verdens lag af varmt tøj, er hans rystende krop ikke til at tage fejl af.

”Fryser du Styles?” spørger du i et drillende tonefald og skubber venligt til ham. Han gør ikke engang nogen modsigelser, idet han nikker og smiler til dig.

”Jeg fatter simpelthen ikke, at du kan holde ud at bo her om vinteren” siger han ved en næsten flydende fransk accent, som sikkert kun lød lidt usikker på grund af rystelserne i hans stemme.

Du kender ham jo, og ved at han normalt ikke har det mindste besvær, med at beherske dit morders sprog, selvom de fleste folk ellers hævder, at det næsten syntes at være umuligt at lære.

Du griner lidt af hans bemærkning, og skuer ud over de franske alper, som nærmest føles som en del af din egen familie. Gennem alle de år du kan erindre, har dine forældre slæbt dig med herop. Ja, det skulle ikke undre dig, hvis du var en af de børn, som lærte at stå på ski, før jeg kunne gå. Ej det ville nok være umuligt, eftersom man skal kunne beherske sine bevægelser nogenlunde, før man kaster sig ud på løjperne, men lad os så sige fra da du begyndte at gå.

Det var faktisk også heroppe du mødte Harry. Sidste sommer, da alt denne fine sne, var smelte i jorden grundet den hede sol, var du oppe at gå i bjergene. Du rente helt tilfældigt ind i mr. Styles, da I begge havde sat jer for at få en god gåtur ud af den flotte sommerdag. I fulgtes rundt på de små stiger hele dagen, og da han på overraskende vis kunne tale det franske sprog, som var han vokset op med det, gjorde det, det umådelig let at fører en samtale med ham, selv om han kom fra England og du herfra.

Siden da, har I holdt kontakten via de sociale medier, eller over telefonen. Men twitter er nok en af jeres favorit kommunikations steder, da det er gratis. I fandt nemlig ret hurtigt ud af, at telefonregningen røg hastigt i vejret, eftersom Harry rejser så meget rundt i verden, som han nu gør.

Men her til vinter, aftalte I så, at gentage sommerens succes. Selvom han var lidt imod det kolde klima til at starte med, fik du ham til sidst overtalt.  

”Kom Harry lad os komme hen til liften” siger du opfordrende og svinger dine ski over skulderen, og begiver dig afsted, i håb om at han bare følger trop efter dig. Men du bliver dog i tvivl, da du hører en masse højlydt skramlen bag dig. Du vender blikket og opdager, at Harry står med et undskyldende og forlegent udtryk i øjnene, mens han begynder at rejse den lange række af ski op, som han lige har væltet. Den knægt har vist brug for at lærer et par tricks eller to, når det kommer til at håndtere sine stå.

Efter hr. klodsmajor har rodet bod på sin skade, går I hen mod liftene. Der er den klassiske stol lift, med plads til fire i hvert sæde, og så er der den mere simple version, altså en slæbelift, hvor man placere røven på et lille sæde, og bliver trukket op til toppen enkeltvis, på en lang række efter hinanden.

Der er fuldstændig proppet ved stol liften, og I kommer til at stå i kø et godt stykke tid, hvis i vælger at tage med den op. Du skæver over mod slæbeliften, hvor der kun står enkelte personer og hvor det går forholdsvist hurtigt med at sende folk op. Men vil Harry kunne finde ud af at tage den, da han tydeligvis ikke er den fødte skiløber?

Nu skal du bestemme. Hvis du vælger:

Dig og Harry vælger at stå lang tid i kø, og tager stol liften op; så skal du læse videre fra ’A’

Dig og Harry vælger at tage den hurtige, men måske lidt usikre vej op med slæbeliften; så skal du læse videre fra ’B’

 

A: Du kigger usikkert hen på Harry, som står og ser betænksomt på sine ski, som om han er i tvivl om hvad vej de egentlig skal vende, og vurdere derudfra, at det nok er klogest, for ikke også at sige sikrest, at tage med stol liften op. Hvilket betyder at I begge to må forberede jer på i hvert fald et kvarters ventetid, for at komme op til toppen.

”Kom Harry” siger du og trækker ham med hen mod køen. I stopper op lidt uden for liften, og du klikker med lethed dine ski fast til støvlerne. Harry ser spørgende på dig og prøver at følge dine instrukser med øjnene, hvilket for en dyb rynke frem i hans pande.  

”Det er slet ikke så svært som du tror, bare husk at vende dem rigtigt.” Harry smiler selvsikkert til dig, som om han da godt ved det i forvejen, og lægger så sine ski an. Du ser med det samme den fejl han begår, men nøjes med bare at smile ad ham, da du syntes han selv skal opdage den.

Han prøver håbløst til flere gange, men støvlen vil jo selvfølgelig ikke klikke i skiene. Han ser mere og mere fortvivlet ud, og på et tidspunkt ligner han virkelig en som overvejer at smider dem så langt væk fra sig som muligt.

”Hvorfor gider de ikke at lukke? Har de givet mig de forkerte ski eller hvad?!” siger han en smule ophidset, og sender de stakkels ski et dræbende blik. Du kan ikke holde grinet inde mere, og det ryger ud af mundet på dig og lige op i fjæset på Harry.

”Undskyld,” griner du, ”men du er simpelthen så ynkelig at se på Haz.” Han løfter det ene øjenbryn, som om han misforstår dine ord, og tror at du mener det seriøst, hvilket du langt fra gør. Eller jo, han er ret håbløs, men på de kær måde.

”Ej nu skal jeg nok stoppe,” Harry nikker tilfredst. ”Hvis du nu vendte dine ski ordentligt, som jeg sagde til dig for mindre end to minutter siden at du skulle, ville det nok være lidt lettere at komme i dem, ikke også søde” siger du selvtilfredst og vender dem om for ham. Og på mirakuløs vis, virker din metode faktisk.

Kø-tiden var slet ikke så lang, som den så ud til at være, og I er forholdsvist hurtigt oppe at sidde i en af stol lifterne. Dig og Harry er kommet til at side virkelig tæt, da begge de to personer, som sider yderst i liften, er for at sige det mildt, virkelig kraftige. Så de trykker jer bogstaveligtalt helt sammen. Du kan ane smilet som sniger sig blindt over Harrys læber, og kan også selv mærke, at du er med at eksplodere af grin, over den mærkværdige situation.

Og det er ført da I er kommet af liften, at de høje grin, som I begge har holdt inde, for lov til at bryde ud. Det er da helt utroligt at liften overhovedet kunne holde til jer alle fire.

I får grinet af og du kigger hen mod de to mulige løjper, som liften har ført jer op til. Den ene af dem er rød, hvilket vil sige af man skal være sikker på sig selv og sine ski, før man vælger den. Den anden fører igennem en skov, og består hovedsageligt af langrand, hvilket vil sige gå-gang, mellem træerne. Og da vi ikke lige har de rigtige ski på til det, ved jeg ikke om det vil blive for hårdt at vælge den.

Nu skal du bestemme. Hvis du vælger:

At tage chancen ned af den røde løjpe, med den usikre skiløber Harry; skal du læse videre fra ’A1’

Hvis du tager den mere stille og rolige vej gennem skovterrænet; skal du læse videre fra ’A2’

 

B: Køen til den ellers fristende stol lift, syntes alt for lang, og for at være helt ærlig, så orker du simpelthen ikke ventetiden. Du nikker overmod slæbviften i stedet, og Harry opfatter hentydningen. Du bevæger elegant dine ben og er derhenne på få sekunder. Og blot som du står der, kommer du til at kigge hen på Harry, som med stor besvær prøver at bevæge sig fremad, hvilket resultere i at han skubber sig selv bagud. Fjols.

”Du skal lade som om du står på rulleskøjter, og ligesom glider hen af sneen” råber du. Han prøver teknikken og finder vist ud af, at det går meget hurtigere, og mere fremad, end hans anden metode.

I skubber jer selv fremad, og du forklarer kort Harry at han bare stal tage den lille plade mellem benene, og ellers bare holde skiene lige, og holde godt fast.

Manden som styrer liften, rækker ham det lille sæde med den lange stang, Harry sætter sig op som du har instrueret ham i, og bliver ellers bare trukket af sted. Eller faktisk når han kun omkring otte meter op, før hans ene ski krydser ind over den anden, og han vælter lige så lang han er.

Manden kigger undrende på dig, og du smiler undskyldende på Harrys vegne. ”Han er nybegynder.”

Du råber til Harry at han skal komme ned igen, så han sætter sig på røven og kælker nærmest ned. Ja hvorfor ikke? Manden giver ham en ny chance og denne gang går det også væsentligt bedre end første forsøg. Du når faktisk endda selv at få udleveret dig et sæbe, så du kan bliver trukket op.

Harry kører oppe foran dig, og et smil kommer frem på dine læber, da du ser hvor usikker han er på benene. Skiene kører rundt under ham, og han kan slet ikke finde ud af at styre dem. Med ét kommer den ane ski over den anden, som før, og Harry styrer og mister sit greb i stangen.

Ej altså! Du ved at der er langt ned nu, og at du skal vente en krig, hvis han skal til at kører ned igen og så tage den op alene. ”Harry rejs dig op” råber du hurtigt, og han gør det næsten på sekundet. ”Tag fat i mig, så kører vi og sammen.”

Hans arme ligger sig og din mave, og han spreder sine ben lidt ud, så jeres ski ikke støder sammen. Det ser næsten ud som om det her går nemmere for ham, når det er dig der fører an. Sært.

Da I når toppen, slipper han og I kigger ud over pisten. Det ser ud til at stol liften først stopper højere oppe, så I kan kun vælge at tage børneløjpen. Men det er måske også det bedste, i betrækning af at du jo har en med, som mere eller mindre er på børneniveau.

Du vender hovedet mod den lille træhytte som du er stamkunde hos hver vinter. Der kunne I selvfølgelig også gå ind, og tage en tår at drikke, før I kastede jer ud i det helt vilde.

Nu skal du bestemme. Hvis du vælger:

Skal du og Harry kører ned af børneløjpen sammen; så læs videre fra ’B1’

Starter dig og Harry med et besøg i den lille hytte; læs videre fra ’B2’

 

A1: Uden at du har lagt mærke til det, har Harry ubemærket sneget sig hen mod den røde løjpe, og skal til at kører. ”Øh Harry, skulle vi ikke hellere tage den anden løjpe gennem skoven, den er nok lidt mere, ja hvad skal jeg sige… dit niveau.”

Du smiler så opfordrende du kan til ham, men han nægter. Han vil absolut brækker halsen den første dag I er her. Du sukker højtlydt, og bevæger dig hen mod ham. ”Well Haz, go ahead, men jeg trøster dig ikke når du har brækker samtlige knogler i din krop, fordi du ikke ville lytte til mig” siger du i et fornærmet tonefald, men lukker alligevel et lille gin ud, som understreger at det bare var en spøg.

Du forklarer ham kort de mest hovedsagelige begreber, altså hvordan man skal bremse og dreje, og at han skal passe meget på med at rette skiene for meget ud, da løjpen altså går ret stejlt ned ad.

”Ja ja (dit navn), kan vi ikke bare kører?” siger han utålmodigt, og skubber sig selv i gang. Du ryster opgivende på hovedet af knægten og kører efter ham.

Det går overraskende godt, og du vover endda at kører op foran ham, fordi du tvivler på at han vil styrte nu, da I snart er nede ved lifterne igen.

Du kan hører Harry råbe et eller andet, hvilket sikkert bare er for at distrahere dig, så du vælger bare at holde blikket fremadrettet, og ignorere ham. Men pludselig bliver du helt bogstaveligt påkørt bagfra. Nogen brager ind i dig, og I tumler begge to ned af de sidste meter af bakken. Smerten skær i din fod, og du opdager at din fod er helt vredet rundt, da skien ikke har givet efter og faldet af, men i stedet er blevet på, og nu trykker din fod ned i en smertefuld stilling.

Du bider tænderne sammen af smerte og strækker dig for at kunne løse din ski, men dine arme er ikke lang nok. Den anden person som er skyld i at du nu ligger her, kommer hurtigt hen og arbejder koncentreret med at få din ski af.

”(Dit navn) jeg er virkelig ked af det” lyder Harrys velkendte stemme, og du kan hører på ham, at han snakker fra hjertet. Det var ikke hans mening at dette skulle ske.

Du gisper smertefuldt, men samtidig lettet, da han får løsnet skien, og din støvle løsriver sig. Du ved ikke hvor slem skaden er, men forstuvet er den i hvert fald, det kan du mærke. Harry stærke arme løfter dig op i hans favn, og han bær dig væk fra løjpen, hvor man let kan blive påkørt af de skiløbere.

Du kunne måske godt gå lidt på foden, om ikke andet kunne du da hinke, eller støtte dig til Harry, men du nænner ikke at sige det til ham, for du kan godt lide følelsen af at være så tæt på ham. Han bærer dig op til skiudlejningen, og sætter dig ned på et bord. ”Vent her babe, så finder jeg en der kan kigge på din fod” siger han med et charmerende smil og kysser dig let på panden, inden han forsvinder mellem de mange mennesker.

Slut!

 

A2: Du er taknemmelig, da du efter et par minutters overtalelse, har fået Harry til at indse, at skovstierne er langt mere sikre, end den røde løjpe. Og han kan da også godt se fordelen i det.

I går over mod langrandsløjpen og begiver jer afsted. Din fornemmelse om at det ikke ville være ret let, på grund af I ikke har de rigtige ski på, har desværre vist sig at være rigtig. Skiene synker langsomt igennem den tykke sne og gør det besværligt at gå i.

”Jeg troede ærligtalt at der ville være lidt mere fart på” indrømmer Harry, efter et stykke tid i tavshed.

”Det plejer der skam også at være, men man er nødt til at starte langsomt op” lover du.

Skoven bliver tættere og stien bliver smallere. Bag dig kan du hører Harry stønne af besvær. Han kæmper virkelig hårdt med de ski. Og til sidst må selv du indrømme, at I bliver nødt til at tage dem af, og gå resten af vejen, med skiene på skulderen i stedet.

Så kan I også gå ved siden af hinanden, i stedet for at gå på række. Harry løber op på siden af dig, og kigger glad i dine øjne. ”Kan du hører det?” spørger han og stopper op.

Du gør det samme, og lytter. Hvad kan han nu hører? Umildbart kan du ikke hører andet end vinden, som suser forbi jer. ”Hvad, jeg kan ikke hører noget” ender du med at sige.

”Præcis,” siger Harry, som om det er så indlysende som det overhovedet kan være. ”Her er helt stille. Ingen skrigende fans, eller larmende tingester. Bare helt stille” forklarer han, og du forstår ham omsider. Det må være dejligt for ham at prøve.

”Hvis du godt kan lide stilheden, burde du komme herop i bjergene noget oftere. Her er aldrig nogen, bortset fra gederne altså” griner du, og dit grin smitter ham.

”Tror mig, hvis jeg kunne vælge selv, ville jeg helt sikkert tilbringe mere tid heroppe, sammen med dig” siger han og tager din hånd i sin, så du ikke kan andet end at blive smigret over hans ord.  

Slut!

 

B1: ”Hey Harry kommer du?” siger du glad, og triller forsigtigt ned af den børnevenlige løjpe. Du kan udmærket huske den fra da du selv var lille, og ved at der er indbygget nogle små forhindringer i den. Harry smiler over hele hovedet og følger efter dig.

Usikkert kører han ned mod dig, og griner over hele hovedet, da det går op for han, at det faktisk er ret sjovt at stå på ski.

I kommer til nogle små bump, som er langt der, for at børn skal lærer at hoppe på skiene. Du glider nemt hen over dem, men er ved at knække af grin, da du få øje på Harry. Han har vist ikke set dem, og kører bare fuld fart fremad. Han flyver ud over dem, og lander på det ene ben, med det andet ben hængende ude i luften som en anden ballerina, indtil han styrter lige på næsen, ned i en stor snedrive.

Du kører hen imod ham, og må virkelig beherske dig, for ikke at grine en hånlig latter af ham. Hans hue er røget af i faldet, hvilket resultere i at han har sne i hele håret, og hovedet med.

Du smiler sødt til ham og fører din hånd op i hans mange krøller, hvor du ryster sneen væk. Bagefter lader du din hånd glider forsigtigt over huden i hans ansigt, og fjerner det sidste. Han smiler taknemmeligt til dig.

”Ja, jeg er jo nødt til det, når du er så klodset” griner du. Han ligger hovedet lidt på skrå og betragter dig kort, før et skummelt smil kommer frem på hans læber.

Lynhurtigt, fejer han benene væk under dig, og kører så ellers bare afsted med dig i favnen. Og så tænker man jo nok, hvordan i al verden kan han dog det, når knægten ikke kan stå på ski, og her kommer svaret; det kan han heller ikke. Han styrter med dig kun to meter efter, og I lander begge leende i sneen.

I ligger ret besynderligt. Dig nederst og Harry ovenpå din mave. Du kan mærke den kolde sne mod din kind, hvilket han også har opdaget. Han stopper med at grine, og tørrer det i stedet nænsomt væk og smiler varmt ned til dig. ”Ved du godt hvor meget jeg holder af dig,” siger han smilende, ”også selvom du er lidt klodset.”

Slut!

 

B2: ”Øhm Harry, vil du have noget imod at vi gik derind først?” spørger du og peger op mod den lille hytte, som indvendigt er indrettet som en cafe.

”Næ ikke det mindste” siger han glad og klikker sine ski op. I følges derop, og sætter skiene forsigtigt fra jer, ved hytten, I skulle jo nødigt lave det samme nummer som Harry tideligere i dag, remember Hazza?

Varmen er den første I møder, da I træder ind af døren. Den føltes som et varmt pust, mod jeres kolde ansigter, og du nyder følelsen. Her lugter af varm kakao og pomfrits, en underlig sammenblanding, men ret så vellykket efter din mening.

I finder et bord og slår jer ned på den komfortable bænk. Hele cafeens atmosfære emmer af hygge og glade mennesker, og I kan slet ikke undgå at blive smittet.

Servitricen kommer forbi jeres bord, og Harry bestiller to gange varme kakao, på hans regning. Og bruger bare den undskyldning, at det er ham som kan betale, forbi han klokkende i det, med slæbeliften. Sandt nok, men du kunne da godt have betalt din egen drik.

Kakaoen kommer forholdsvist hurtigt, og I sluprer den i jer, som om I ikke havde fået noget at drikke hele dagen. Den er ubeskrivelig god. Man kan smage den lækre smag af smeltet chokolade, som bliver læggende på tungen, og smage at det er ny-pisket flødeskum. Det er altså bare luksus.

I er færdig på rekord tid, men ingen af jer formår at rejse sig op. Der er et stort vindue foran jer, hvor I kan sidde og kigge ud på de mange ski- og snowboard løbere som suser forbi.

”Ham der er da værre end mig” siger Harry og hentyder til et håbløst tilfælde, som lige er faldet på næsen. ”Ja det må jeg indrømme Harry, men nu ligner han også kun en på hvad… 5 år?” griner du.

Harry fnyser og er vist bare tilfreds med, at der da i det mindste, er én person derude, som han er bedre end, at det så er et lille barn, skal du vist ikke sige for højt. Du skulle jo nødigt tage selvtilliden fra ham.

I sidder og er så betaget af landskabet og skiløberne, at du næsten ikke ligger mærke til den arm, som Harry lægger forsigtigt om din skulder. Dog smiler du, og lader dit hoved hvile på hans skulder. Du kan mærke et smil på hans læber og kan heller ikke selv lade være med at smile. Det her kunne du godt vænne dig til.

Slut!

 

-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

Så det var så slut på det første imagine, forstod I ideen med det?

Og hvad syntes I helt ærligt om ideen og handlingen?

Jeg vil gerne skrive flere på et tidspunkt, så det ville være fedt hvis I ville komme med nogle forslag til, hvordan det skulle være. Hvis du sidder med et forslag, skal du bare skrive i kommentaren:

(Personen fx en kendt - forholdet fx venner, kærester - begivenheden fx går en tur)

Glæder mig til at hører fra jer :-D

 

Sara Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...