Claire and Quil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2014
  • Opdateret: 18 okt. 2014
  • Status: Færdig
Dette er Claire og Quils historie, hvis du ikke har regnet det ud endu, så er det dem fra twilight. Claire er 16 år nu, men kender intet til Quil eller den verden han lever i, hendes forældre flyttede nemlig langt væk med hende da de syntes at der var for farligt. Men nu er hun tilbage og skal bo i Forks og gå i samme skole som Quil... Og der er sket en ting eller 2 med Claire, siden sidst... ( det skal lige siges at alle dem der er prægede ikke er blevet ældre)

3Likes
23Kommentarer
1080Visninger
AA

13. Venner?

Jeg sukkede og skubbede Quil væk, drengene så overrasket og sendte hindanen et overraket blik - jeg sagde med en fast stemme " Jeg har ikke tænkt mig at dræbe Quil! eller nogen anden! jeg skal nok rejse hvis det er det i vil have! " Sam så undersøgende på mig, og tog vist en beslutning, "Claire, du kan godt blive, hvis du lover ikke at drikke fra nogen mennesker! ", han så nervøst på mig, og slappede tydeligvist af da jeg sagde, " Aftale, men mine forældre må ikke vide noget! ", Sam nikkede og sagde et eller andet til de andre drenge, de vendte langsomt om og gik.

Quil stod stadig med bagbunde hænder, og smilede til mig - jeg tog forsigtigt et skridt frem mod ham og bandt rebene op. Da han var fri tog han hurtigt et kæmpe skridt hen til mig, han slog armene om mig og hvilede hagen på mit hoved.

Først spændte jeg i alle muskler og var bange for at jeg ikke kunne styre mig, men helt  ærligt! han stinker.

Quil sagde stille, "Jeg ved godt at du er vampyr, men måske kan vi finde ud af noget? vampyrer plejer at lugte.. men du dufter som du plejer? jeg ved ikke om det er fordi vi er prægede."

Jeg slappede helt af og puttede mig ind til ham, han grinede stille - " skal jeg tage det som et ja? "

Jeg nikkede svagt og stod på tæer, han bukkede hovedet og vores læber mødtes i et kys. Og med et sæt ramte blodtørsten mig, han stank ikke mere.. men duftede.

Langsomt lod jeg mine læber finde vej ned langs hans hals, og endte ved hans kraveben, han stønnede og  bøjede nakken bagover - " Ja " stønnede han og trak mig tættere på, han var vist lige så påvirket som mig af situationen.

Jeg satte tænderne i ham og drak, han smagte himmelsk! det kan slet ikke forklares! jeg trak mig væk med et støn, jeg ville ikke tømme ham.

Han stod og kiggede på mig, da han sagde, " Vampyrernes gift plejer at dræbe os, men jeg føler mig... rask? som om jeg lige har drukket femten kopper kaffe! ".

Jeg udstødte et gist, " hvorfor sagde du ikke noget?! ", han grinte sarkastisk og sagde, " Jeg havde ligesom lidt travlt! ".

" Den prægning betyder  vist noget..." sagde jeg stille. " Vi finder ud af det. Sammen ".

Han tog min hånd og gik ned af stranden. " Sammen " gentog jeg.

Sammen....

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...