Claire and Quil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2014
  • Opdateret: 18 okt. 2014
  • Status: Færdig
Dette er Claire og Quils historie, hvis du ikke har regnet det ud endu, så er det dem fra twilight. Claire er 16 år nu, men kender intet til Quil eller den verden han lever i, hendes forældre flyttede nemlig langt væk med hende da de syntes at der var for farligt. Men nu er hun tilbage og skal bo i Forks og gå i samme skole som Quil... Og der er sket en ting eller 2 med Claire, siden sidst... ( det skal lige siges at alle dem der er prægede ikke er blevet ældre)

3Likes
23Kommentarer
1076Visninger
AA

3. Forks

Tja, nu er vi i forks, en helt almindelig, kedelig by. Læg mærke til kedelig!

Min mor vender sig om og smiler til mig, da hun siger "Vi er hjemme" er jeg klar til at kvæle hende! Det har hun sagt engang vær andet minut! Så da vi endelig holder stille, springer jeg ud af bilen, og ser mig omkring. Vi skal bo i et resevat, jeg havde grinet da jeg hørte det, indtil jeg fandt ud af, at de mente det.

Min mors søster, Emely bor her vist også et sted, så har vi da nogen at låne sukker af, som mor siger.

Jeg kigger på huset, det er stort, lavet af træ, kæmpe vinduer og 2 etager, heldigvis får jeg mit eget badeværelse.

Mine forældre smiler og krammer hinanden da de ser huset, jeg vil ikke ødelæge deres glæde, så jeg smiler, lad skuespilet starte. Jeg hader det her sted.

Indtil der kommer en hel gruppe drenge, uden trøjer! jeg gentager! UDEN TRØJER! ikke på den der klamme måde, slet ikke, de er trænede.

"Emely!" skriger min mor, og løber hen til en kvinde, med et kæmpe ar. Mine instinkter skriger Varulv! seriøst, mine fingre kribler efter at trække mit sværd.

Emely som hun åbenbart hedder, kigger på mig og smiler, "Hold da op! du er da godt nok blevet stor" siger hun, og giver mig et kram.

En mand, der dog har trøje på, smiler til mig og giver mig hånden. "Sam" hilser han.

Jeg smiler, giver ham hånden og alt det der.

Han nikker mod drengene, siger en mase navne og siger at de gerne vil hjælpe, med at flytte ind.

Jeg kigger på drenge, og ser at en af dem stirrer på mig, virkelig stirre.

Han sender mig et forsigtig smil, da han ser jeg kigger på ham, Han ser endelig ret sød  ud og er da slet ikke grim.

Quil!, navnet dukker pludselig op i hovedet på mig, sammen med en masse minder, om ... Mig? som lille, og ham? det mærkelige er bare at han ikke har ændret sig siden..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...