Claire and Quil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2014
  • Opdateret: 18 okt. 2014
  • Status: Færdig
Dette er Claire og Quils historie, hvis du ikke har regnet det ud endu, så er det dem fra twilight. Claire er 16 år nu, men kender intet til Quil eller den verden han lever i, hendes forældre flyttede nemlig langt væk med hende da de syntes at der var for farligt. Men nu er hun tilbage og skal bo i Forks og gå i samme skole som Quil... Og der er sket en ting eller 2 med Claire, siden sidst... ( det skal lige siges at alle dem der er prægede ikke er blevet ældre)

3Likes
23Kommentarer
1090Visninger
AA

10. Et halvt år senere

Solen stod højt på himlen da en mystisk pige løb gennem gaderne i Italien - ingen så hende, hørte hende end ikke lugtede hende.

Denne pige var på flugt, fra hendes tidligere veninder der ville dræbe hende - grunden til at de vil dræbe hende, er meget simpel... Hun er vampyr og de er Jægere der jagter overnaturlige skabninger.

Ingen havde troet at dette kunne ske, en jæger der blev forvandlet! Og ingen havde troet at hun ville overleve, slet ikke hende selv - men her er hun, her er Claire.

Jeg nærmest fløj ned i gyden og sprang over muren og ind i en ny gyde - jeg kunne høre "dem" bag mig hele tiden, tænk at dette kunne ske! Jeg tænkte fraværende tilbage på den dag der forandrede mit liv, for præcis 6 måneder, 24 dage og 12 minutter siden.

Jeg havde prøvet at hjælpe Rachel da vampyren angreb, den havde bidt mig i sine sidste minutter, og ødelagt alt. 

Jeg var flygtet fra "dem" og overlevet på på alle de hjemløse rund omkring - Jeg var blevet smuk da jeg blev forvandlet, alle mine indianer træk stod mere klart end nogen sinde før, jeg var blevet bleg, ikke bleg, bleg - men mindre brun i huden.

Jeg var blevet stærk, hurtig og havde sikkert også en kats sanser gange ti, jeg er ikke helt sikker.

Oh og mine øjne var blevt blodrøde, jeg var i sandheden blevet til en vampyr.

Som sagt der er gået et et halvt år, i al den tid havde jeg prøvet at glemme alle dem fra reservatet, det var nogenlunde sket. Hvad mon "De" har fortalt dem? At jeg er død? At jeg er stukket af?  Nej jeg vil ikke vide det.

Men hver gang jeg var tæt på at miste min menneskelighed, var han dukket op i mine tanker, Quil - hvad ville han ikke sige hvis han så mig nu? Sikkert prøve på at slå mig ihjel eller noget lignende.

Jeg havde overvejet at tage tilbage til Forks, men ville jeg kunne styre mig? eller lægge Forks øde? den risiko ville jeg ikke tage.

Jeg kan  godt gå ud i solen, jeg skinner bare som en diamant, derfor havde jeg en lang frakke på, jeg kunne godt overleve uden blod, det er bare en lille smule umuligt at holde mig væk fra blodet, jeg ville sikkert også blive til et monster hvis jeg venter forlænge.

Jeg dør kun hvis jeg bliver flået i småstykker og brændt, Tada! jeg kan samle mig som et puslespil! det er ikke så sjovt som det lyder. ikke at jeg har prøvet det.

Jeg ville blive her i Italien og leve som en hjemløs, en udstødt, som det monster jeg er.

Selvfølgelig gik det ikke som jeg ville, gør det nogen sinde det? Selvfølgelig tager jeg til Forks! Især når der står i avisen Quil er død! Jeg havde ikke tænkt på hvorfor han stod i avisen, hvorfor det stod i en avis i Italien! Og slet ikke på at det kunne være en fælde!

  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...