Claire and Quil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2014
  • Opdateret: 18 okt. 2014
  • Status: Færdig
Dette er Claire og Quils historie, hvis du ikke har regnet det ud endu, så er det dem fra twilight. Claire er 16 år nu, men kender intet til Quil eller den verden han lever i, hendes forældre flyttede nemlig langt væk med hende da de syntes at der var for farligt. Men nu er hun tilbage og skal bo i Forks og gå i samme skole som Quil... Og der er sket en ting eller 2 med Claire, siden sidst... ( det skal lige siges at alle dem der er prægede ikke er blevet ældre)

3Likes
23Kommentarer
1090Visninger
AA

11. E..er du vampyr?

Sorgen var det eneste der fyldte da jeg sank sammen midt på gaden, avisen flagrede stille i vinden og til sidst slap jeg grebet i den - lige så stille fløj den op i himlen. Mon min menneskelighed flyver der?

Quil er død.. død... DØD! Jeg skal aldrig se ham mere! Alt det stod i den skide avis! Jeg fløj op og begyndte den lange løbetur hjem, til Forks.

--/--/--

3 dage senere slog jeg ind på Forks landevej, på vejen havde jeg lige nuppet et par jeans og en ren T-shirt - jeg var ikke helt sikker på hvad jeg ville gøre, hvad skal jeg sige til mor og far?, "Hej alle sammen! Jeg er ked af at jeg har været væk det sidste års tid! Oh for resten, jeg er en vampyr!" Nej vel? De vil sikkert ikke engang kunne kende mig!.

Da jeg stod foran døren til huset havde jeg hånden klar til at banke på, det skete bare aldrig.. Langsomt faldt den ned langs siden og krummende sig sammen.

Med et sæt sprang jeg væk og flygtede, man skulle tro at der var ild i mig! Jeg styrtede gennem skoven og tog ingen notis af alle de grene jeg fik i ansigtet, ej heller at jeg faldt over rødder og sten.

Jeg endte med at side på en sten på stranden, langsomt trak jeg knæet op under mig så jeg kunne hvile hagen på det.

Puh! Hvad var det for en stank?! Det stank som våd hund, gammel ost, en udtømt kattebakke, og alt der stinker i hele verdnen! Blandes sammen til en stor masse!, føj det stinker!.

Jeg hørte en gren knække bag mig og snurrer rund, jeg bøjer knæene og skal lige til at flygte, da jeg hører en stemme bag mig.

"Claire? Hvad er der sket?", "Quil?" Hvisker jeg svagt, "Ja?" Svarer han nervøst.

"Kommer du ikke herhend?" Råber han, jeg kan næsten høre smilet i hans stemme - "Er der noget galt?", jeg vender mig langsomt om og svarer "Ja Quil, jeg er ikke den samme mere.. Du kan nok ikke kende mig", "Selvfølgelig kan jeg det?" Svarer han stille.

Han bliver bleg og stammer " Er du...Vam..pyr? Da jeg har vendt mig om - "Ja" næsten skriger jeg, men der kommer kun en tør hvisken ud.

Han skal til at sige noget og rækker armen ud, men jeg er allerede sprunget væk fra stenen og hen af stranden.

Næsten glad hører jeg at han følger efter.. glæden bliver dog hurtigt til rædsel.

Foran mig står 3 kæmpe ulve...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...