The Hunger Games

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2014
  • Status: Igang
"Claire Roselina!" Jeg stivnede ved lyden af mit navn. Kunne det være rigtigt? Skulle jeg deltage i Hunger Games nummer 32? Jeg så på min mor og far. Min mor græd stille imens at min far bare stirrede på mig. Jeg gik op på scenen. Jeg så at mange forældre så kede af det ud. Jeg var jo også kun 12. 12 år, distrikt 7.

0Likes
0Kommentarer
109Visninger

1. Ambisonere.

Undskyld at jeg allerede starter her, gad bare ikke alt det andet.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

"Lad dødspil nummer 32 begynde!" Uret talte ned fra tres. Jeg kiggede på arenaen. Masser af skov. Godt. Et lilla is areal var bag mig. Jeg gik efter skoven hvor der var planter. Jeg var god til at lave mad og heale. Jeg kunne dog på ingen måde slås. Pludselig så jeg at jeg havde præcis 3 sekunder til at gøre mig klar nu. Jeg var stadig i tvivl om jeg skulle løbe imod overflødighedshornet. Gongongen lød og jeg valgt hurtigt. I spurt løb jeg imod overflødighedshornet og nåede derhen før alle andre. Da jeg kom derhen faldt jeg over en lille lyserøde taske. På et sekund sad en pige fra distrikt 1 over mig. Hun lo stille. Hun ventede til alle andre var løbet væk, hvilket skete hurtigt. Cirka 9 lig lå rundt omkring os. Jeg kunne se nogle andre ambisonere stå henne ved nogle træer og vente på hende. "Du er vidst for ung til at være med i det her spil, var?" Hun lo stille. Jeg kunne mærke mit hjerte hamre afsted. "D-du må ikke dræbe mig. Vil du ikke godt lade være?" Jeg lød sikkert totalt usikker, hvilket jeg havde var. Hun lo igen. "Jo, jeg skal nok lade være, men så skal du også gøre præcis hvad jeg siger, forstået?" Spurgte hun ondskabsfuldt. Jeg ville hellere brække min arm end at gøre hvad hun sagde, men når det gjaldt min overlevelse. Jeg nikkede skræmt. Hun gik af mig, men med løftet sværd, hvis jeg skulle finde på at løbe væk. "Tag nogle ting, 7!" Jeg havde lyst til at skrige af hende. Jeg vidste godt at ambisonerne fandt på åndsvage øgenavne til folk. Jeg tog 2 rygsække og 2 økse. "Kan du slås?" Spurgte pigen. Jeg rystede bange på hovedet. Hun sukkede. "Typisk. Kan du lave mad? Heale?" Spurgte hun så. Jeg nikkede ivrigt. Hun fulgte mig hen til de andre. "Hør her folkens. Hende den lille her fra 7. Hun vil gerne hjælpe os, hun kan lave mad og heale. Men lille pige, du ved godt, at hvis vores hold er de sidste tilbage dør du først, ikk'?" Spurgte hun. Jeg nikkede skrækslagen. "Og hvis du løber væk om natten, vil vi jagte dig til du er død, forstået?" Jeg nikkede igen. Men jeg havde ikke tænkt mig at lade den advarsel forhindre mig i at løbe væk om natten. Med mange af deres ting. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...