Through the Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2014
  • Opdateret: 3 mar. 2014
  • Status: Færdig
Mit liv blev ændret totalt den nat, hvor bilen ramte træet. Jeg sad selv ved siden af føreren. I dag ligger jeg på den lukkede afdeling, mens læger og sygeplejesker prøver at finde ud af, hvad der skete den aften. Nogle gange siger de, at jeg er nødt til at leve i nuet, i stedet for at leve i fortiden, men jeg kan seriøst ikke finde nogen mening med livet efter den forfærdetlige ulykke. Hver eneste nat siden, ja, siden den aften, har jeg haft små erindringer om, hvad der skete. Alt i små bidder. Nogle gange kan jeg ikke finde hale og hoved i det der sker. Jeg håber inderligt, at jeg snart kan komme væk herfra og komme til at leve et normalt liv igen, hvis bare det ikke forbliver en drøm.

6Likes
2Kommentarer
523Visninger
AA

4. "Livet var som en leg indtil sandheden kom frem" - del 2

Jeg sidder på mit værelse, da der kommer flere læger ind. De tager fat i mine arme og ben. De smider mig bogstaveligt talt op i sengen, så jeg laden hårdt på ryggen. ”Heeey!” skriger jeg, men igen hører mig. Det er som om, jeg er blevet puttet ind i min egen lille boble, hvor jeg bare, værsgo har at være, og så gøre, hvad der bliver sagt. Bånd bliver bundet om mine håndled og om mine ankler. ”Hvad sker der?” råber jeg. Og lægerne bliver ved med at ignorer mig. Jeg slår mit hoved ned i seng indtil jeg besvimer.

 

Jeg vågner op i et nyt rum. Mit hoved summer og små billeder kommer frem og tilbage på en skærm foran mig. Der sidder en foran mig. Hendes øjne er grønne og velkendte, men jeg kan ikke finde et navn der passer til hende. ”Hey Lou”, siger hun trist og går sin vej. ”Hv-hv-hvor skal du hen?” stammer jeg, men da er døren smækket i. Der kommer en hel flok læger, men dobbelt så mage sygeplejerskere ind til mig. De ser alle sammen kede af det ud. ”Hva-hvad er det galt?, spøger jeg. ”Nå, så nu vil du snakke” siger en meget ung læge surt. ”Gider du lige” hvisker en af de ældre kvinder. ”Lou, der er noget du skal vide” starter en af lægerne. ”Den nat du kørte galt”. Mine tanker overdøver dem med ”åhh nej, nu begynder de på alt det der igen.” ”Ham der var med i bilen, som blev hentet af en ambulance, ham er..” siger lægen tøvende. ”Ja for satan, sig det nu bare” brøler ham den unge ”Altså han døde bare sådan lige” fortsætter den rapkæftede unge læge. ”Hvad? Nej! Det kan ikke være sandt” udbryder jeg, mens gråden har sat sig fast i min hals. ”Neeej!” skriger og hiver løs i mine arme for at få dem fri, men jeg når ikke at komme fri før nålen rammer min arm, og væsken sprøjtes ind og alt bliver sløret.

 

Jeg vågner op på mit gamle værelse. Jeg kigger mig i spejlet, og ser en pige med langt mørkt hår, der har røde og fugtige øjne. Jeg burde ikke være her. ”Jeg skulle have været død, ikke ham. Alt er min syld, og det vil det altid være. Det banker forsigtigt på døren og den går op lige så stille. Den samme mand eller fyr eller det han nu er, som har været her før, kommer ind og ser direkte på mig. ”Er du ikke ved at være træt af al det her det er sket?” spørger han, mens han sætter sig på det slidte skrivebordet. ”Måske, måske ikke” svare jeg ligeglad. ”Louise kig på mig” beordre han mig. Der er aldrig nogen der kalder mig for Louise, så hvorfor skulle han gøre det? ”Louise kig op” siger han endnu en gang. Jeg kigger op en enkelt gang, men hurtigt ned igen. ”Jeg hedder for resten Louis” siger han og går over mod mig. ”Jeg er her for at hjælpe dig” smiler han og ligger armene rundt om mig. ”Okay..” hvisker jeg, ”hvis du så er her for at hjælpe mig, kan du så ikke få mig ud far det her fængsel?” spørger jeg og kigger på ham med bedende øjne. ”Jeg ved det ikke” siger han og kigger ned i jorden. Han giver min hånd et lille klem og går over mod døren. ”Louise husk, at du altid kan fortælle mig, hvis der er noget galt, ikke?” jeg giver ham et stumt nik som svar, da han forlader mig. Jeg er nu alene igen. Jeg har faktisk igen familie mere, tænker jeg mens jeg begynder at kyle rundt med puder og papir rester, mens tårerne drøner for fuld fat ned af kinderne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...