Through the Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2014
  • Opdateret: 3 mar. 2014
  • Status: Færdig
Mit liv blev ændret totalt den nat, hvor bilen ramte træet. Jeg sad selv ved siden af føreren. I dag ligger jeg på den lukkede afdeling, mens læger og sygeplejesker prøver at finde ud af, hvad der skete den aften. Nogle gange siger de, at jeg er nødt til at leve i nuet, i stedet for at leve i fortiden, men jeg kan seriøst ikke finde nogen mening med livet efter den forfærdetlige ulykke. Hver eneste nat siden, ja, siden den aften, har jeg haft små erindringer om, hvad der skete. Alt i små bidder. Nogle gange kan jeg ikke finde hale og hoved i det der sker. Jeg håber inderligt, at jeg snart kan komme væk herfra og komme til at leve et normalt liv igen, hvis bare det ikke forbliver en drøm.

6Likes
2Kommentarer
520Visninger
AA

6. Et nyt hjem

Jeg hører en masse høje lyde, både bippen og skrig. Jeg åbner stille og forsigtigt mine øjne og ser ham, der tilbød mig, at jeg kunne bo hos ham. Han sidder og stirrer bekymret ud af vinduet. Hans hoved drejer og vi får øjenkontakt. ”Louise?” siger han og rejser sig. Jeg rejser mig op. ”Avv!” skriger jeg, da jeg stor smerte løber gennem hele min krop. Læger og sygeplejerskere kommer løbende ind til mig. ”Louis” siger en af lægerne, ”jeg tror, det er på tide, at du tager hjem og får noget søvn. Du ser træt ud”. ”Så ham der vil have mig til at bo hos sig hedder altså Louis” mumler jeg, mens jeg prøver at glemme smerten. Lægerne begynder at spørge ind til, hvorfor jeg valgte at hoppe ud af vinduet. ”Jeg ved det ikke,” er det eneste jeg kan svare. Mine arme og ben og endda også min ryg er pakket ind i hvide bandager. En ung blod læge sætter sig ved siden af mig. ”Louise” siger hun alvorligt, og kigger på mig. ”Vi vil nødig skulle smide dig ud har fra sygehuset, men vi har ikke plads til at kunne indlægge dig her. Derfor har vi aftalt med Louis, at du kan bo hos ham.” ”Louis?” siger jeg spørgende ”Ja Louis Tomlinson har sagt, at han gerne vil have dig boende.” siger hun smilende. ”Men du skal først flytte over til ham, når du ikke har ondt længere, men, hvis du gerne vil der over nu, så kan du godt det, du skal bare have en læge, der kommer og kigger efter dig,” siger hun. ”Ja ja ja” skriger mig krop. ”det vil jeg meget gerne” siger jeg i stedet for ”meget gerne”. ”Super” svarer den kvindelige læge, ”så får vi ham til at komme i morgen” siger hun og forlader mig.

 

Jeg har ligget vågen hele natten. Bange for, at jeg vil gøre noget værre end at springe ud af vinduet. Der bliver banket hårdt på døren. Jeg rejser mig op på albuen, da døren går op. ”Louis” udbryder jeg forskrækket og sætter mig helt op. ”Hvad laver du her?” spørger jeg og kigger forvirret på ham. Han sætter sig på sengen og kigger mig dybt i øjnene. ”Jeg har virkelig savnet dig Louise” hvisker han og kigger på mig med et intenst blik. Døren går op igen og sygeplejersken kommer ind. ”Godt du er kommet Louis” siger hun og kigger på mig med hendes stikkende øjne. Store mænd kommer ind og begynder at flytte mine ting ud af det store hvide værelse. ”Er du klar til at gå?” spørger Louis mig. ”Ja, det tror jeg, at jeg er” svarer jeg nervøst. Hans hånd lander på mit lår. ”Du skal ikke være bange,” hvisker han og kigger på mig.

 

Hans hus er enormt. Jeg tror aldrig, at jeg har set noget lignende. Et smil breder sig, da Louis tager min op på ryggen og løfter mig op af trappen og ligger mig midt på en trekvartseng, der står midt i et farverigt rum. ”Så Louise” siger han ”velkommen hjem”. ”Tak” svarer jeg og læner mig tilbage i de bløde puder. Louis går og lukker døren bag sig. Huset minder så meget om det jeg plejede at bo i. En tårer lister sig ud af øjenkrogen, men jeg er hurtig og tørrer den væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...