Why me? | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2014
  • Opdateret: 16 jun. 2014
  • Status: Igang
Daniella Week er den uheldige pige, som bliver mobbet af både Justin og han BBS (BadBoy Slæng) og de 'Pinke Ladies'. Hendes bedsteveninde Emma Stone er den eneste person hun stoler på, men hvad sker der når Emma afslører hun altid har været en af de 'Pinke Ladies'? Vil Justin nogensinde forstå Daniella og stoppe med at mobbe? Find ud af det i 'Why me? | Justin Bieber' (Justin er ikke kendt!)

60Likes
29Kommentarer
4150Visninger
AA

16. Flytte?

Da min far og jeg endelig er kommet hjem sætter vi os i sofaen. "Såeh, hvad var det så denne nyhed var?" Spørger jeg helt lalleglad. Min mor tøver og svare så "Skat vi har prøvet på mange måder at sige dette, men du har altid været over hos Justin, Emma eller har ikke haft tid." "Mor du får det til, at lyde som noget trist noget." Svarer jeg lidt trist. "Det er det også lidt." Hun sukker kort og siger det så "Skat vi skal flytte."

"Haha var det bare det. Hvorhen så? Ifølge dig lyder det langt væk, men det ville I jo ikke gøre mod mig da jeg har Justin nu og Emma, vel?"  Der går lidt tid, så jeg regner med det ikke er noget godt. "Mor, far svar mig." "Skat vi er så kede af det, men din far har fået et job i Danmark." "Jamen så kan jeg da bare bo hos Justin, ik?" "Nej skat, det er et 1-2 år vi er væk." "Men mor du var jo selv med, da Justin spurgte mig." Jeg skriger højt og løber ud af huset. 

Hvor skal jeg løbe hen? Jeg løber og løber bare til jeg ender foran Justins hus. Jeg banker hårdt på, da jeg har brug for hans arme om mig. Døren bliver åbnet og jeg kaster mig i armene på ham. "Hey babe, jeg har også savnet dig." Siger han grinende, men stopper dog hurtigt med, at grine da han ser mine tåre. Han lukker hurtigt døren og krammer mig hårdt. Vi går sammen ind i stuen og sætter os på sofaen.

"Justin... hvordan skal jeg få sagt det?" Jeg sukker trist og kigger  ned. Han løfter mit hovedet med to fingre under min hage. "Hey, det okay. Jeg lover jeg ikke bliver sur, trist eller noget andet, bare kom med det." "Okay, JegSkalFlytteVækTilDanmarkICirka1-2År." Siger jeg ud i en lang kører. "HVAD?" Råber han op. Han går over til en væk hvor det står en vase med en blomst. Han vælter vasen med al hans vrede. I det vasen lander på gulvet og smadrer i 1000 stykker slå han sin hånd ind i væggen, så der kommer et hul. Han læner sig ind til væggen og lader sine tåre få frit løb. Det som at få en kniv stykket i hjertet. At se ham sådan knyser mig. Jeg går med svage skridt over til ham. Han lader sig glide ned af væggen. Jeg sætter mig ved hans side og lægger mit hoved på hans skulder.

Vi sidder sammen her og græder. I et smadret hjørne, med hulk, med tåre, intet kan gøre det godt igen. Intet. "Kan du ikke bare bo hos mig?" Spørger han stille og svagt. "Nej min mor og far siger jeg ikke må. Tro mig jeg har allerede spurgt. Men Justin vi skal holde kontakten og snakke hver dag.Intet skal komme imellem os. Okay?" Imellem hans hulk hører jeg et 'ja'. "Og også lige når jeg har fået dig." Siger han. "Justin du gør det fucking svært for mig. Du betyder jo alt for mig." Vi sidder bare her i hinandens arme og hulker. Jeg sidder imellem hans ben og føler mine øjenlåg bliver tungere. Han giver mig et blidt kys på kinden og stille i trygge arme falder jeg i søvn. Stille falder han også i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...