Fire+Water=? •One Shot•

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2014
  • Status: Færdig
Dråbe, kan du være venner med en flamme? Flamme, kan du være venner med en dråbe? eller fører jeres venskab bare til fordampning?

0Likes
0Kommentarer
135Visninger

1. Venskab

Der var en gang en vanddråbe, der faldt ned fra himlen. Dråben rejste sig op og kiggede sig omkring. Der var ikke en levende sjæl. Det blev nat, og hun kunne ikke se noget. Hvad skulle hun stille op? Pludseligt, slog et lyn ned fra himlen. Det startede en lille brænd, i de blade der lå der. Den flamme der var i bladene, hoppede hen til dråben. Hun blev bange og trådte et skridt tilbage. Flammen lagde hovedet på skrå. Han kunne se, at hun ikke var glad for ham. Han tog en pind fra jorden og satte ild til spidsen af den og gav den til dråben, men hun rystede på hovedet og gik. Flammen fulgte efter. Dråben stoppede og vendte sig om. Nu  stoppede han. Dråben rystede igen på hovedet. Hun vendte sig om igen og gik videre. Flammen satte sig trist ned på en sten, han fandt. Som dråben fortsat, blev der mørkere og mørkere. Hun bevægede sig ind i en mørk hule. Hun lagde sig ned, for at få noget søvn. Et par gule øjne lyste op i hulen. Hun rejste sig hurtigt op igen og løb ud ad hulen. Dråben løb så hurtigt den kunne, men den kunne ikke se noget. Dyret løb efter. Dråben faldt over en rod fra et træ. Hun kiggede op på det farlige dyr og  holdte sig for øjne. Hun hørte trin løbe væk. Flammen stod der. Han havde jagtet dyret væk, med sin flammepind. Dråben smilede til flammen. Han ville hjælpe dråben op og tog i hendes hånd. Men kun smerte fik de ud af det. De rystede deres hænder. Dråben kiggede op på flammen, der tilbød dråben, flammepinden. Hun rejste sig på og tog imod pinden. Dråben samlede en masse pinde, og flammen lavede et bål ud af det. Dråben blev glad for at flammen hjalp hende, men ked af det over, at hun ikke kunne hjælpe ham. Flammen lagde mærke til at dråben var trist. De lagde sig til at sove, indtil det blev morgen. De begge to, løb rundt og legede sammen. Det fortsatte i mange dage. Men så en dag, blev det træ de plejede at samle grene fra, til aske. Nu ville der blive mørkere om natten. Dråben og flammen sørgede. Dråben kiggede på asken som engang var et træ. Hun løb hen til et lille træ. Hun satte en hånd ned i jorden. Hun gav træet noget af sin vand. Som årene gik blev det større og større, men dråben blev mindre og mindre. Til sidst lå dråben på jorden. Flammen ville gøre noget, men kunne ikke. Hun smilede til ham og langsomt, forsvandt hun ned i jorden. Flammen blev vred, men vidste godt det ikke kunne nytte noget. Der gik mange ensomme dage for flammen. Han kiggede op i himlen. Han så en dråbe med vand. Det begyndte at regne. Han vidste at hun var okay, men hun ville ikke være der. Som regnen blev større, begyndte dråberne at ramme ham. Han smilede og kiggede blev ved med at kigge op i himlen. Jo længere han stod der, jo mere forsvandt han. Nu var han næsten væk. En sidste dråbe ramte ham, og han fordampede op i himlen, med et smil på læben.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...