New life (Justin Bieber)

Madison var 13år, da hun valgte at stikke af fra sit børnehjem. Hun støder så ind i Justin, som vælger at tage hende med hjem. Senere hen bliver hun så adopteret af Pattie. Hun er nu 17år, og lever godt sammen med sin bror. Men hvordan er det egenlig at have en storebror som er verdenskendt? Tjek traileren :-) *Justin er kendt*

23Likes
33Kommentarer
5475Visninger
AA

6. Kapitel 6

Jeg havde haft det godt, i den uge hvor jeg har været i Canada. Jeg havde ihvertfald hygget mig, med nogle af mine gamle veninder. Og med min mor selvfølgelig. Justin havde hverken ringet eller noget. Men hvad jeg kunne se på nettet, så havde han travlt. Travlt med at ryge hash, oh drikke sig i hegnet. Når jeg siger han ikke har ringet, så mener jeg til mig. Men til vores mor tilgengæld, ringer han hver eneste dag. Bare for at høre om jeg har det godt, og om jeg ikke snart kommer hjem igen. Han skulle jo ringe til mig, ikke til hende. Han forstår åbenbart ikke en skid...

"Madison!Kommer du lige herned skat?" råbte min mor. Jeg rejste mig fra sengen, og begav mig nedenunder. "Hvad er der mor?" spurgte jeg træt. "Der er en her, der gerne vil snakke med dig" sagde hun, og undgik mit blik. Jeg nikkede bare, og gik ind i stuen. "Hvad fanden laver du her?!" råbte jeg. "Madison, vil du ikke please komme med hjem igen?" spurgte Justin bedende. Jeg rystede bare på hovedet som svar. Han begyndte at gå over mod mig, men han gik og slængerede. "Justin du fuld" sagde jeg, og lagde min arme over kors. "Gu er jeg ej fuld, hvad ævler du om?" sagde han, og grinte. "Jo du er, hvordan er du egenlig kommet herover?" spurgte jeg. "Jeg har været hos Chaz de sidste 3 dage, og så var vi i byen igår. Men hvordan jeg er kommet herhjem, har jeg ingen anelse om" grinte han, og satte sig ned i sofaen. Han lagde sig over armlænet, og kiggede på mig. "Der er så tomt derhjemme uden dig Madison. Vil du ikke nok komme hjem?" sagde han. "Justin det kan jeg ikke"svarede jeg, og kiggede ned i gulvet. "og hvorfor kan du så ikke det?" spurgte han. "Fordi du er skide fuld! Tror du virkelig at jeg kommer med tilbage, bare fordi du kommer anstigende skide fuld og beder om det?! No fucking way!" råbte jeg. Jeg vendte mig om, og begyndte at løbe op mod mit værelse. "Madison vær nu sød!" kunne jeg høre at han råbte. Men jeg er skide ligeglad. Hvis han tror jeg kommer med tilbage, bare fordi han kommer skide fuld og beder om det, så kan han tro om igen.

Det bankede på min dør, og jeg vidste godt hvem det var. "Skrid Justin" sagde jeg hårdt. Døren blev åbnet, og min mor kom til syne. "Sikke et fint sprogbrug du har dig" grinte hun, og kom og satte sig i min seng. "Justin sover ligenu" sagde hun. "Godt for ham"svarede jeg, og tog min mobil. "Du burde snakke med ham, når han har sovet ud" sagde hun, og aede min arm. "Han må komme til mig, hvis han vil noget" sagde jeg hårdt. "Madison. Justin har haft det svært, siden du tog herover" sukkede hun. "Det har jeg ligesom læst på nettet mor. Men det kan ikke kun være min skyld, at han har rodet sig ud i det lort!" sagde jeg surt. "Du er hans lillesøster Madi. I har holdt sammen i lang tid. Ligemeget hvad i har lavet, så har det været sammen. Der er ikke en dag, hvor i ikke har tilbragt tid sammen"sagde hun, og smilte til mig. "Så var det kun på tide, at vi fik noget tid fra hinanden" svarede jeg. Hun sukkede og rejste sig. "Du har altid været umulig at snakke med, når du er sur. Men vær nu sød, hvis han tager fat i dig" sagde hun, inden hun gik ud af mit værelse. 

                                                                 ************

Vi sad lige nu og spiste aftensmad. Justin vågnede for godt og vel 30 minutter siden, og var lidt forvirret. Han blev ved med at side, og kigge på mig. Jeg havde sådan lyst til, at fyre et eller andet af. Men jeg lod vær. "Det smager virkelig godt mor!" sagde Justin, og afbrød stilheden. "Det jeg glad for du syntes" svarede hun, og smilte til ham. Jeg sad bare og stak i min mad, for jeg var ikke rigtig sulten. "Tak for mad mor" sagde jeg, og tog min tallerken med over til vasken. "velbekomme min skat" svarede hun. Jeg fik sat min tallerken, og satte kurs mod mit værelse. Jeg nåde kun halvvejs op af trappen, da jeg kunne høre de sad og snakkede om mig. "Hvad har jeg rodet mig ud i mor? Madison bliver jeg ved med at være sur på mig!" sagde han frustreret. "Tja Justin. Det var nok heller ikke det smarteste. At du først ikke tror hende, og i det hun er på vej væk, sige at hvis hun køre så er hun ikke længere velkommen. Du burde tænke lidt mere over tingende, før du åbner munden" svarede mor. "Jeg ved det godt mor, men da de skrev det slog det klik" svarede han. "Du brude have stolet på hende. Hvor meget har TMZ måske ikke, skrevet om dig som ikke passet? "Sagde hun. Jeg ville virkelig ikke lytte mere, så jeg gik op på mit værelse.

Kort tid efter, blev døren til mit værelse åbnet. Og i gætter aldrig hvem der kom ind.. Justin. "Hvad vil du Justin?" spurgte jeg, og sukkede efter. "Snakke med min lillesøster" svarede han, og satte sig på kanten af min seng. "Så snak" sagde jeg. "Jeg er virkelig ked af at jeg ikke troede på dig" sagde han. "Hvis du kun er kommet for at undskylde, så syntes jeg du skal smutte. Jeg har kun været væk en uge, og så skal jeg læse på nettet, at du både ryger hash og drikker dig i hegnet hver dag! Ved du hvem der har fået skylden for det? Mig!"sagde jeg hårdt. "Du skred jo! Da mor så ringede og sagde hvordan du egenlig havde det, så fik jeg skyldsfølese over det" sagde han. "Har mor ringede til dig?!" råbte jeg. "Øh ja? Hun sagde du var ked af det over det hele, og sur over at jeg troede på det TMZ havde skrevet" svarede han. "Men hvorfor har du røget hash og drukket? altså helt ærlig Justin!" sagde jeg hårdt. "Det fik mig til at glemme, at du ikke var derhjemme. Men så når jeg vågnede, og så at du ikke var det så tog jeg afsted igen. Der er bare så tomt derhjemme Madison. Siden du flyttede ind og blev min søster, har vi overhovedet ikke været adskilt" sagde han trist. Jeg sad bare og nikkede. "Så er det jo godt at du har hygget dig med Selena" sagde jeg, og gik. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...