New life (Justin Bieber)

Madison var 13år, da hun valgte at stikke af fra sit børnehjem. Hun støder så ind i Justin, som vælger at tage hende med hjem. Senere hen bliver hun så adopteret af Pattie. Hun er nu 17år, og lever godt sammen med sin bror. Men hvordan er det egenlig at have en storebror som er verdenskendt? Tjek traileren :-) *Justin er kendt*

23Likes
33Kommentarer
5478Visninger
AA

5. Kapitel 5

Jeg var ude og shoppe med Amanda. Jeg gik stadig og tænkte over det i nat/i morges, med min "mor". Hvorfor fanden kommer hun først 15år efter, og vil have mig tilbage? Hun kan glemme det. Jeg bliver hos Justin! Hos min familie. 

"Madison"."Madison her over"."Madison, hvor er din bror?". "Madison er det rigtigt, at Justin har smidt dig ud". Great. paparazzier! Jeg tog hurtigt fat i Amanda's arm, og prøvede at presse mig igen pararazzierne. "Madison, har Justin smidt dig ud?"."Er det rigtigt at du har meldt dig ud af Bieber familien?"."Madison er det rigtigt, Justin ryger hash?". Der sprang bomben. Jeg var så skide træt af dem. "NEJ JEG JUSTIN HAR IKKE SMIDT MIG UD, OG NEJ JEG HAR IKKE MELDT MIG UD AF BIEBER FAMILEN!OG HAN RYGER IKKE HASH! GIDER I FORFANDEN GODT GIVE MIG LIDT PRIVATLIV?!" Råbte jeg. Sjovt så holdte de selvfølgelig ikke op. De blev tværtimod mere irreterne. Jeg sukkede, og fik hevet Amanda ud af mængden. Men selvfølgelig fulgte de efter. Vi løb ud til parkeringspladsen, og over til min bil. Jeg fik den hurtigt låst op, og fik sat mig ind i. Kort tid efter kom Amanda ind, og var letter forpustet. "Fuck de er stygge! Hvordan kan du og Justin dog holde det ud!" spurgte hun. Jeg grinte bare og tændte bilen. 

Da jeg havde kørt Amanda hjem, kørte jeg hjem mod mig selv. Heldigvis boede vi ikke særlig, langt fra hinanden. Højst 5 min kørsel.
Da jeg holdte hjemme i indkørslen, kunne jeg se ind igennem vinduet at Justin råbte. Han var sur. Han stod og snakkede i telefon. Jeg fik hurtigt taget alle mine poser, og låst min bil. 
Jeg fik åbnet døren,og taget alt mit overtøj af. Jeg gik straks ind i stuen, hvor Justin stod og råbte.  
Jeg stod bare og kiggede på ham, og skulle til at gå ovenå. Men Justin gjorde tegn til, at jeg skulle sætte mig ned. "Jeg ringer tilbage Khalil" Sagde han, og lagde på. "Hva så sure skid?" Spurgte han og smilte på en flabet måde. "Jeg er da ikke sur?" svarede jeg, som om han var dum. Altså det var han også, men altså. "Nettet siger noget andet" grinte han. "Ej det er bare ikke på nettet!" råbte jeg, og begravede mit hoved i mine hænder. "Jo men du er nuttet, når du er sur" Sagde han og satte sig ved siden af mig. Hans ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt, fra glad til surt. "Madison har du noget du gerne vil fortælle?" spurgte han, og løftede sit ene øjenbryn. "Næh ikke rigtigt. Hvad skulle det være?" spurgte jeg om. 
"Hvad har du lavet sammen med Amanda idag?" spurgte han om. "Været ude og shoppe?"svarede jeg. "Og ikke andet?" spurgte han yderligere. "Altså nej Justin. Hvad skulle vi ellers have lavet? Hvad fanden er der med dig?"sagde jeg. Han kiggede hurtigt ned i gulvet, og rystet på hovedet. "Khalil ringede og sagde jeg skulle tjekke TMZ. De Har lagt et billede op på deres hjemmeside. Jeg syntes ærlig talt at du selv, skulle gå ind og kigge" Sagde han og rejste sig. Han kiggede på mig, somom han var skuffet. Han gik op af trapperne, og kort tid efter hørte jeg en dør smække hårdt i. 

Jeg styrede ud i køkkenet, hvor min Mac book lå. Jeg åbnede den hurtigt, og gik ind på TMZ's hjemmeside. 
"Madison Bieber blev tidligere set, gå ind på rådhuset sammen med en lyshåret pige. en halv time kom hun ud, hvor man kunne se hun græd. Da nogle fans kom over til hende, sagde hun at hun lige havde været inde og fået ændret sit efternavn, fordi Justin ikke længere ville have noget med hende at gøre mere". Fucking løgn man! Jeg kunne mærke hvordan vreden, boblede inde i mig. "Se billedet her under, for at se hendes nye dåbsattest" 
Jeg rullede længere ned på siden, og så et billede af en dåbsattest og ved siden af, lå sådan en seddel hvor man skriver hvis man vil have skiftet navn. Det hele stod der. Mit fulde navn, CPR-nr, det hele.  Der stod at jeg ville skifte navn fra Madison Bieber til Madison Gillies. Jeg kunne godt forstå at Justin var sur. Men det har jeg altså bare ikke gjort! Jeg har slet ikke været nede på rådhuset. Jeg har slet ikke i tankerne om at forlade min familie!

Jeg løb ovenpå, og bankede på Justins dør. Og selvfølgelig svarede han ikke, han var nok sur. Forståligt nu, det passer bare ikke. Jeg åbnede døren, og så hans sad op af sin seng, med knæene oppe så hans hånde lå på. Han sad bare og stirrede ud af vinduet. Man kunne se at han havde haft grædt. Hans øjne var helt røde, og opsvulmet. Og så var hans kinder helt våde. "Justin please, hør lige på mig" sagde jeg og satte mig på hug foran ham. Han sad nu bare og stirrede på mig. "Justin... Det de har skrevet, passer overhovedet ikke" startede jeg med. Han sukkede og rystede på hovedet. "Hvorfor har de så billeder af de papir Madison?" Sagde han hæst. "Som de også gør med dig engang imellem. Redigere lidt på tingene, så folk tror på det" sagde jeg. "Jeg ved ikke helt" men jeg cuttede ham af. "Nej Justin helt ærligt, tror du på det lort?!" sagde jeg, og rejste mig op så jeg så ned på ham. "Gør du Justin?!" råbte jeg. Han svarede mig ikke. "KIG PÅ MIG!" råbte jeg, så han nu kiggede op. Han så helt chokeret ud. "TROR DU PÅ DET LORT, SOM DE HAR SKREVET?!". "Madison jeg.." Igen cuttede jeg ham af. "Nej Justin. Jeg pakker mine ting, og skrider! så må du jo kontakte mig, nå du engang tror på hvad fuck jeg fortæller dig!"Sagde jeg hårdt, og gik ud af hans værelse. 

Tårene strømmede ned af mine kinder, imens jeg pakkede mine ting. Min dør blev åbnet og ind kom Justin. "Madison høre nu på mig" tiggede han. "Nej Justin" sagde jeg. Han skulle til at åbne sin mund, og sige noget. Men min telefon som ringede, afbrød det hele. Jeg kiggede hurtigt på displayet, og så det var min mor som ringede. 

Madison:"Hej Mor" sagde jeg, og prøvede at lyde glad.

Pattie:"Hej min skat. Passer det som der står på TMZ?"

Madison:"Ej ikke også dig.... Nej det passer ikke, jeg har været ude og shoppe hele dagen"

Pattie:"Ikke også mig? Hvad mener du med det?"

Madison:"Ja Justin tror ikke på mig. Han tror på det hele åbenbart."

Pattie:"Jeg tror skam på dig søde.. Regner ikke med at du lyver overfor din mor.. Regnede også med jeg som den første fik det afvide, hvis du pludselig tog sådan en stor beslutning!"

Madison:"Selvfølgelig. Men jeg smutter nu, jeg skal pakke færdigt. Jeg elsker dig"

Pattie:" Justin skal nok komme til at tro på dig. Jeg elsker også dig"


I det mindste troede hun da på mig, i modsætning til Justin.Jeg fik lagt det sidste i min kuffert, og fik den lukket. Justin stod stadig i døren, som da han kom ind. Han så helt trist ud. "Ring til mig, når du selv ved hvad du tror på" Sagde jeg hårdt, og skubbede til ham. "Selvfølgelig tror jeg på dig madi, please ikke gå!"sagde han. Jeg rystede bare på hovedet. "Du troede åbenbart ikke på mig før" svarede jeg, og gik ned af trapperne. "Jeg er din storebror, selvfølgelig tror jeg på dig"Sagde han. "I det spildt sekund du tvivlede, var du åbenbart ikke min bror. Du kan ringe, når min storebror er kommet tilbage!"sagde jeg hårdt, og smækkede døren efter mig da jeg gik ud. 

Jeg hørte at der blev råbt efter mig, men jeg ignorede det. Jeg smed min kuffert om bag i bilen, og gik over til føre døren og åbnede den. "Hvis du køre nu, skal du ikke komme tilbage!" blev der råbt efter mig. Jeg vendte mig om og kiggede på Justin. "Det der siger du kun, fordi du tror det stopper mig! Jeg kender dig Justin! Du mener det ikke"Sagde jeg. "Hvem siger ikke at jeg mener det?" spurgte han, og stod med et flabet smil. "Hvis du mener det, så gør jeg bare et rygte til sandhed" Sagde jeg og satte mig ind i bilen. Jeg kiggede hurtigt i bagspejlet, og så Justin stod og græd. Den ramte ham åbenbart hårdt. Men han kunne bare lade hver med at sige sådan. Han slog sin hånd i imod muren, og kiggede hen imod min bil. Jeg rystede bare på hovedet og startede bilen. Jeg ville bare køre hjem til min mor nu, og få det lidt på afstand. Så måtte han ringe, når han selv vidste hvad han ville.

*Ikke rettet igemmen*
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...