New life (Justin Bieber)

Madison var 13år, da hun valgte at stikke af fra sit børnehjem. Hun støder så ind i Justin, som vælger at tage hende med hjem. Senere hen bliver hun så adopteret af Pattie. Hun er nu 17år, og lever godt sammen med sin bror. Men hvordan er det egenlig at have en storebror som er verdenskendt? Tjek traileren :-) *Justin er kendt*

23Likes
33Kommentarer
5479Visninger
AA

2. Kapitel 2

”Justin din heste skynd dig nu!” råbte jeg til ham. Justin havde lovet mig, at vi skulle ud og shoppe. Eller shoppe og shoppe, vi skulle finde en kjole til min fødselsdag. Om 1uge ville jeg fylde 17! Gal årene var alligevel gået pænt hurtigt. Jeg blev revet ud af mine tanker, da Justin kom løbende ned af trapperne. ”Jeg er klar nu” sagde han, og begyndte at tage sine supras sko på.  Og så var det ellers bare af sted, så det hurtigt var overstået. Mig og kjoler, er slet ikke en god ting sammen.

Da vi kom hjem igen var det ingen overraskelse, at Chaz og Ryan var der. De var næsten hjemme hos os hverdag. ”Hey Madi!” råbte de i kor. ”Heeeej drenge” råbte jeg tilbage, og smed mine sko. Justin kom lidt tid efter ind, med alt det han havde købt.
”Jeg går op på mit værelse” sagde jeg til Justin, der nikkede som svar.

Jeg smed mig i seng, og tjekkede min mobil engang. Jeg så at jeg havde fået en besked fra Alex.
#Hey smukke. Kan jeg kigge forbi senere?;-)<3#
btw. Alex er min lille flirt, hvis man kan sige det sådan.
#Selvfølgelig<3# Svarede jeg ham hurtigt tilbage.

Jeg gik over til mit skab og fandt et par korte shorts, en sort t-shirt og noget nyt undertøj frem, og valgte at gå i bad. 
Da jeg var færdig med badet, hoppede jeg hurtigt i tøjet, og satte mit hår op en hestehale. Jeg havde lagt tyndt hår, så jeg gad ikke rigtigt gøre noget ved det. Jeg tog lidt make-up på, og kiggede mig hurtigt i spejlet. Danm jeg så jo godt ud! Okay jeg er måske lidt selvglad.

Jeg var på vej ned af trappen, men stoppede hurtigt op da jeg hørte nogen sige mit navn inde fra stuen af. Jeg ved det ikke er pænt at lytte, men det var jo bare drengene.  Jeg satte mig ned på midten af trappen, og prøvede at høre efter hvad de sagde.
”Ved Madison det godt?” sagde Ryan. Jeg kunne høre en sukke, og jeg kunne næsten regne ud, at det var Justin. ”Nej ikke endnu” sagde han og sukkede endnu engang. Ved hvad? Sig mig er der nu flere hemmeligheder. Sidst var det, at mine rigtige forældre havde kontaktet politiet. Det brød sig åbenbart ikke om, at jeg var ”kendt”. Men det kunne de jo ikke bestemme? Pattie har adopterede mig, og jeg er en del af deres familie nu. Så de har intet at skulle have sagt!

Jeg gik ned af trappen og ind i stuen. Jeg gik over og satte mig i sofaen, ved siden af Justin. ”Hva så sis, keder du dig?” spurgte Justin grinende. ”Jeg venter bare på Alex kommer” Svarede jeg, og kiggede ned i min mobil. Der blev intet sagt. Jeg havde ellers regnet med, at en af dem ville komme med en eller anden kommentar. Jeg kiggede op fra min mobil, og så at de alle tre sad og stirrede på mig. ”Hvad?” spurgte jeg. ”Alex Hale?” spurgte Ryan. ”Ehm ja?” svarede jeg. Justin sukkede, og rejste sig fra sofaen. ”Kom lige med mig” sagde han, og gik ud i køkkenet.  Jeg fulgte med ham, og satte mig op på køkkenbordet. ”Madison jeg vil ikke have, at du ser ham Alex der” sagde han. ”Det kommer du da heldigvis ikke til at bestemme!” sagde jeg, og løftede det ene øjenbryn. ”Jeg er din storebror søde. Du bor i mit hus, så jo det kommer jeg til at bestemme” sagde han, og lagde sine arme over kors. ”Ih hvor er du irreterne!” nærmeste råbte jeg, og slog opgivende ud med armene. ”Hvis du tror du bestemmer over mig, fordi jeg bor i dit hus så flytter jeg da bare hjem til mor!” råbte jeg, og gik ud i gangen. ”Du ved udmærket godt at mor, arbejder meget og ikke har særlig meget tid! Det var ligesom derfor du flyttede med mig” sagde han. ”Jeg bliver 17 lige om lidt, tror du ikke godt at jeg kan klare mig selv?” sagde jeg, og forsatte om af trappen med Justin i røven. ”Jamen så flyt, hvis du mener du er gammel nok, til at klare dig selv!” råbte han efter mig.
Jeg svarede ikke, men gik bare ind på mit værelse. De her skænderier sker tit. Jeg ved også at om 2timer, står vi og siger undskyld til hinanden. Jeg ved godt at han bare er bekymret, og prøver at beskytte mig. For 1år siden havde jeg en kæreste, som kun brugte mig og var mig utro. Jeg var virkelig knust, og siden den dag har Justin været sådan. Men sådan er storebrødre vel.

Det bankede på døren, og inden jeg havde nået at svare, kom Justin ind. ”Man plejer ligesom at vente, til man får svar om man må komme ind” sagde jeg surt.
Han ignorerede mig, og satte sig i min seng. Han sukkede og smed sin mobil foran sig. ”Derfor vil jeg ikke have du ser ham Madison”. Jeg forstod narda, men kiggede så ned på hans mobil. Han havde taget et skærmbillede, fra en side hvor de havde skrevet om Alex. Men den artikel var jo 3 år gammel. Der stod han havde slået en uskyldig pige ihjel. Men der stod også, de ikke havde nogle beviser på at det var ham. Han fik også kun et halvt år, men hvorfor havde Justin ikke fået med.
”Justin drop det nu. Den artikel er 3år gammel, og der står også de ikke havde beviser på at det var ham” Sagde jeg til ham. Han sad længe bare og stirrede ind i væggen. ”Jeg vil bare ikke have der sker min lille pige noget” svarede han endelig, og kiggede på mig. ”Der sker mig ikke noget Jus! Og jeg ikke lille!” grinte jeg. Justin smilte kort, og rejste sig fra min seng. ”Ikke flere skænderier søs, skal du med i poolen med os?” spurgte han. Jeg nikkede bare som svar, og han gik ud af mit værelse.

Da jeg havde fået skiftet, og var på vej ind i vores lille ”svømmehal” vidste jeg noget var galt. Drengene var der nemlig ikke. Okay denne her gang, hoppede jeg simpelthen ikke på deres lille plan! De plejer altid at stå helt op af væggen, lige ved døråbningen. Når jeg så træder ind, tager de fat i mig og smider mig i poolen. Men ikke denne her gang muhaha! Jeg fandt en stor spand, og fyldte den helt op med koldt vand. Og flabet som jeg var, kom jeg også en masse isterninger i.
Jeg gik ned igen og stod parat. ”Drenge?” kaldte jeg. Intet svar. Men man kunne høre nogen fnise. Haha hvor er de egentlig dumme! Jeg hoppede ind, og smed vandet op over hvor jeg regnede med de stod. Og ganske rigtigt, så stod de der. Jeg lå færdig af grin, nede på fliserne. De lød som nogle små piger, da vandet ramte dem.


”Tak for en sjov dag drenge!” grinte jeg, da de skulle til at hjem. De var stadig sure, over mit lille nummer haha. Men heller dem end mig!
Jeg gik ind i stuen, hvor Justin sad og så fjernsyn. ”Hvad ser du?” spurgte jeg, Og satte mig i modsatte sofa. ”Akward” svarede han.
Jeg sad helt opslugt af fjernsynet, da det ringede på. ”Gider du åbne Jus?” spurgte jeg, uden at fjerne blikket fra fjernsynet. Han rejste sig, og gik ud i gangen. ”Hvad fanden vil du her?!” kunne jeg høre Justin sige. Fuck! Havde sgu da glemt alt om, at jeg havde sagt til Alex han bare kunne komme.
Jeg løb ud i gangen og greb fat i min jakke, og tog mine vans på ”Og hvor tror du så at du skal hen frøken?” spurgte Justin.  ”Jeg kommer igen om lidt, jeg lover det!” svarede jeg, og gik ud.


”Hvad skete der egentlig den dag, du kom i fængsel?” spurgte jeg Alex om. ”Det var en stor misforståelse. Jeg var bare på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt” svarede han, og sukkede. ”Så du var slet ikke skyld i noget af det?” spurgte jeg. Han rystede på hovedet som svar. ’Gudskelov’ tænkte jeg.
”Madison?” spurgte Alex, og stoppede op. ”Ja?”.”Jeg tænkte på, om vi skulle være kærester”. Spurgte han om, og kløede sig i nakken. Aaw han var nervøs! Jeg stod op af ham, og svingede mine arme om hans nakke. ”Der ikke noget jeg heller vil” svarede jeg, og smilte. Han smilte selv, og 2sekunder efter var hans læber på mine.
Justin slår mig ihjel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...