New life (Justin Bieber)

Madison var 13år, da hun valgte at stikke af fra sit børnehjem. Hun støder så ind i Justin, som vælger at tage hende med hjem. Senere hen bliver hun så adopteret af Pattie. Hun er nu 17år, og lever godt sammen med sin bror. Men hvordan er det egenlig at have en storebror som er verdenskendt? Tjek traileren :-) *Justin er kendt*

23Likes
33Kommentarer
5469Visninger
AA

15. Kapitel 15

(Madisons synsvinkel)

Nej,nej,nej og atter NEJ! Det fucking løgnt det der! ANHOLDT! Jeg styrede op af sofaen, og fik hurtigt taget min telefon. Jeg styrede ud af i køkkenet, og fik hurtigt fundet Ryan's nummer. "dyyyyd....dyyyyyd..... Ey Madi. Hva s". "Justin er blevet anholdt!" råbte jeg af panik, ind i telefonen. "Undskyld hvad siger du?!" sagde han. "Han er blevet anholdt for gaderace, og samtidig være påvirket af stoffer. De har lige vist det i fjernsynet!" Svarede jeg. "Hvor henne?" spurgte Ryan. "Miami" mumlede jeg. "Jeg henter dig om 5, og så køre vi til Miami!". Jeg fik hurtigt lagt min telefon fra mig, og løb rundt for at gøre mig klar. "Jeg smutter bare nu Maddi, så du kan komme hurtigere afsted" sagde Alex og gik hen mod mig. "Tak" svarede jeg, og trak ham ind i et kram. "Vi ses" sagde han, og gik ud af døren. 

Der gik ikke meget mere end 10minutter, inden Ryan holdte ude foran mit hus. Jeg skyndte mig at låse hovededøren, og løb mere eller mindre hen til bilen. Jeg fik hurtigt åbent døren i passagere siden, og fik hurtigt sat mig ind. "Skynd dig at køre!" råbte jeg panisk. "Må du da lige komme ind i bilen, inden jeg køre?" spurgte han og grinte. "Der skal absolut ikke grines nu" sagde jeg hårdt. "Nej undskyld" mumlede Ryan, og begyndte at køre. 

Der var meget stille i bilen. Jeg sad virkelig og brød mine tanker med hvor meget der var sket, og hvad der kom til at ske med Justin. " Hvad tænker du på?" spurgte Ryan, og rev mig ud af min trance. "Bare med Justin og sådan" Svarede jeg, og sukkede. "Jeg er ret sikker på det ikke er så slemt" Svarede han. "Det så ikke sådan ud" Svarede jeg, og kiggede ud af vinduet. 



Vi ankom langt om længe til politistaionen i Miami, og Ryan fik hurtigt parkerede sin bil. Vi sad lige nu inde i et slags vente rum, lidt ligesom de også har på sygehusende. Justin og Khalil var lige nu inde og blive "forhørt", og samtidig høre på hvad dommeren sagde. Jeg blev mere og mere utålmodig, og havde flere gange spurgt op til flere politimænd, hvornår fanden jeg kunne komme til at snakke med min bror. Men det havde været det samme svar hver gang, at de ikke vidste det. Jeg havde også haft snakket med min mor, fordi hun var meget bekymret. Hvem var ikke det i familien som havde hørt om det? Men hun ville ikke komme, når hun vidste at mig og Ryan var her. Hun ville først lige høre hvordan det gik, og gik det helt galt og han ikke kommer med hjem, så ville hun komme med det samme. "Frk Bieber?" blev der sagt over fra en dør. "Ja?" sagde jeg, og rejste mig op. "Det nærmeste familie, må gerne komme ind nu"Sagde han. Jeg kiggede ned på Ryan, som gjorde tegn til at jeg bare skulle gå. 

Jeg blev ført ind i et lille rum, hvor Justin sad i en orange "fange" dragt. "Jeg er ude på den anden side, hvis der nu skulle blive noget" sagde politibetjenten, og lukkede døren.Jeg gik over til det bord der var, og trak stolen ud. Jeg satte mig ned, og lagde mit ene ben over det andet. Jeg kiggede straks på Justin og så at han havde sine hænder foldet på bordet, og hans blik rettet ned i bordet. "Undskyld Maddi" mumlede han, uden at rette blikket fra bordet. "Hvad fanden tænkte du på?" spurgte jeg med en hård tone. "Jeg ved det virkelig ikke" Svarede han og sukkede. 

Vi sad i stilhed. Der var ingen der sagde noget. Han havde et par gange rykket lidt på sig, men der kom ingenting fra ham. "Hvad skal der ske nu?" spurgte jeg. Han sukkede kort, og rystede på hans hovede. "De ved det ikke endnu" svarede han. Jeg nikkede bare som svar. Han kiggede op på mig, og jeg kunne se en tåre bande sig vej ned af hans ene kind. "Hvad med mine beliebers?" spurgte han. Jeg sukkede og lagde mine hænder, oven på hans der stadig lå foldet på bordet. "Der står en hel flok ude foran, og står og synger 'be alright' om og om igen" Svarede jeg, og smilte til ham. "De har ikke forladt mig?" spurgte han. jeg rystede på hovedet. "Du et menneske Justin. Alle mennesker begår fejl, eller gør dumme ting. Mund ikke de ved det?" sagde jeg, hvorefter han nikkede. Det bankede på døren, og en politibetjent stak hurtigt hovedet ind. "Deres far er her" sagde han, og åbnede døren så han kunne komme ind. Han kom styrende ind af døren. "Hvad tænker du dog på knægt" sagde han, og trak Justin ind i et kram.  "Jeg ved det virkelig heller ikke" Svarede han og snøftede. 

Sekunder blev til minutter. Minutter blev til timer.  Og efter 4timer blev han langt om længe løsladt! Han fik hurtigt skiftet om til hans eget tøj, og var også meget hurtigt ude. Da vi kom ud stod der en hel flok af beliebers, som bare havde ventet på at han kom ud. 
Ryan var allerede kørt, da Jeremy var kommet. De havde åbenbart snakket inde, og snakket om at jeg bare kørte med ham. Vi satte os hurtigt ind i bilen, og Justin fik rullet det ligge stykker tag i bilen der kunne fjernes væk. Han stak kort hovedet op, og lavede peace tegn til alle sammen, og kom så ned igen. Han skulle bare vente sig til han kom hjem. Ikke mindst skideballen fra mig. Men han kunne bare vente sig, til vores mor kom!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...