New life (Justin Bieber)

Madison var 13år, da hun valgte at stikke af fra sit børnehjem. Hun støder så ind i Justin, som vælger at tage hende med hjem. Senere hen bliver hun så adopteret af Pattie. Hun er nu 17år, og lever godt sammen med sin bror. Men hvordan er det egenlig at have en storebror som er verdenskendt? Tjek traileren :-) *Justin er kendt*

23Likes
33Kommentarer
5472Visninger
AA

1. Kapitel 1

Madison's synsvinkel
Jeg skulle bare væk her fra. Jeg vil ikke tilbringe en dag mere, på det her skide børnehjem! Jeg havde allerede pakket mine ting, og var parat til at skride. Jeg skulle bare tage mig sammen til, at springe ud af vinduet og bare løbe. Bare løbe og aldrig nogensinde se mig tilbage!
Jeg sprang ud af vinduet, og løb alt hvad jeg kunne ud mod skoven. Jeg kunne høre en masse voksne råbe, men jeg var ligeglad. Jeg skulle bare væk.

Jeg løb og løb, indtil mine ben ikke kunne mere. Jeg fandt hurtigt en bænk, som jeg lagde mig på. Jeg ville bare lige hvile mig, og så var det af sted igen. Jeg vidste egentlig ikke hvor jeg ville løbe hen, for jeg havde ikke rigtig nogen familie som jeg kendte til.

Jeg blev anbragt på børnehjemmet, da jeg var omkring 4år gammel fordi mine forældre ikke kunne forsørge mig. Det var i hvert fald hvad de voksne, havde haft fortalt mig. Men jeg vidste det ikke passede, for jeg overhørte engang en af deres samtaler. Sandheden var at mine forældre var på stoffer, så jeg blev fjernet fra hjemmet. Hvorfor ikke bare sige det, i stedet for at lyve?

Jeg sad lidt i min egen verden, da en mand satte sig ved siden af mig. Han havde en hætte over hovedet, og nogle solbriller på. Egentlig underligt at han har solbriller på, når det er mørkt?
”Hvorfor sidder du her, helt alene om aftenen?” spurgte han, og kiggede på mig. ”Jeg er stukket af” svarede jeg ham, og kiggede ned på jorden. ”Er du stukket af hjemmefra?” spurgte han, som om jeg var mærkelig. Jeg rystede kort på hovedet og sukkede. ”Børnehjemmet” svarede jeg.
”Hvad hedder du?” spurgte han om. Kunne han dog ikke bare gå? ”Madison” mumlede jeg.
”Hvor gammel er du?” spurgte han. ”13” svarede jeg ham, og rejste mig. Jeg greb fat i min taske og skulle til at gå, da en greb fat om min skulder. ”Hvor skal du hen?” spurgte han om. ”Jeg skal finde et sted at bo, så vil du have mig undskyldt” svarede jeg. ”Du kan bo hos mig” sagde han. Hvad troede han selv? Jeg kendte ham jo ikke engang! ”Nej tak, altså jeg kender dig jo ikke?” sagde jeg og løftede det ene øjenbryn. Han tog sine solbriller af og tog hætten ned, så jeg kunne se at han faktisk kun var en dreng. Vil skyde på han er omkring 16år. ”Undskyld. Min navn er Justin” smilte han, og rakte mig hånden for at hilse.
”Hej Justin. Men hvad tror du ikke din mor og far vil sige, hvis du kommer hjem med en pige som er stukket af?” spurgte jeg, og lagde mine arme over kort. ”Min mor og far er skilt, og min mor er ikke hjemme før om 2uger” svarede han og smilte til mig.

Jeg havde kun været hos Justin i et par timer, og vi havde allerede fået et rigtigt godt bånd til hinanden.
Han var også kendt, fandt jeg ud af. ”Ehm Madison, jeg tænkte på. Du siger du ikke vil bo på det der børnehjem, og jeg betragter dig allerede som en søster. Og jeg er ret så sikker på at min mor vil elske dig! Så hvad siger du til at ehm, min mor adoptere dig?” spurgte han, og kløede sig i nakken.”Mener du det?” spurgte jeg mere eller mindre chokeret. ”Ja da! Jeg kan ringe og snakke med min mor nu, og så kan hun lære dig bedre at kende når hun kommer hjem!” sagde han, og smilede til mig. ”Omg ja!” råbte jeg, og gav ham et kram.

Justin var lige nu i gang med at snakke med sin mor, og jeg måtte sige at jeg var nervøs! Jeg kunne høre trin ude på trappen, så jeg regnede med at det var Justin. Han kom til syne inde i stuen, og stod med største smil. ”Hun vil med glæde adoptere dig! Hun kommer allerede hjem i morgen, så det hele kan komme på plads!” sagde han. Jeg græd. Men det var glædes tåre! Jeg skulle have en familie. Jeg kunne ikke være mere lykkelig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...