My best friend

Denice er 16 år, bruger hele sin dag i stalden. Men den irriterende diva Christina er en kæmpe konkurrent i stalden. Heldigvis har hun sin bedste veninde Rikke. Overtager drenge hendes liv? Overtager han hendes liv? Og glemmer hun alt om sin helt igennem vidunderlige pony Hotline? Kan hun klare skolen? Og nå alle lektierne?

6Likes
10Kommentarer
283Visninger
AA

4. D + A

Det sidste jeg så var Hotline's kønne hvide hoved, inden jeg gik i sort. Jeg vågnede ved lyden af en ambulance. Jeg vidste ikke hvad jeg havde lavet? Men det kunne umuligt være noget godt... Jeg kiggede ved siden af mig der sad Adam og Christina... "Hvad laver i her?" Spurgte jeg... Jeg vidste godt hvad jeg lavede her... De svarede ikke, de så bare bekymrede ud. "Hvad med Hotline?!" Råbte jeg i panik for om der var sket ham noget. "Rolig, Rikke tog sig af ham" smilede Christina. Den første gang jeg havde set hende smile i lang tid. Mit ben føltes lige pludselig meget tungt "hvorfor ligger jeg her?" Spurgte jeg roligt. "Du har nok brækket dit ben" sagde ambulance føreren. "Men jeg kan sagtens gå" svarede jeg meget selvsikkert. "Nej du kan ej, og nu ligger du stille" sagde Adam. "Det skal ikke blive mere alvorligt, okay? " sagde han og smilede med hans dejlige smil. "Okay" svarede jeg og tog en dyb enånding. Jeg ville ikke brække mit ben eller noget andet. Jeg havde overhovedet ikke lagt mærke til den dunken i mit hoved. Jeg kom ud på hospitalet og jeg havde brækket mit ben. Mit største bekymring var hvem det nu skulle ride Hotline?

Efter min mor havde taget sig af ham i en uges tid, ville jeg ud og se til ham. Jeg tog bussen, også kun for at være besværlig, med brækket ben og krykker. Jeg havde bare savnet Hotline så meget. Jeg hoppede ind i stalden, der stod Hotline i boksen. Det var helt sindssygt så meget man kan savne en hest, men den hest er min bedste ven. Jeg trak ham ud af boksen, så godt jeg nu kunne med det ben. Jeg havde stilt krykkerne fra mig. Og hoppede forsigtigt rundt om Hotline. Jeg stod og nussede ham forsigtigt, jeg tror han havde savnet mig, det virkede sådan. Han strakte sin hals og prustede af mit ben. Jeg kyssede ham på mulen, og gav ham en godbid. Jeg trak ham ud på folden, intet skulle afholde mig fra at passe hesten. Adam kom gående ind på gårdspladsen, denne gang uden Christina. "Hej" sagde jeg overrasket. "Denice, hvad laver du dog?" Sagde han og smilede skævt. "Passer min hest" svarede jeg og forsatte mod folden. "Skal jeg ikke hjælpe dig?" Sagde han og tog trækketorvet ud af min hånd, og klappede Hotline. "Hvad laver du her?" Spurgte jeg stille "skulle lige se om du var her?" Sagde han og blinkede med ventre øje. "Selvfølgelig er jeg her, hvad havde du regnet med" svarede jeg og grinede "bliver Christina ikke sur?" Spurgte jeg "hvad skulle hun blive sur over?" Spurgte han forvirret "at du hjælper mig?" Svarede jeg "men vi er jo bare venner ikk?" Sagde han og slap Hotline ud på folden. Han hjalp mig ind i stalden igen, og krammede mig. "Noget andet jeg skal hjælpe dig med?" Spurgte han "nej, jeg tror jeg klare den" svarede jeg og smilede "så bliver jeg bare og underholder dig" sagde han og smilede hans dejlige smil, nej vent hvad er det jeg siger, jeg kan ikke lide ham og han har også lige sagt vi bare er venner. Vi satte os hen i laden, og snakkede. "Hvorfor er du sammen med Christina?" Spurgte jeg "ej, undskyld men hun er altså lidt.... Du ved irriternede og belastende" forsatte jeg. "Det ved jeg ikke tror også jeg er ved at falde for en anden... Men jeg ved ikke om hun kan lide mig?" Sagde han og lagde den lidt op til mig. "Du kan jo prøve at høre?" Svarede jeg stille... Han rykke lidt tættere på mig, og tog fat og min nakke og førte mit hoved hen mod hans, så vores læner mødes. Jeg sagde ikke noget jeg var forvirret var han ikke sammen med Christina? Og nu sidder han og kysser mig? Den havde jeg ikke set komme....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...