Please Fix Me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 19 jan. 2014
  • Status: Igang
Jeg ville egentlig bare høre om denne historie ville være god nok til at aflevere som en dansk realistisk historie til min lærer? Her vil i kunne følge Scarletts liv. I må virkelig gerne komme med respons, da den snart skal afleveres!

0Likes
2Kommentarer
208Visninger

1. Please Fix Me

Please Fix Me

Mine fødder måtte nærmest slæbe mig hen over jorden. Min fraværelse var på et helt andet sted, nemlig hvordan jeg skulle klare dagen. Dagene i mit liv, var alt for lange. Nogle gange havde jeg bare lyst til at hoppe ud foran en bus. Kender du den følelse?

 Andre ville nok påstå at jeg har det perfekte liv, men dér tager de fejl. Mit liv er noget lort. Falske veninder, drenge der kun er sammen med mig på grund af mit udseende. Jeg får tit af vide at jeg er perfekt og lækker. Men hvorfor skulle jeg tro dem? Hvorfor skulle jeg tro alt de siger til mig?

De er jo ikke mine rigtige venner, de er ikke andet en ren lort, der kun følger med min population. Jeg hader det, jeg hader dem. Jeg vil ikke være den populære pige, som alle ser op til. Jeg vil bare være helt almindelig. Ingen falske venner, ingen problemer, ingen fester og ingen stoffer. Selvom jeg kun er 16 år, har jeg prøvet meget i mit liv, for meget. Mine forældre er fuldkomne ligeglad med mig. Jeg har ingen at snakke med, ingen søskende. Mine forældre havde altid ønsket sig en dreng, men fik i stedet mig. Årene gik og de begyndte at ignorer mig. Da jeg blev 7 år, måtte jeg selv begynde at lave mad til mig. Jeg havde ingen til at hjælpe mig.

17/3 sidste år blev jeg 16. Fra den dag bestemte jeg at der skulle ske noget nyt med mig. Jeg skiftede min gyldne blonde farve ud med blå. Det tog en halv dag at farve det, men det var alt vær’. Som sagt var min familie ligeglad med mig og hvis de endelig sagde noget til mig, var det for at stikke mig en masse penge, så jeg kunne passe mig selv. Jeg fik købt en masse tøj, med tøj mener jeg nedringende bluser, små shorts, høje stiletter. Og alt dette kun for at få opmærksomhed, det var den eneste grund til at gjorde det. Jeg troede jeg ville kunne få nogle venner. Som tiden gik, begyndte jeg at få venner. Venner jeg troede jeg kunne stole på, men det var hele en stor fed løgn. Min weekend bestod af fester. Alkohol, joints, One Night Stands. Mine forældre var røv ligeglad med hvad jeg fortog mig. Min population steg og alle var altid rundt om mig. Jeg fik al opmærksomheden og det var det jeg havde ønsket mig. Men sandheden var, at jeg troede jeg var glad, det lykkedes bare aldrig.

Jeg vidste ikke det ville ske for mig, men hvis jeg havde, var jeg aldrig gået i byen dén aften. Kortere sagt, jeg blev voldtaget. Det var ekstremt smertefuldt. Jeg fortalte det aldrig til nogle….. jeg havde ingen. Jeg vidste at hvis jeg fortalte det til nogle, ville hele skolen vide det næste dag, sådan har det altid været. Nogle gange ønsker jeg mig bare et helt andet liv. Jeg håbede nemlig på, at da hele min holdning ændrede sig, ændrede mine problemer sig også. Hvis jeg bare kunne gå tilbage og ændre det hele nu, ville jeg det. Men på den anden side ville jeg bare komme tilbage til andre problemer, jeg ikke ville kunne holde ud. Lige meget hvilke veje jeg ville vælge, ville det hele stadigvæk fører til selvmord.

Igen tog mine tanker over og jeg endte pludselig med ikke at nå bussen. Jeg sukkede og begyndte at gå mod skolen. Heldigvis lå min skole ikke så langt væk fra mit hjem, så der kunne jeg sagtens nå hen på 5 minutter. Da jeg endelig ankom, var der ingen teenager at se nogle steder. Jeg vidste selvfølgelig godt at det var fordi at klokken havet ringet. Jeg gik med lange skridt hen i mod mit skab, som selvfølgelig var et af de største på skolen. Jeg hev min fransk bog ud og rettede derefter på min nederdel. Ligesom alle andre skoler i USA, havde man indført skole uniformer. Da mine ”veninder” og jeg havde fået dem, var det første vi gjorde, at smutte ud på pigetoilettet for at ødelægge tøjet, så det så pænt ud på en lidt mere slutty måde. Jeg tror ærlig talt min ene ”veninde” Ali, har luret at der er noget galt, nok mest fordi at jeg altid bruger den samme replik, for at forlade dem.

”Jeg skal lige ud og ligge noget mere lipgloss” Den replik har jeg brugt lidt for meget og det er jeg godt klar over. Som i nok kan regne ud, går jeg ikke derud for at ligge lipgloss. Det lyder sikkert underligt, men jeg føler mig tit ensom, så jeg plejer normalt bare at stå derude for at tænke over tingene.

Jeg smækker skabet hårdt i, for at forsætte ned af gange imod fransk lokalet, som selvfølgelig ligger nede i den anden ende af gangen. Jeg passere en masse teenager, som kigger på mig med et skræmt blik. De ved alle at jeg kan gøre deres liv til et helvede, men problemet er at jeg ikke har lyst til det. Det har aldrig været min mening at blive sådan her, jeg ville bare have opmærksomhed og at nogle holdte af mig. Jeg savnede nogle at få trykhed hos.

Jeg ved ikke hvordan jeg kom i tanke om det, men i aften er jeg også inviteret til fest hos en af mine venner. Selvfølgelig tager jeg derhen for at tjekke om det er vær’ at blive, hvis ikke så smutter jeg bare hen på en anden klub, så svært er det. Da jeg står ude foran døren, tager jeg en dyb indåndingen, inden jeg beslutter mig for at åbne døren. Døren ind til de falske venner. Døren ind til alle mine problemer. Jeg beholder blikket på jorden, indtil jeg klasker et falsk smil på læberne, for at forsætte hen imod mine ”venner”. Jeg sætter mig på en fri plads ved siden af Jason og han lægger med det samme sin arm rundt om mig.

Mit navn var Scarlett….

 

Skrevet af Laura Sjøltov

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...