Grøn koncert = MADS LANGER

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2014
  • Status: Igang
Da jeg mødte Mads Langer for anden gang. Det var virkelig en af de bedste dage i mit liv. Da det går op for mig at jeg både skal møde mit idol, men også mine aller bedste Mads langer-Veninde.

2Likes
0Kommentarer
156Visninger
AA

2. Autografer

Jeg løb så hurtigt jeg kunne igennem en masse mennesker der lå ned og var ved at få smurt solcreme på. Jeg var ligeglad, jeg trampede på dem og maste mig igennem. og "undskyld mig" her, "undskyld mig" der og "undskyld mig" alle vegne . Til sidst var jeg ligeglad. Ved godt jeg var lidt ond. Jeg løb ned til et hvidt telt og skyndte mig at mase mig ind forrest i køen. Utroligt nok var der ingen der sagde at jeg skulle gå, så jeg blev stående. Da jeg vendte mig om for at se hvor lang køen var, fik jeg øje på hende. "SINE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!" Skreg jeg. Jeg krammede hende i lang tid. og begyndte næsten at græde af glæde. "Du er jo syg, hvordan kunne du komme?" Hun grinede lidt og sagde så: "Once you go Mads, you never go back." Jeg flækkede af grin og det gjorde hun også. Vi kiggede på hinanden i lang tid og jeg blev nød til at kramme hende igen, så det gjorde jeg. 

"Hvis i skal møde Mads, bliver i nød til at købe noget" en dame, som stod i det telt hvor Mads om nogle minutter ville komme til at stå, råbte det flere gange og efterfulgt var køen meget mere overskuelig. Vi bad en pige ved navn Savera holde vores pladser, imens vi købte noget. Jeg købte en flot, grøn t-shirt med Mads' flotte ansigt på og en plakat, som skulle pynte flot på mit værelse. Sine nøjedes med en t-shirt og vi fangilede lidt og stillede os så hen i køen igen.

"Man kan ikke tage billeder med Mads, da det tager for lang tid, desværre. Så hvis i vil have billeder, skal i gøre det imens i får signeret jeres ting." Vi havde heldigvis fået Savera til at tage billeder af os og Mads. Da vagten (eller hvad hun nu var) endelig sagde at det var vores tur til at møde Mads næste gang, begyndte jeg at ryste. Jeg tog Sine i armen og kiggede hende i øjnene og jeg kunne se på hende at hun var ligeså spændt. Vi smilede til hinanden og hoppede indimellem af glæde.

"Så" Vagten åbnede så vi kunne gå ind. Vi gik ind og stillede os foran Mads. Han smilede og kiggede på os. Vi stod bare der og lignede stegte tosser med sved løbende ned ad panden. Da ingen af os sagde noget, besluttede jeg mig for, at det nok var bedst hvis jeg bare sagde noget. Jeg vidste bare ikke hvad... Det ville være lidt skræmmende, hvis vi stod og fortalte hvor lækker han var og hvor meget vi elskede ham og hvor meget vi gerne ville være hans kæreste (:3) osv. "Øøhm hej" fik jeg endelig sagt. Han smilede til os og sagde endelig hej. Vi smilede større end nogensinde. En af damerne, der stod ved siden af Mads, spurgte om vi ikke var dem oppe fra første række og ligesom vi skulle til at svare, sagde Mads: "Nååeee ja, det er det da også"

Jeg hev et A4 ark ud af Sines hånd og lagde det på bordet foran Mads. Han kiggede spørgende på det også hørte jeg Sine sige at det var os der var bag siden ' @MadsFangirls' på instagram og at vi var så glade for at han fulgte os og at han likede vores ting. Så udbrød jeg at han ikke vidste hvor meget det betyder for os. "Ej hvor er i søde. Er det virkelig jer? Ej tusinde tak! Det betyder virkelig meget. Tusinde tak!" Sine og jeg smilede til hinanden. Han vendte sig om og vi stod i spænding i to sekunder, inden han sagde til en pige bag ham: "De skal have en t-shirt". Så kiggede han igen på os og vi stod bare der, to tosser, der er besatte af Mads Langer og hans musik. Han spurgte så hvad vi hed og da vi havde sagt det, kom jeg i tanke om at det ville være fedt hvis Mads vidste, at Sine og jeg var blevet veninder på grund af ham, så jeg fortalte det og nu smilede han endnu større, "Ej, seriøst? Hvor utroligt! Det er jeg virkelig glad for at høre." Vi smilede til hinanden og sendte en lille grimasse, der viste hvor meget vi begge var oppe at køre. Han skrev autografer på Sines ting og mine. Og så kunne man høre Savera "Kig op Mads!" Han kiggede op og det gjorde jeg også. Sine kiggede stadig på Mads og på billedet ser hun helt forelsket ud. Vi havde talt med Mads i nærmest et kvarter, det var vildt!!! Det var vildt, men vi havde nærmest vendet os til det, og til sidst i samtalen føltes det, som om vi var venner med ham. Vi sagde farvel og glemte helt at sige, at vi skulle se ham i Tivoli. 

Vi lagde os i den bagende sol, lige ved siden af teltet og fortalte min mor om alt der var sket. Hun var så glad på vores vegne. Vi tog nogle billeder, Sine og jeg med vores nye, gratise t-shirts. Men hun måtte allerede tage hjem, nogle minutter efter, fordi at svimmelheden var ved at tage over. Jeg var lidt ked af at hun allerede skulle hjem, men så glad for at hun var kommet, ellers havde vi aldrig nogensinde oplevet noget så vildt sammen, måske. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...