WolfGirl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2014
  • Opdateret: 23 jan. 2014
  • Status: Igang
Den handler om en pige der hele sit liv føler sig som en totalt outsider, men en da går hun en tur i skoven bliver hun angrebet af en form for stor bjørn og ender på hospitalet. så møder hun den mystiske Aaron som underligt nok interesere sig for hende og sammen må de stå sammen på en vej der er fuld af farer og kærlighed.

4Likes
1Kommentarer
289Visninger
AA

4. Forvandlingen

Da jeg vågnede... eller jeg var bevidst om hvad der foregik omkring mig jeg kunne bare ikke bevæge mig. jeg kunne høre stemmer over mig, "Vi kan da ikke bare efterlade hende her Florian" sagde en alvorlig kvindestemme, "hvorfor ikke, hun er ikke vores fejl, hun er deres" svarede en dyb mandestemme,                       "skal vi så bare efterlade hende her så hun kan blive en af dem, du sagde det selv Florian vi har brug for flere i koblet" den stemme var ikke til at tage fejl af, det var Aaron. "ja okay, men eftersom du fandt hende Aaron er hun dit ansvar" sagde Florian, og i det samme kunne jeg mærke nogle stærke arme omkring mig, jeg havde lyst til at spørge hvad helvede det er der foregår men jeg kun ikke tale eller åbne øjnene så jeg kunne ikke se min redningsmand. jeg må se at få ringet til Danielle, det her var simpelthen for vildt, jeg ville have ringet noget før, men jeg havde bare ikke haft tid. pludseligt blev en dør åbnet og jeg blev lagt ned i hvad det føltes som en seng, "Clarissa kan du ikke finde noget rent tøj, vi kan ligge frem til hende, det hun har på er helt mudret" sagde Aaron og efterlod mig i Clarissas varetægt, " bare rolig du, du skal nok klare dig gennem forvanlingen, det ved jeg!" sagde Clarissa rettet mod mig og gik. Vidste hun at jeg sagtens kunne høre hvad der foregik, og hvad mente hun med 'forvanlingen', nu kunne jeg mærke søvnen trænge sig på, jeg overgav mig hurtigt til søvnen.

Da jeg vågnede befandt jeg mig i en gammel træhytte, med en dundrende hovedpine, der var tøj fint lagt sammen for enden af den seng jeg lå i. da mit eget tøj var ekstremt beskidt, hoppede jeg lynhurtigt i klæderne, selvom det var alt for stort og overhovedet ikke noget jeg ville gå i til hverdag tog jeg det på. jeg åbnede forsigtigt døren på klem og stak hovedet ud. der sad 5 personer, 2 piger og 3 drenge, den ene var Aaron. Den ene pige vendte hovedet og kiggede skulende på mig, den anden pige vendte hovedet om med et smil, rejste sig og begyndte at gå hen i mod mig. "hej jeg hedder Clarissa, jeg vidste du ville klare den" sagde hun og vinkede mig hen til sofaen, jeg havde en masse spørgsmål men vidste ikke helt hvor jeg skulle gøre af mig selv. "hej Nixi, hvordan går det med det der bid på halsen" sagde Aaron, "åh... fint tak" fik jeg fremstammet, jeg satte mig til rette i sofaen, "hvad... Hvad foregår der..." sagde jeg og kiggede på de 5 personer der sad og kiggede på mig. " du er desvære blevet en af os" sagde Clarissa, og pillede ved snorene der stak ud at hendes hullede bukseben,"altså en Ulv, sagde hun igen, okay nu måtte de da for alvor have mistet forbindelsen til planeten jorden. " okay den må jeg lige have igen, ulve? Der findes altså ikke sådan nogle" sagde jeg og kiggede indgående på dem, Aaron fik et strengt udtryk i andsigtet, som prøvede han finde de rigtige ord "jo der gør du er en, jeg er en, vi er alle sammen ulve" sagde Aaron, der dannede sig et lille smil på han læber, "skal jeg vise dig det" han sendte mig et udfordrende blik, det var fristene at gå med, men så kom jeg i tanke om min far, han var sikkert syg af bekymring, "jeg må altså hjem, min far er sikkert syg af bekymring" jeg prøvede at lyde overbevisende men han begyndte bare at grine, "din far er taget på arbejde,han lod dig sove længe" sagde han og sendte mig et blik, der kunne få enhver piges ben til at smelte under dem, men ikke mig jeg var målbevidst, jeg ville hjem i en fart. "jeg vil altså hjem!" jeg rejste mig, og kiggede rundt efter en udgang. "Aaron eller mig kan køre dig" nu blandede Clarissa sig også, " ja jeg bor jo lige over for og du er desuden også mit ansvar" Sagde Aaron og skævede til en stor fyr jeg gættede på det var Florian, Florian skar en grimase, men rettede så opmærksomheden mod mig, "Jeg syntes først at du skal vise og forklare hende det her ellers blir hun bare endnu mere forvirret end hun allerede er" sagde han og rettede opmærksomheden tilbage på Aaron. En lille del af mig var glad over, at det var ham der skulle vise mig hvad det end var jeg skulle se, men også bange for jeg syntes altså det hele lød en anelse skørt. "så kom!" Aaron tog mig i armen, og gik hen imod døren, "ja jeg kan altså godt selv gå" jeg var begyndt at syntes at han var en anelse dominerende. "Undskyld!"han slap hurtigt min arm og gik hurtigt ud af døren. 

Vi nåede ikke ret langt ind i skoven før han pludseligt stoppede, "okay, nu lover du at du ikke løber skrigende væk ikke?"han kiggede ned på mig og jeg op på ham, "jaja vis mig det nu bare" jeg prøvede at lyde ligeglad men lød mest som en kæmpe idiot, "jeg mener det, de fleste andre blev bange for os selv Chloe og Clarissa, og det var også da vi prøvede at forklare dem det eller vise dem det, så løb de og så måtte vi jo løbe efter dem" sagde han og gik i midte af lysningen. først tog han bluse, bukser og støvler af, så skar han en grimasse og hoppede op i luften og landede på fire ben, foran mig stod ikke længere Aaron men en snehvid ulv, i dobbelt størrelse. Jeg var chokeret og trådte et par skridt tilbage, af rent instinkt, men så huskede jeg på alt det jeg havde fået af vide den sidste time, og faldt lidt til ro. "okay du må godt transformere dig tilbage nu vovse" sagde jeg og grinede, han løb ud af lysningen og ind imellem nogle træer, med sit tøj i munden, da han kom tilbage var han Aaron igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...