Who is it?

Michael solo karriere er lige begyndt men der mangler noget. Hvor blev hun af? Siden Michael forlod the Jacksons og begyndte på sin solo karriere har forholdet været on and off. Han savnede hende men kunne ikke andet end at undre sig over hvad der fik hende til at forlade ham. Var det for en af hans venner? Var det for en af hans brødre? Spørgsmålene var endeløse. Hvem var han? Ville Michael nogensinde finde ud af det? Who is it? #fanfiction #michaeljackson #dirtydiana

0Likes
2Kommentarer
541Visninger
AA

3. Den side ingen har set før

Jeg træder ned af scene trappen, og bliver modtaget, af alle mine brødre, alle scenefolkene, og nogle mennesker, som jeg ikke aner hvem er. De ser alle sammen så glade ud. De ser stolte ud. Tito kommer hen til mig, med åbne arme, og lægge hans arme om mig, mens de andre folk råbe, eller klapper mig på skulderne. De fortæller mig, at de er stolte af mig, og at jeg gjorde det godt, men det er nu ikke sådan jeg har det. Alt gik faktisk som planlagt, men jeg synes bare at jeg kunnet have gjort det meget bedre. Det gør mig lidt skuffet, men at se alle de glade ansigter, og smilene på deres læber, kan jeg ikke andet end at smile, og grine tilbage til dem. De er så søde, rare at være sammen med når de er så glad, men jeg kan egentligt ikke lide at være midtpunktet.

 

Vi går ind i vores garderobe, hvor der står masser af champagne, som mine brødre straks går til. Jeg går over, og sætter mig i hjørnet, og tage mit håndklæde over hovedet, fordi de ikke skal opdage, de tårer der strømmer ned af mine kinder. Jeg er skuffet over mig selv. Jeg er skuffet over hende. Jeg er skuffet fordi, at denne aften som skulle have været så perfekt, blev det modsatte. Jeg kan ikke andet end at græde. Mit hjerte brænder. 

 

Mens jeg sidder i hjørnet, bag håndklædet hører jeg på de andre som fester, og har det så godt, og er så glade. Jeg fjerner håndklædet fra mit ene øje, for at være sikker på at der ikke er nogen, der har lagt mærke til mig. Det eneste jeg ser er champagne propper, der flyver gennem luften, og velkendte ansigter, der smiler, og griner, og har en fest. Jeg rejser mig stiller op, for at gå ud på toilettet, men Jermaine opdage mig vist, han stopper i hvert fald op, og kigger efter mig.

 

Jeg kommer ud på toilettet uden den store opmærksomhed. Jeg tører tårene væk, pudser min næse, og prøve at få mine øjne til at se mindre røde ud, da det banker på døren. Jeg prøver at gøre min stemme lidt mandig, så man ikke kan høre at jeg har grædt."Hvem er det?" spørger jeg, og en meget velkendt stemme siger "Jermaine" hvorefter at det går op for mig, at alle nok ved at jeg er ked af det. "Hvad vil du?" spørger jeg med en usikker stemme, for ikke at virke sur, og for ikke at skræmme ham væk. "Michael jeg så godt at du græd. Luk mig nu ind, så kan vi få snakket om det." sagde Jermaine.

 

Jeg tøver lidt til at begynde med, men låser derefter døren op, og lader Jermaine komme ind. Jermaine træder lige så stille ind, hvorefter jeg lukker, og låser døren igen, Jermaine står længe, og kigger mig dybt i øjnene, indtil han åbner hans arme og, giver mig et kram, som bare for tårene til at komme tilbage. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...