Naturens Kræfter - ONESHOT

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 19 jan. 2014
  • Status: Færdig
Jorden er ved at gå under og Ida skriver i sin dagbog om de sidste dage.

2Likes
0Kommentarer
221Visninger
AA

1. En gang for alle

23. maj 2011 (morgen):
Jeg kan allerede mærke, at det bliver nogle gode sommermåneder. Det er varmt og der er solskin udenfor. Jeg kan godt forstå at, metrologerne siger, vi skal have masser af solcreme på. ”Lag på lag”, siger de. Og de har ret. Jeg er sikker på at i slutningen af sommeren, vil jeg være mindst lige så solbrændt, som en fra Sri Lanka.
I dag har jeg tænkt mig at være uden for, bare en lille smule. Jeg har tænkt mig at gå hen til mit yndlingstræ for at sidde og læse lidt i en god bog.


23. maj 2011 (aften):
Det var en usædvanlig god, varm dag i dag. Det var meget varmt, præcis som metrologerne hav-de lovet. Fik læst en hel del i bogen. Den handler om hvordan dyrene på Arktis og Antarktis lever, og hvorvidt hurtige temperaturskift kan ændre deres hverdag meget let. En meget spændende bog. Jeg kommer bare sådan til at tænke på, at når nu det er så varmt her i Danmark, om det ikke kan påvirke temperaturen andre steder på Jorden, som f.eks. på nogle af de koldeste steder på Jorden?


25. maj 2011:
Det var endnu varmere i går end det var for to dage siden. Og det var det også i dag. Man begyn-der at frygte for det værre. Hvis det bliver for varmt, kan det jo gå galt og efter jeg har læst den der bog, har jeg lyst til at gøre noget ved det. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.


26. maj 2011:
Har sagt det til mine forældre. De siger at der ikke er noget at bekymre sig om. Jeg fatter ikke hvordan de ikke kan se det! Det er overalt i nyhederne. Danmark er nu blevet målt varmere end Egypten, strandende er tørret ud med flere dusinvis meter. Jeg begynder at blive bange for dyre-ne på Nordpolen, for dér er det også blevet meget varmere end normalt.


29. maj 2011:
Varmen vokser støt. Vi er i hvert fald oppe på de 44° nu og det er ikke ligefrem normalt i Danmark. På Nordpolen er der en hel del sne der er smeltet, hvis ikke det hele. For hvert sekund der går, dør der ét til dyr der boede deroppe før. Isflager bliver skubbet af alt det vand der er smeltet, de bliver skubbet længere og længere sydpå. Og alt det overskydende vand, oversvømmer alle de lande og byer der ikke har en høj beliggenhed.Den by hvor jeg bor i, ligger heldigvis højt nok til, at hvis – det er nok hellere når – Danmark, bliver oversvømmet er vi i sikkerhed. Det der bekymrer mig mest lige nu, er faktisk om alle ven-nerne og familien jeg har i andre byer, når at flygte i tide…


2. juni 2011:
Der er vand udenfor. Jeg kan se det fra loftsvinduet. Ude på markerne er der vand. Det er som om at alt svømmer derude og som om at alle de højeste træer er de eneste træer derude nu. Det er virkelig skræmmende at se. Noget af taget på vores hus har stormen taget med sig, så vi får det koldt og vådt i nat.
Min mor har haft et sammenbrud, fordi hendes bror og hans sønner ikke nåede væk i tide. De var blevet fanget i en vild storm i går i en anden by på vej tilbage hertil. Han nåede bare aldrig frem. Jeg havde et stærkt forhold med ham og hans to sønner - mine fætre - så jeg er også meget ked af det. Det er ret svært for mig at skrive det her lige nu, så jeg stopper her inden papiret bliver helt gennemblødt. Jeg bliver bare nødt til at sige en ting: Vi kan bare forvente det værste for i morgen.


3. juni 2011 (omkring kl. 02.36):
Jeg kan ikke sove fordi der larmer sådan både udenfor og indenfor. Jeg prøver at skærme for regnen der drypper ned igennem loftet og ned på min seng og ellers ned i alle de krukker der står rundt omkring.
Jeg er stadig lidt nedtrykt over i går, men det skal nok gå, når alt det her er overstået selvfølgelig. Det håber jeg i hvert fald. Der er endnu flere der omkommet siden sidst jeg skrev, gudskelov ikke nogen af mine bekendte, men det er virkelig forfærdeligt alligevel. Jeg vil ikke tænke på dyrene som jeg læste om før længere, nu spekulerer jeg på om os – menneskene – kan klare det.


7. juni 2011:
Det er alle i hele verden der er ramt af det her. Jorden er ikke hvad den har været. Vandet har ”slugt” alle Elkablerne på hele kloden. Der er intet mad, kun fisk. Hajerne svømmer frit omkring alle steder. Vandmængden var ikke rigtigt beregnet, så os i Slagelse er ikke sikre alligevel selvom vi ligger på et højt terræn. Ingen er sikre længere. Det her er det sidste jeg kommer til at skrive:
”Kære dagbog
I dag er nok den sidste dag nogensinde jeg skriver til dig. Så du må bære over med mig. Jeg kan ikke lide at sige farvel, det har jeg aldrig kunnet. Men i dag har jeg gjort det mange gange. Jeg sagde farvel til mine forældre i dag. Og som om det ikke skulle være hårdt nok, har jeg også sagtfarvel til resten af min familie. Jeg græder over dig lige nu dagbog. Nu er det også på tide at jeg siger farvel for altid til dig.
Elsker dig - din Ida.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...