Tonni & Ostemysteriet

Tonni går en tur i skoven, da han pludselig hører et bump. Dette bump fører til en masse uforklarlige hændelser, bla. mødet med Kaj, hemmeligheden omkring Onkel Børge, et ondt oste-lys og et storslået stegepandedrama! Hvordan skal det hele ende! Følg med i historien, og du vil få dine svar! :3 *Der bliver slået med stegepander* **ALT I DENNE HISTORIE ER SKREVET FOR SJOV, OG INGEN SCENER I DENNE HISTORIE ER MENT MED ALVOR** ***Denne historie er skrevet for lidt lang tid siden, så vi beklager mulige grammatikfejl, men slemmere er det ikke! :D*** ****Ingen kom til skade under optagelserne! ...Eller…Hvad?****

9Likes
6Kommentarer
710Visninger
AA

7. 7

 

Lindberg

Pludselig kom lyset igen, men denne gang sad han inde i buret.

“Jeg har prøvet på alle mulige måder, at få jer i den her fælde uden at det lykkedes, så nu har i bare at være taknemmelige,” (Det forstod Kaj og Tonni nu ikke helt, da de ikke rigtig så nogen grund til at være taknemmelig)

“Først sang jeg en sang om, at i skulle komme ind i et eventyrland, men det virkede ikke, for…”

Så afbrød Kaj ham vrissent:
“Var det dig! Den ‘søde’ sang! Du har trodset min tillid!”

Lyset hvæsede, og hamrede hånden ind i buret/hegnet, mens han råbte: “Tillid!?! Hah! Jeg stoler ikke på nogen!”

“Du har snydt mig…,” blev der mumlet et ukendt sted fra.

“Jeg har ikke snydt nogen!” Råbte Lyset, som troede at det var Kaj, som havde sagt det.

Kaj måbede.

“Je..Jeg..Jeg sagde ikke noget?” Stammede Kaj.

Pludselig kom der på magisk vis et lys ned på Børge, som tilsyneladende var den hemmelige stemme. Det var ham som var bundet til Kaj og Tonni.

“Du snød mig. Vi havde en aftale, men du snød mig..”. Det begyndte at gå op for Børge hvad der var sket (Ikke fordi nogen, andre end Børge og Lyset selvfølgelig, vidste hvad det var for en aftale, der blev snakket om)

“OPRØØØØØR!!! Skreg Børge så højt han kunne. Nu var han vred…

 

Marckmann

Kaj og Tonni kikkede forskrækket på Børge, der råbte op. Lyset så chokeret ud (så chokeret som et blåt lys kan se ud), og sagde så med høj stemme “STILHED” Alle klappede i, selv Børge, der stirrede rasende på Lyset, og lignede en overmoden blomme, der skulle til at springe.

“Jeg stoler som sagt ikke på nogen, jeg holder ikke mine aftaler osv. Så klap nu i, din lille frikadelle-lugte-ting! Jeg vil ikke høre mere!” sagde Lyset.

Børge åbnede munden, og skulle lige til at lukke alt sit raseri ud, da Tonni rejste sig (så godt som han kunne) Han pegede på Lyset med en tyk finger. “Du der! Hvad bilder du dig ind! Du snyder folk, binder dem, forråder dem, og så står du bare der og tørrer skylden af på stakkels, æh hvad du end hedder,” sagde Tonni, og kiggede ned på Børge, som han ikke vidste hed Børge. Tonni fortsatte. “Jeg finder mig ikke i det! Her er jeg blevet bidt, tabt, angrebet af et næbbet vildsvin, og besvimet…” Tonni talte på sine fingre, men han kunne ikke tælle så… “Flere gange end jeg bryder mig om at tænke på, og så finder jeg mig selv her, bundet til underlige lugte-monstre, og truet af et underligt Lys, som forbander os alle! SÅ jeg spørger igen! HVAD tror du lige du laver? Så sandt som jeg er Tonni ostemand, kræver jeg et ærligt svar! Der blev helt stille. Kaj og Børge kiggede beundrende op på Tonni. Lyset var målløs. I alle hans lysår, havde ingen vovet at tale sådan til ham. Ja, Lyset anede ikke hvad han skulle sige. Tonni stillede sig op med armene over kors, mens han stampede med den ene fod. “Nåh, så blev du stille, hvad? Din skurk! Hvis du ikke har noget at sige, så går jeg, NU” Hvis det ikke havde været fordi, Tonni var bundet sammen med Kaj og Børge, kunne han vel sagtens have gået ud, uden at det chokerede Lys ville have gjort noget. Men sådan var det ikke. Hovsa-snovsa, der faldt Tonni så lang han var, lige for fødderne af Lyset. (som ikke havde nogle fødder, men svævede) Kaj skreg, da han blev revet med Tonni i faldet, mens Børge, der var som i koma, bare fulgte med. Men det høje brag havde vækket Lyset fra hans chokerede tilstand, og nu følte Tonni sig ikke så modig længere…

 

Lindberg

Lyset stillede sig med den ene fod på Tonni’s ryg, som jo lå på gulvet efter faldet. Han tog sine arme op i muskel-stilling (Den stilling som man bruger, når man viser sine muskler frem), og råbte højt: “Ingen skal hundse rundt med Karl her!”

Alle fik et chok, for ingen havde jo tænkt over at han hed noget rigtigt. Men Karl. Det var et interessant navn.

Karl (Det kalder vi ham altså nu) åbnede munden som om, at han skulle til at sige noget, men der kom ikke en lyd ud. Han var lammet. (sådan da). Det var noget af det mest pinligste, Karl længe havde oplevet! De eneste som kaldte ham Karl var jo hans gamle mor og far.

Det var på højde med, at Supermand blev kaldt Torsten, altsååå.

Nå, men altså, mens Karl stod og måbede, havde Børge set sit snit til at slippe væk. Han havde lirket sig ud af det reb, som de havde været bundet sammen med, og nu var han på vej ud af døren.

Han vendte sig hurtigt om, før han begav sig ud af døren, og forsvandt.

Han nåede at gå cirka 20 meter før han fik dårlig smag i munden (Halvt på grund af et dårligt stykke løg fra løgsuppen, og halvt på grund af, at han havde efterladt de andre)

“Jeg må gøre noget,” skælvede han svagt.

“Og det skal være nu!” Han vendte sig om og listede tilbage mod hytten/huset/hvad du end vil kalde det, og kiggede så ind af

vinduerne.

 

Kaj’s synsvinkel:

Børge var gået. Hvordan kunne han gøre det? Det var hans Onkel? De havde gået gennem tykt og tyndt sammen, og så blev han bare efterladt. Hvad var meningen? Hvordan skulle han nu få aftensmad? For én ting var sikkert! Han kunne ikke selv finde ud af, at lave mad, og mad, dét skulle han ha’!  

 

Børge’s synsvinkel:

Børge kunne se skuffelsen i Kaj’s ansigt, gennem ruden.

Dét måtte han ordne senere.

Han listede sig gennem bagdøren, og ind til køkkenet. Han tog en stegepande, fra køkkenet, og gik mod døren til stuen, hvor folket befandt sig.

Nu skulle det være slut med bedrageri…

 

 

*******************************************************************************************************************

Historien er i bund og grund baseret på interne jokes, så hvis i ikke syntes den er sådan heeeeelt vildt underholdene, er det altså FORSTÅELIGT, mine små gubbifiske :3

 

Men altså, Resumé:

 

Lyset hedder Pludselig Karl, og det undrer de andre sig over! Tonni får et anfald, og prøver at flygte, men det er svært, da han er bundet! Børge flygter, men får dårlig smag i munden! Nu er der pludselig noget med et køkken og en stegepande! Hvor skal det dog ikke ende!?

 

-Lindberg

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...