Tonni & Ostemysteriet

Tonni går en tur i skoven, da han pludselig hører et bump. Dette bump fører til en masse uforklarlige hændelser, bla. mødet med Kaj, hemmeligheden omkring Onkel Børge, et ondt oste-lys og et storslået stegepandedrama! Hvordan skal det hele ende! Følg med i historien, og du vil få dine svar! :3 *Der bliver slået med stegepander* **ALT I DENNE HISTORIE ER SKREVET FOR SJOV, OG INGEN SCENER I DENNE HISTORIE ER MENT MED ALVOR** ***Denne historie er skrevet for lidt lang tid siden, så vi beklager mulige grammatikfejl, men slemmere er det ikke! :D*** ****Ingen kom til skade under optagelserne! ...Eller…Hvad?****

9Likes
6Kommentarer
714Visninger
AA

4. 4

 

 

Marckmann

Nu kan jeg forestille mig, at I derude sikkert gerne vil vide, hvad en  ‘Oste-forbandelse’’ er. Sandt at sige, det ved vi faktisk ikke helt endnu, men det her er jo en ostehistorie, så det virkede oplagt at kalde det en ‘oste-forbandelse’... Tilbage til Tonni, nej, Kaj. Kaj følte sig dum (altså han var dum, men det var først nu han opdagede det). Hvad betød den hersens ostemand også for ham? Han ville faktisk slet ikke have mere at gøre med Tonni. “Ham og hans lugtespas…,” mumlede Kaj, mens han trampede gennem skoven. Kaj brød sig slet heller ikke om tanken om oste-forbandelsen’. Hvad ville hans familie ikke sige, hvis de hørte, at han havde været i kontakt med en forbandet ostemand? Det var en hård beslutning, men Kaj realiserede at han var TVUNGET til at efterlade Tonni, hvis han ikke ville miste sin families gode navn og omdømme. Men hvad så med det der dejlige fugleland? Æv, det ville Kaj ikke komme til at se… Men lad os nu vende tilbage til Tonni, der var ved at blive ædt levende af… Et eller andet krybende, kravlende blåt lys, der hvis man spurgte Tonni, var SINDSYGT uhyggeligt og havde SINDSYGT store tænder, der bed sig igennem hvad som helst! Ligesom en gammel bedstemors gebis, I ved de der store, alt for hvide tænder, og så når de tager gebisset ud! Det minder mig faktisk helt om dengang hvor Tonni havde sin ‘svære periode’... Nå, hvor kom vi fra? Nårh ja, Tonni, der var ved at blive ædt af det underlige blå lys. Eller, hans ben var i hvert fald…

 

Lindberg  

Og det var utrolig nemt at se for Tonni, at det var ‘Det blå lys’ der var årsagen forbandelsen. Han var blevet bidt af en person/ting/dyr som havde forbandelsen, og forbandelsen var som en smitsom sygdom. Lidt ligesom en vampyr. ‘Tonni-Vampyr’. Det synes Tonni nu alligevel var lidt cool…

 

Og nu tilbage til Kaj: Han var lige trådt ind af døren til hans mor’s hus, og der duftede dejligt af løgsuppe fra køkkenet. Han tog sine sko af (Og ja, han brugte sko), og smed dem i entreen. Han gik ind i køkkenet som sædvanlig, og sagde, som om intet var hændt: “Det dufter skønt!” Mere nåede han ikke at sige, før det gik op for ham at det IKKE var hans mor som stod i køkkenet med næsen i suppen. Det var Kaj’s Onkel Børge! “Onkel Børge,” udbrød Kaj. “Hvad laver du dog her?” Børge drejede sig om og kiggede overrasket på Kaj. Så begyndte han at smile. Ondt. Rigtig ondt. Kaj havde altid tænkt at der var noget bizart over Børge, men han havde aldrig tænkt videre over det. Men nu stod Børge så og sigtede med sin pistol på Kaj. “Onkel..!?” Mere nåede Kaj ikke at sige, før der lød et brag, og så var der et langt lys...

Et hav af spørgsmål for gennem Kaj’s hoved: Hvad var der sket med hans mor? Hvad var der sket med Onkel Børge? Hvad var der sket med Tonni? Hvad var der sket med den ‘korte’ gåtur som det var planlagt han ville gå fra starten af? Spørgsmålene fortsatte og fortsatte…

 

Marckmann

Onkel Børge grinede ondt, og låste døren ned til kælderen hvor Kaj lige nu lå og funderede over en masse ting. Børge havde i mange år specialiseret sig i låse/lukke mekanismer og det kom ham til gode nu. Meget snedigt puttede han sin plastik pistol tilbage i bæltet og følte sig som den sejeste super-skurk i verden. Han havde helt selv udtænkt at han kunne få selv en plastik pistol til at sige bang, der skulle bare foretages nogle små justeringer og finpudsninger...Han gik med store skridt over til komfuret, hvor han ret så smart havde anbragt en lugtdæmper (forklaring kommer senere) Og en gryde med løg suppe kogte. Børge slubrede løgsuppen i sig med stort velbehag, og brølede højt da skålen var tom, “MERE SUPPE!” Hvad er det dog for et tyrannisk sted, vi er havnet? Hvad er der sket med Kajs mor? Hvad har lokket Børge til at gøre alle disse modbydelige ting som at låse sin nevø inde og spise overdrevent meget løgsuppe? Jo, for et par uger siden dukkede der et blåt væsen op, og det havde truet med at myrde Børge, der så havde lovet at gøre alt hvad væsenet sagde. Det eneste, det underlige blå væsen havde bedt om var, at Børge skulle spise en masse løgsuppe og grine ondt. Dette var en fair pris for ens liv, syntes Børge, og gik straks i gang. Og jeg lovede jo en forklaring på det med lugtdæmperen… det må vente, der er nødt til at blive gjort noget for at hjælpe Tonni nu!

 

Lindberg

Tonni lå bevidstløs op af den store sten, da han var blevet bidt af det blå lys. Der kan vi godt regne med at han ligger i et stykke tid, så tilbage til Kaj:

Kaj lå i kælderen hvor han sidst var blevet smidt. Det var ikke kun Kaj’s ben der var blevet ramt af pistolen. Det var også hans hjerte. Det var nået til bristepunktet. Kaj kunne næsten ikke klare mere pres fra ‘Den Store Stygge Verden’, så han tog en pistol (Sådan en var der tilfældigvis), og skød sig selv i hjertet…

Det var så det! Livet! Kort og godt! Vent, hvad!? Var det’ det’!? Var det livet? ‘Hovsa, snovsa’, så var det slut? Det kunne han ikke finde sig i. Det syntes Kaj bestemt ikke var acceptabelt! Men på den anden side...Det var jo ham selv der havde sagt farvel! Havde Kaj overhovedet et valg? nææh, det tror jeg så ikke lige. Så Kaj lukkede lige så stille øjnene og ‘sov ind’, i den uendelige drømmeverden…

Eller det troede han ihvertfald, indtil han vågnede ved duften af bagt kartoffel…Hans livret “Hmmm”...tænkte han. Var det sådan livet efter døden var? Bagte kartofler hver dag. “Det kan jeg godt vende mig til,” tænkte Kaj. Han åbnede øjnene ved tanken om en engel med grydelapper på, men i stedet var det Onkel Børge (!?!) Som stod med tårer ned af kinderne. Nu var Kaj forvirret...

      **************************************************************************************************  Så! Det var kapitel 4! Hvad synes I?

Bare sådan lidt info: Der vil fremover komme ét kapitel ud om dagen, som mig og Lindberg vil skiftes til at lægge ud ;) Håber I kan lide historien indtil videre :)

 RESUMÈ TID!

Tonni funderer over det at være en vampyr, og Kaj vælger at efterlade Tonni, og vender hjem, hvor han finder sin Onkel Børge... Der er noget værre rod med en løgsuppe, og pludselig er Kaj i livsfare!

 -Marckmann     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...