Tonni & Ostemysteriet

Tonni går en tur i skoven, da han pludselig hører et bump. Dette bump fører til en masse uforklarlige hændelser, bla. mødet med Kaj, hemmeligheden omkring Onkel Børge, et ondt oste-lys og et storslået stegepandedrama! Hvordan skal det hele ende! Følg med i historien, og du vil få dine svar! :3 *Der bliver slået med stegepander* **ALT I DENNE HISTORIE ER SKREVET FOR SJOV, OG INGEN SCENER I DENNE HISTORIE ER MENT MED ALVOR** ***Denne historie er skrevet for lidt lang tid siden, så vi beklager mulige grammatikfejl, men slemmere er det ikke! :D*** ****Ingen kom til skade under optagelserne! ...Eller…Hvad?****

9Likes
6Kommentarer
717Visninger
AA

2. 2

 

 

Lindberg

Tonni prøvede at bevare fatningen. Det ville jo ikke være for godt hvis Tonni besvimede for 4. gang den dag. Men nu er det jo sådan, Lille Ven! At livet tilfældigvis ikke er spor retfærdigt, Så der lå han så igen. For 4. gang den dag, lå Tonni og gryntede i søvnens lange timer…

Kaj kiggede forfærdet på Tonni, og tænkte: Hvad pokker er der dog galt med den dreng?  Det fik han dog ikke svar på. Kaj var så optaget af at studere Tonni, at han overhovedet ikke lagde mærke til det store grantræ forude…*KRASH, BAM, BUM!* Sagde det, og så gik det ned af bakke. Kaj kunne dårligt reagere før han bemærkede at Tonni var gledet af Kajs ryg og dermed forsvundet…

 

Marckmann

Kaj selv gled med et forfærdeligt skrig ned gennem grantræets grene, for han kunne ikke nå at komme op i omdrejninger igen. Han håbede ikke, at han ville ramme Tonni. *smask* sagde det, da Kaj ramte jorden, og han mærkede adrenalinen suse igennem hele sin bussemands-oste krop. Heldigvis var han ikke landet ovenpå Tonni. Men hvor pokker var Tonni henne? Kaj undrede sig meget. Det kunne da ikke være SÅ langt væk, Tonni lå.  Men der var virkelig intet spor af Tonni. Kaj satte sig blævrende ned, og tænkte sig grundigt om. Hvad var der så specielt ved denne her Ostemand? Hvorfor havde Kaj overhovedet begivet sig ud på denne færd langvejs fra? Kaj måtte søge efter svaret i det dybeste, mørkeste, og klogeste af sin hjerne, (hvis han da havde en)

 

Lindberg

“Hmm…,” tænkte Kaj, og ledte efter svaret i hans ‘hjerne’. Efter han havde tænkt i næsten en time, og stadigvæk ikke havde fundet svaret, gav han op. Han skulle lige til at traske hjem af, da han hørte fuglene synge en ‘finurlig’ melodi. Men der var noget mere over det. Det var ikke bare en melodi. De sang! Med rigtige stemmer, sang de en tekst! Med ord! Med rigtige menneskelige ord! Kaj kunne næsten ikke tro sine egne øre. Han prøvede dog at opfange teksten. Stille som en mus,  prøvede han at lytte efter hvad fuglene sang. Først kunne han ikke rigtig opfange det, men efter et par minutters lytten, begyndte det at gå op for ham…:

“Kom med, kom med, kom med til et sted. Hvor fuglene bor, og planterne gror. Kom med til drømmeland, og få dit svar. Blot indtast en kode, og flyv så afsted. Kom nu, kom nu, vi VIL ha’ dig med!”

Sådan lyd fuglenes ‘finurlige’ sang...

 

Marckmann

Kaj fik tårer i øjnene. “Hvor er det smukt,” hviskede han, og overvejede seriøst at tage med fuglene. Men hvad så med Tonni? Skulle han efterlade ham… hvor han nu end var, mens Kaj selv tog med fuglene? Som I kan se har Kaj et lille dilemma her.  “Øv, jeg har ikke engang den der ‘kode’, som fuglene synger om”, mumlede Kaj, og følte sig en hel del fortabt. Nu ved vi jo også alle sammen godt, at Kaj ikke ligefrem var den klogeste af alle, men en smule visdom besad han dog. Tonni! Tonni var koden! Selvfølgelig! Kaj måtte finde Tonni, og sammen måtte de foretage rejsen til det mystiske sted, som fuglene sang om. Kaj rejste sin store krop fra jorden, og pustede. Nu måtte han påtage sig den opgave (som han bildte sig ind) havde været ham pålagt fra hans livs start. Nu, skulle det ske. Hvor var den lille Ostemand? Der var ingen lugt at gå fra, for Tonni havde jo ‘lugte-spas’, så han var altid meget renlig. Og desuden, hvis Kaj overhovedet havde haft en god lugtesans, ville han ikke kunne have holdt sin egen lugt ud…

 

Lindberg

Han var hurtigere oppe at stå end man kunne nå at sige… “Hjæææææælp!”. Det var lige godt mærkeligt? Tænkte Kaj, og kiggede rundt. Det var bestemt ikke det Kaj havde tænkt sig at sige…? (Kaj var nemlig ikke så god til at skelne mellem fantasi og virkelighed) “Hmmm,” mumlede Kaj. “Hjæææælp!” lød det igen. “En eller anden!?”. Nu var Kaj klar over at det ikke var hans fantasi der var løbet løbsk (igen), men at det var Tonnis stemme, der kaldte. “Supermaaaaaaand!” Råbte Kaj, og så var han fløjet afsted, for at redde Tonni…

 

 

***********************************************************************************************

Yes, det var så andet 'kapitel'.

Tingene bliver mere og mere dramatiske, men bare vent, det bliver vildere endnu! Så I kan GODT glæde jer til 3 kapitel!

 Tid til resumé børn!

 Tonni besvimer igen, og Kaj beslutter sig for at flytte ham til et sikkert sted. Men det hele går galt, og Tonni forsvinder... Og hvad med de fugle der? Følg med i kapitel 3! xD  

-Marckmann    

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...