I'm In Love With You

17-årige Rose Lewis' mor døde i en bil ulykke for tre år siden, har Rose pludselig ingen familie længere. Rose kender nemlig intet til sin far, men da Rose ved et tilfælde mødte Niall Horan på hospitalet valgte hun at holde kontakten. Rose har kun Niall og sin bedste veninde Lucy Madison. Rose er træt af hun intet ved om sin far så hun beslutter sig for finde ham, men det kommer ikke uden problemer.

10Likes
8Kommentarer
424Visninger
AA

3. 2: Ved du overhovedet hvorhenne han bor.


"Det er Niall," sagde jeg, da jeg tog telefonen.
"Hej Niall, jeg ville bare spørger efter om Rose fik dig til at sige nej?"   
"Nej Lucy, det gjorde hun ikke.. Kan du seriøst ikke selv se de andre ville kigge lidt, hvis jeg kom med dig til skole fest, eller hvad du nu kaldte det?" 
"Jo, de kan da bare blive jaloux.." Hun lød lidt sur, "du kan godt lide Rose ikke?" Jeg nikkede, men det kunne Lucy selvfølgelig ikke se. 
"Niall?" Hendes stemme lød bekymret.
"Undskyld Lucy, jeg bliver nød til at smutte." Jeg trykkede på den rød 'afslut' knap. Nogle gange undrede jeg mig over hvorfor jeg egentlig havde givet hende mit nummer. 

"Niall!" 
"Hvad!" 
"Rose er her!" Jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne, og løb ned til Rose.

"Hej," sagde jeg, da jeg så hende. 
"Hej, Niall jeg må snakke med dig." Hun tog fat i min hånd og trak mig med sig. 
"Hvad skal vi?" Jeg var lidt bange, underligt. Rose førte mig ind på mit værelse. 

"Niall... Jeg har noget meget vigtig at fortælle, og jeg håber du vil hjælpe mig." 
"Ja selvfølgelig vel jeg det... Hvad er det jeg skal hjælpe med?"
"Du ved nok at jeg aldrig nogensinde har kendt min far ikke?" Jeg nikkede, "ja, og jeg har så tænkt mig at jeg ville finde ham, men jeg er for bange til selv at gå i gang."
"Rose Lewis, du skal ikke være bange. Jeg skal nok hjælpe dig.."  

Jeg elskede at kunne gøre tænk for Rose, da hun også gjorde mange ting for mig. Hun var bare så sø- Så ikke mere dagdrøm Niall. 
"Hvornår kan vi begynde?" 
 Jeg trak på skuldrene, "det ved jeg ikke." 
"Kan du i dag?" 
"Desværre Rose Lewis, men jeg kan måske i morgen." 
"Tak Niall, du er bare den bedste, vi ses i morgen," sagde hun hvorefter hun kyssede mig på kinden, og forsvandt. 

***
Jeg havde glædet mig til i dag, og så alligevel ikke. Hvad nu hvis vi ikke kunne finde ham? Hvor ked af det måtte Rose ikke lige blive? 

Jeg var stået tidelig op for af lave morgenmad. Jeg vidste hun elskede kalkun bacon, så det havde jeg lavet til hende. 
"Bang, bang." Rose var her! 
"Hej, smukke," sagde jeg da jeg åbnede døren, "jeg har lavet morgenmad. Kalkun bacon som du elsker." 
"Du ved da også bare hvad vi pige kan lide Niall." Rose hang sin jakke op, og gik ind i køkkenet. 
"Hvor er det altså flot Niall." Rose kiggede hen på spisebordet, hvor der lagde rosenblad og dækket op til to, og så om til mig. 
"Var? Nå det er ikke noget jeg har lavet, det er nok Harry." Hendes øjne blev pludselig fuld af skuffelse.

***

"Ved du overhovedet hvorhenne han bor?" spurgte jeg, mens Rose, kiggede ned i et land kort. 
"Nej, hvor skulle jeg dog vide det fra?" Efter tre time, med jagt efter Roses far kan man altså godt blive lidt sur. 
"Så bliver det nok også bare helt vildt let at finde ham," sagde jeg med sarkasme i stemmen. 
"Undskyld, jeg ikke lige vidste hvorhenne han boede, det må du virkelig undskylde Niall!" Rose smed kortet ned på jorden og gik. 
"Rose Lewis vent! du kan ikke bare gå!" 

Rose kiggede sig blot tilbage, og begyndte så at løbe.
"Rose Lewis!" Jeg havde tænkt på om jeg også skulle begynde at løbe, men da jeg skulle til det kom der en hel masse pige.

"Arrh! du er Niall Horan!" Rose kiggede sig igen tilbage, hvor vi fik øjn kontakt. 
"Må jeg få din autograf?" 
"Ja, selvfølgelig." Jeg skreg mit navn på papirerne, og sagde jeg skulle videre da jeg lige havde noget jeg skulle nå.

"Du har ringet til Rose Lewis, please læg en besked så ringer jeg tilbage." Telefonsvare igen. Helt ærligt Rose, så sur kan du altså heller ikke være. 
"Hej Rose Lewis.. Vil du ikke nok ringe, jeg savner dig." 

***

"Niall her." 
"Hej, du bad mig ringe." Rose lød stadig sur.
"Rose Lewis, jeg ville bare sige undskyld for i går, og så ville jeg spørger efter om jeg måtte kommer over, der er noget jeg godt vil spøger dig om?" 
"Selvfølgelig, og undskyld selv, jeg ved altså ikke hvad der gik af mig, jeg var måske bare lidt oppe at køre." 
"Det helt i orden.. Jeg kommer om lidt, ses." 

Jeg skyndte mig i tøjet, og afsted. 
"Vi ses drenge!" råbte jeg, og smækkede døren efter mig.

Jeg satte mig ind i min bil, og kørte hen til Rose. Jeg tændt for radioen, de spille Roar. Jeg elskede virkelig den sang, så selvfølgelig skrålede jeg med.

Jeg parkede min bil unde foran Roses lejlighed. 
"Hej, smukke!" råbte jeg da jeg kom ind af døren. 
"Hey Niall." Jeg gik ind i stuen, men der var hun ikke. 
"Hvor er du henne?" 
"Jeg er her inde." Det lød som om det kom fra hendes sove værelse. Var hun virkelig ikke stået op endnu? 
"Er du stadig ikke stået op?" 
"Nej!" 

Jeg kom ind til hende, og satte mig på hendes seng.
"Hvad ville du spørge om?" 
"Det var bare.. Vil du- skal vi lede efter din far igen?" Hun kiggede forvirret på mig, "det var jo ikke det du ville sige Niall." 
"Nej, Rose Lewis, vil du med på en date?" Jeg lukkede øjne, og åbnede kort efter der ene. 
"Ja, det vil jeg godt," svarede hun med et smil.
"Godt, skal vi sige i aften klokken syv." Hun nikkede. 
"Fint, så henter jeg dig der, men skal vi lede efter din far?" 
"Ja, det skal vi, jeg tager bare lige noget tøj på, og så kommer jeg." Rose og jeg rejste os fra hendes seng, og jeg gik ud. 

***
"Hvor tror du vi skal starte med at lede?" spurgte jeg da vi sad i bilen. 
"Det ved jeg ikke, vi kan jo starte i det kvarter, han bor i."
"Ved du hvor der er?" 
"Nej." Jeg rystede på hovedet af hende. 
"Niall må jeg spørger dig om noget?" 
"Ja selvfølgelig," svarede jeg lagde min hånd på hendes lår.
"Synes du, jeg er tosset?" Jeg kiggede kort på hende. 
"Ja, men på en dejlig måde." 
"Må jeg så spørger dig om noget andet?" 
"Hvad så?" 
"Synes du jeg er en dårlig veninde?"
"Nej, hvorfor spøger du om det?" 
"Fordi Lucy, godt kan lide dig." Jeg grinte lidt.
"Lille skat, der er mange der kan lide Nialler:"

Jeg stoppede bilen ved parken. 
"Niall, inden du går ud, må så ikke godt lige spørger dig om det jeg egentlig hel tiden har ville spørge om?" 
"Ja." 
"Har du lige så meget lyst til at kysse mig som jeg har til at kysse dig?" Jeg kiggede på hende, kort inden jeg kyssede hende. 
"Var det svar nok?" Hun nikkede.
"Skal vi så se om vi kan finde din far?" 
"Ja."  

----------------------------------------------

Undskyld, jeg var så lang tid om at 
komme med dette kap, men nu er det her
så jeg håber i kan lide det, og ja den virker
måske lidt kedelig nu, men jeg tror selv
og håber på den bliver bedre.
-ONEDIRECTIONLOVER

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...