I'm In Love With You

17-årige Rose Lewis' mor døde i en bil ulykke for tre år siden, har Rose pludselig ingen familie længere. Rose kender nemlig intet til sin far, men da Rose ved et tilfælde mødte Niall Horan på hospitalet valgte hun at holde kontakten. Rose har kun Niall og sin bedste veninde Lucy Madison. Rose er træt af hun intet ved om sin far så hun beslutter sig for finde ham, men det kommer ikke uden problemer.

10Likes
8Kommentarer
426Visninger
AA

2. 1: Du fik ham til at sige nej, gjorde du ikke?

3 år senere.

undskyld billedet virkede ikke, men det er Rose Lewis' synsvinkel.

Længe havde jeg ville spørger Niall om det, men jeg havde aldrig turde. Det er vel også mest normalt det er drengen der tager det første skridt. Hvorfor i grunden det?

"Hvad tænker du på?" lød Lucys stemme.
Jeg rystede kort på hovedet. "Ikke noget."
"Så det var altså ikke Niall du sad og tænkte på?" Lucy kiggede på mig ned blikket tror-du-selv-jeg-er-dum? 
"Måske."
"Uhh... Der er nok en der er lidt forelsket." 
"HOLD OP!" 

Jeg var virkelig træt af at hun altid skulle få det til at lyde som om jeg var forelsket i ham. Men det var jeg jo sådan set også, hun vidste det bare ikke. 

"Du er forelsket i ham ikke?" 
"Nej.. Lucy han er bare min ven." 
"Godt så gør det altså ikke noget jeg invitere ham ud vel?"

Kort kiggede jeg op på hende, hvor jeg bagefter rystede på hovedet.
"Nej, jeg er ligeglad." Men det var jeg egentlig ikke.

Lucy tog sin min telefon og ringede op til Niall.
"Hej Niall, det er Lucy, kommer du ikke over til Rose hun savner dig." 
"LUCY!"
"Fedt ses." 

Lucy tog telefonen fra øret og lagde den på bordet.
"Han kommer om fem minutter." Jeg rullede bare øjn af hende.

Jeg var lidt træt af jeg ikke bare kunne fortælle hende det, men så vidste jeg også hvad der ville ske. Hun kunne jo nemlig også godt lide ham, og det drillede jeg hende nogen gange med, så hvis jeg fortæller hende at jo også kan lide ham vil hun sikkert bare drille mig. 

"Hey babs." Niall glade stemme fyldte rummet. Lucy var som altid den første i armene på ham.
"Hvad så? Hvorfor skulle jeg komme?" Niall kiggede spørgerne på Lucy. 
"Jeg synes bare der manglede noget, og så tænkte jeg dig." Jeg kiggede på hende med 'sikkert' blikket. 
"Og det var ikke bare fordi du synes han er vildt lækker, så nuttet og han flotte blå øjne er så dejlige?" Jeg prøvede at efterligne Lucy, men jeg fik bare en albue i maven.

Vi havde sat os til at se en film, men det lød nu ikke rigtig til at Lucy og Niall så så meget film. Lucy var meget mere optaget af Niall. "Skal vi se film, eller skal vi ikke?" spurgte jeg, da jeg var ved at være godt træt af de to. "Kan du ikke bare se den, så kan vi tage hjem til mig, ikke Niall." Lucy kiggede først på mig og derefter på Niall. Jeg kiggede på ham med blikket: Vil-du-ikke-nok-blive? Heldigvis forstod han mit blik, og svarede Lucy, at han hellere ville se filmen. "Hey Niall. Jeg tænkte på om du ikke ville være min date til arvgangsballet?" Lucy kiggede bene på ham, hvorefter vi fik øjn kontakt. "Nej, den går ikke lige Lucy. Hvad tror du ikke også de andre vil sige?"

***

"Farvel." Lucy lukkede døren efter Niall og kom hen til mig.
"Du fik ham til at sige nej, gjorde du ikke?"
"Nej. Han har jo rat Lucy, hvad tror du ikke lige de andre vil tænke?" Lucy kastede en af sofapuderne i hovedet på mig.
"Av!"
"De ville synes jeg var virkelig sej, så ville jeg blive populær, og få en hel masse venner."
"Ja, Lucy en masse venner som kun er der for at møde Niall."
"Hvad så? jeg fatter bare ikke du fik ham til at se nej."
"Det var ikke mig!" råbte jeg da Lucy fossede ud til døren.
"Det er jo bare noget du siger!" råbte hun med tårer i øjne.

Jeg satte mig til at se Awkward, på MTV, jeg kunne virkelig godt lide den serie, da jeg også følte mit liv engang i mellem var AWKWARD!
 "Rose?" Jeg kunne høre min mormors stemme kalde på mig.
"Hvad så?" Jeg sprang over ryggen på sofaen og løb ud i køkkenet.
"Kan du ikke lige smutte ned til købmanden for mig?
"Jo selvfølgelig kan jeg det mormor." hun gav mig nogle penge og en indkøbsliste. Jeg gik ud i gangen for at tage mine sko og jakke på.
"Farvel, vi ses om lidt!"

Jeg fór ud af døren og smækkede den efter mig. På vejen hen til købmanden kunne jeg se en hel masse børn med deres far, hvilket fik mig til at tænke på jeg egentlig aldrig har kendt min far. Det var jeg egentlig lidt ked af da jeg jo virkelig havde brug for en lige nu.
***

"2 liter mælk, 1 fløde, og en pakke tomater." læste jeg, fra sedlen mormor havde givet mig.
Jeg fandt mælken og fløden, men da jeg skulle til at vende mig rundt stødte jeg ind i en høj person.
"Hov undskyld," sagde den mørkhåret høje mand.
"Det er helt i orden." 
Jeg smilet til ham og fandt tomaterne. 

"Tredve kroner," sagde pigen bare disken, udfra navne skiltet hed Olivia. Jeg rakte hende pengene og tog pakkede varerne ned i en pose.

Jeg kiggede på skyerne mens jeg gik hjemad, eg elskede at kigge op i skyerne, det var noget mor og jeg havde sammen, den gang hun levede. At kigge der op gav mig tårer i øjnene.

***

Jeg havde i lang tid sagt til bedste at jeg ville vide hvem min far var, og jeg godt ville møde ham, men bedste havde altid sagt at det bliver ikke i dag. Niall havde sagt han godt ville hjælpe mig med at finde ham en dag, men jeg havde turde bare heller ikke helt, for hvad nu hvis jeg aldrig fandt ham?

    --------------------------------------------

Undskyld det ikke blev så langt.

Jeg har en masse idéer med den

her. Håber i kan lide den og vil læse.

-ONEDIRECTIONLOVER

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...