He's my teacher! -Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 28 jun. 2014
  • Status: Igang
Hvad gør man, hvis man kan lide sin lære, og han kan lide dig? Det bliver Amalie nød til af finde ud af. Hendes lære Mr. Styles er vist lidt flirtende.

23Likes
47Kommentarer
2897Visninger
AA

4. Alene i et hus med Harry tegner ikke godt.

”Hvad skal du hen skat?” spurgte Mr. Styles, what a flirt..

Jeg så han havde stoppet bilen, og var gået ud af den. Han gik over mod mig.

Jeg vendte ryggen til ham. Jeg gad ikke have, at han skulle se på mig. Jeg havde vandfast mascara på, det bliver jeg jo nød til med min mor og Mads, men jeg ved ikke om den stadig holder.

Mr. Styles drejede mig, så vi stod ansigt ...til ansigt. Hans smil faldt, da han kiggede mig i øjnene. Fedt, jeg ligner sikkert lort.

”Amalie.. Hvad er der sket?” spurgte han med bekymring. Jeg rystede på hovedet, for at signalere at alt var i orden. Han lagde hånden på min kind.

”Av” græd jeg. Eller.. Næsten. Jeg kunne bryde ud i tårer når som helst. Mr. Styles fjernede hans hånd fra min kind, og gispede.

Tis! Jeg havde glemt at dække det blå mærke til. Jeg kiggede Mr. Styles i øjnene, og hans øjne var fyldt med bekymring.

”Amalie dog.. Kom” han tog min hånd, og førte min ind på passager sædet i hans bil.

”Hvor skal vi hen?” spurgte du nysgerigt.

”Hjem til mig” han smilte med et venligt smil.

 

Vi sad og snakkede lidt om hvad der var sket. Jeg havde ikke rigtig lyst til at snakke om det, men han fik det presset ud af mig.

Han gispede og havde tårer i øjnene da jeg var færdig med at fortælle ham alt.

Det var måske lidt mærkeligt at jeg bare sådan fortalte ham om min far og min mor, men jeg følte at jeg kunne stole på ham.

”Hvor var du på vej hen Malle?” spurgte han.

”Malle? Seriøst Mr. Styles? Jeg var” du nåede ikke at sige mere, for han afbrød dig.

”Ja, Malle” startede han smilende. ”Og kald mig Harry når vi er uden for skolen” Harry. Det navn klæder ham. Det er smukt ligesom ham.

”Synes du jeg er smuk?” spurgte Harry. Mine øjne vidnede. Kan han læse tanker?!

”Lad os bare sige det, men søde Malle, du snakker højt” smilede han lumsk. Omg, hvor pinligt! Åhhh nej, jeg kunne føle mig selv rødme, så du gemte dit ansigt i mine hænder.

”Stop. Du skal ikke gemme dit smukke ansigt. Jeg synes du er sød når du rødmer!” sagde han. Awwwww, hvor sødt!

 

”Når Malle, hvor var du på vej hen?”

”Jeg skulle hjem til min bedste veninde Maria”

”Du burde nok ringe til hende, og fortælle at du ikke kommer alligevel” Du nikkede, og tog din telefon, tastede hendes nummer ind, og ventede på at hun tog den.

 

-
-
-
-
”Hallo?” lød det i den anden side af røret.

”Hej Ria, jeg kommer ikke alligevel”

”Hvorfor ikke?”

”Jeg kan ikke forklare det. Men bare rolig, intet er sket med mig. Jeg ringer til dig i morgen” sagde jeg og lagde på. Vi magter ikke at sige farvel til hinanden. Vi er nogle dovne piger.

Mr. Sty- jeg mener Harry, startede bilen og kørte.

”Hvorfor ville hun vide om du var okay?” spurgte han efter at have kørt i 5 minutters stilhed.

”Hun er den storesøster jeg aldrig fik. Hun passer bare på mig” smilede jeg.

”Det er altid dejligt at have sådan en. En man kan fortælle alting til, du ved” sagde han.

Efter 5 minutters stilhed, igen, kørte han ind i en garage. Han hoppede ud af bilen, og gik over til min side. Der åbnede han døren for mig.

”Sikke en gentleman, tusind tak” sagde jeg, og stod ud af bilen. Harry smækkede døren, tog min hånd og gik hen mod fordøren.

”Jeg prøver” sagde han med et varmt smil.

Da han havde åbnet døren og var trådt indenfor, sagde han ”Du må altså godt komme ind” og grinte. Du gik så indenfor, og tog jakken og skoene af.
 

Harry gik ind i hvad jeg tænker var stuen, og jeg fulgte efter. Han satte sig i sofaen. Jeg satte mig på stolen overfor.

”Jeg bider altså ikke” sagde han. Og hvis mine øre ikke tager helt fejl, mumlede han ”Med mindre du vil have det”.

Jeg lod som om at jeg ikke havde hørt det sidste, og satte mig i samme sofa som ham.

Han syntes åbenbart at jeg sad lidt langt væk, for at rykkede tættere mod mig, så der var ingen mellemrum imellem os, og lagde armen over min skulder. Jeg begyndte at grine.

”Hvad er der Malle?” spurgte han. Hans stemme.. Den var så dyb og hæs. Jeg er forelsket i den. Når ja! Han stillede mig et spørgsmål.

”Ikke noget. Det er bare sjovt. Det ene øjeblik er du flirtende, det næste er du hjælpsom og forstående, også puf. Du er tilbage til flirtende” sagde jeg. Han grinte af min kommentar.

”Har du lyst til noget at drikke?” spurgte han lige så høfligt.

”Ja tak” sagde jeg, og fulgte efter ham ud i køkkenet. Jeg gad ikke sidde alene i hans stue, i hans hjem. Klokken var blevet 17, da du spurgte ”Hey Harry?”

”Hmmm” sagde han.

”Bor du her alene?”

Ham smilede lumsk. ”Jeps” sagde han så. Åh nej. Alene i et hus med Harry, og han smiler lumsk. Dette tegner ikke godt.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...