Little White Lies - 1D&JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2014
  • Opdateret: 13 feb. 2014
  • Status: Igang
Alice Johnson, er i virkeligheden Alice Bieber. Justin Drew Biebers søster, som ingen kender til. Han havde fået hende bosat ved en af hans venners, Matt Johnson, forældre, og lod som om at hun var Matts lille søster, så ingen ville vide at Justin havde en lille søster, på 18 år. Det ville være for farligt, mente han. Men en dag ville Alice ikke mere, hun fik nok af at Justin nogle gange sagde at de var kærester, hvilket betød at de er nød til at “kysse” hinanden, hvilket Alice kunne kaste op over. Hun stak af, og møder Liam fra One Direction i L.A, hvor de skaber et utroligt venskab - (Liam er sammen med Sohipa) - Men Alice får et bedre forhold med Niall Horan, men hun er jo nød til at fortælle at hun er Justin Biebers søster, men gør hun det? - Eller lader hun vær, for at bevare sit forhold med drengene, eller er hun for bange. - Historien har skiftet navn: før hed den "Tell the truth"

14Likes
15Kommentarer
901Visninger
AA

3. Enough

”Smil Justin” flere paparazzier var dukket op foran Matts hus, hvor Justin skulle hente mig. Flere glimt strøg forbi, det var som om det lynede uafbrudt, men det var bare belizerne fra kameraerne. Jeg lod min krop falde ned på min lidt halvslidte seng. Jeg orkede ikke endnu engang, at spille Justin, min egen brors, kæreste. Jeg fik bare kvalme over at tænke på det, det var jo ulækker. Han havde fået mig bosat hos Matt, så det ville se mere ægte ud, hvis jeg kunne sige det.

Jeg havde en fin kjole på, da Justin ville tage mig med til en filmpremiere, som jeg helst ville undgå. Jeg hadet at lyve for folk, og nu havde jeg faktisk gjort det i 3 år. I hele tre år, havde Justin fakede, med at jeg var hans kæreste, og at vi var så lykkelige sammen. – Flere gange havde jeg sagt til ham, at jeg ikke gad mere, men han på en eller anden måde, om det så var afpresning, eller vold han brugte, fik han mig overtalt.

  ”Er hun på sit værelse? ” Justins stemme kom fra gangen, efter døren havde smækket. Han var nået indenfor, og lige til tiden, uheldigvis. Jeg rejste mig op fra sengen, og så mig selv en sidste gang i spejlet. Jeg havde valgt, at sætte mit lange brune hår, op i en lang fletning. Jeg var ret tilfreds med resultatet, det sad perfekt. Mine brune øjne havde et omrids af eyeliner, og mascaraer – sikke en skam, mine øjne var ellers så smukke uden. Mine fyldige lyserøde læber var dækket med en rød læbestift, mens mit smalle ansigt, havde et tyndt lag Foundation over sig, for at dække de få bumser jeg havde. Selv stjerner havde bumser, det var bare en del af live, Justin havde sagt, at jeg skulle gøre noget mere ud af mig selv i aften, da vi skulle møde en masse kendte, hvilket ikke skete tit for mit vedkommende. Filmpremieren vi skulle til var for hans egen film, Believe. Den ville jeg helst slippe for.

  ”Alice? ” Justin åbnede døren langsomt ind til mit værelse, mens han stak hans hoved ind. Jeg mødte hans øjne i spejlet, og jeg smilte svagt til ham. Hans hår var smurt tilbage, og han havde en smoking på. Han gik langsomt ind til mig, mens han lukkede døren bag sig. Han lagde sine arme om mit liv, og jeg gøs. Det var så forkert at han rørte sådan ved mig. Bare jeg kunne skubbe ham væk, og flygte. Jeg ved virkelig ikke hvor mange gange den tanke var kommet. – men jeg var for bange.

  ”Justin, hvornår kan vi droppe det her? ” jeg gik væk fra spejlet, for at få ham til at slippe mig. Jeg kiggede ud af vinduet, gennem gardinerne, som jeg havde trukket for. De var der endnu, og ventede bare på at vi kom ud, ligesom et rovdyr der ventede på sit bytte. Justin tog min hånd, og jeg vende mig mod ham. Han smilte modvilligt, som om han var ved at blive vred. Jeg kunne mærke hvordan jeg blev bange, og frygtede at han ville gøre mig noget, igen.

  ”Hvad snakker du om? ” han lod sit blik blive hårdere, samt hans stemme, mens klemte min hånd en anelse. Jeg blev skræmt af hans øjne, der nærmede sig mig, og hvordan hans smil blev ondskabsfuldt. Jeg vidste at jeg havde gjort noget dumt. – men jeg var stadigvæk i tvivl om hvorfor, han gjorde sådan noget mod mig? Hvorfor han brugte mig til det her? – jeg lod forsigtigt mit blik blive rettet mod gulvet. Jeg ville ikke kigge ham i øjnene. Det var for skræmmende.

  ”Undskyld” jeg vidste ikke hvorfor jeg sagde undskyld, det var jo ham der skulle sige det, og så lade mig gå. Jeg vidste at jeg ikke ville slippe så nemt, jeg vidste der ventede mig noget, når jeg kiggede op igen. Forsigtigt lod Justin sin hånd føre mit blik mod hans. Hans brune øjne var kolde, mens han smilte. Han lod forsigtigt vores læber mødes, og lod sin hånd holde mit hoved fast. Jeg mærkede hvordan hans tunge forsøgte at komme ind til min, men jeg lod min mund være lukket. Jeg ville ikke have hans klamme tunge ind i min mund. Kysset føltes, som en evighed. Man kunne høre Matt ude i gangen, som snakkede med en af hans venner, som var kommet over inden Justin kom. Stille lod Justin sit hoved rykke sig, og vores øjne mødes. Han smilte tilfreds, og jeg fakede et smil til ham.

 

*****

”Alice og Justin, kig her ovre” Justin stoppede op, og vendte sig mod paparazzierne. Det var typisk ham, altid et billede. Jeg fulgte trop, og smilte sukker sødt til mændene der stod med de store kameraer. Jeg kiggede rundt på dem alle, da jeg mærkede nogle læber på min kind. Blitzerene gik amok, og det var åbenbart guld værd. ”Kom lad os gå videre” Justin skubbede forsigtigt til mig, og vi forsatte hen ad den røde løber. Justin havde en hånd på min ene hofte, og jeg kunne bare mærke væmmelsen igennem min krop. Det var jo bare så forkert, at min bror skulle holde sådan ved mig. Vi gik ind ad den store dør, til biografen hvor det skulle foregå, mens man kunne høre fans skrige udefra.

  ”Justin” en sød stemme kom bag os, hvilket fik os til at kigge. En flot blondhåret fyr kom gående mod os. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så var det Niall Horan. Jeg havde ikke snakket med ham før, jeg var bare fan af One Direction. Justin ville aldrig lade mig snakke med nogle af hans kendis venner, da han ’gjorde det for min sikkerheds skyld’, min bare røv. Niall og Justin gav hinanden hånden, og et hurtigt kram. Niall smilte til Justin, uden at have skænket mig et eneste blik, det var lidt som om jeg ikke fandtes.

   ”Det her er min dejlige kæreste Alice” Justin løj endnu en gang, mens han smilte sødt til mig. Niall lod sit blik vende sig mod mig. Hans ansigt frøs, mens han forsøgte at smile til mig. Vores øjne mødes langt om længe, og jeg blev positivt overrasket. Nialls øjne var jo blå som havet.

  ”Hej Alice” han rakte mig hånden, og jeg klemte den forsigtigt. Niall var rolig, men overrasket, som om hans forestillinger om mig, var bedre end forventet. Jeg tog stille min hånd til mig, da jeg aldrig havde holdt en fremmede drengs hånd i særlig lang tid. Jeg smilte sødt til ham, og mærkede en kildende følelse i maven, da vores blikke mødes, og den blev kun vildere når vores hænder mødte hinanden.

   ”Kom skat, lad os gå ind” Justin stillede sig lidt i vejen, så Niall gik et skridt bagud. Hvorfor skulle han nu også lige stille sig i vejen? Jeg lod mit blik gå fra Justins ansigt til Nialls søde smil, som stadigvæk var plantet i hans ansigt. Niall var jo fan af Justin, så måske skulle han også se filmen. Justin begyndte stille og roligt at bevæge sig mod døren ind til salen hvor vi skulle se filmen, men stoppede da jeg ikke fulgte med.

   ”Skal du ind og se den Niall? ” jeg smilte til Niall, som fik et stort smil på læberne da jeg spurgte. Han virkede overrasket, måske over min stemme? Jeg anede det virkelig ikke, men han kiggede over på mig med hans smukke lyseblå øjne. Igen løb der en kilden igennem min krop, det var den følelse som jeg aldrig havde haft før.

   ”Jo, det skal jeg” han smilte skævt, og kiggede mod Justin, som var kommet hen til os igen. Jeg kunne mærke hvordan Justins hånd rørte min røv, og jeg tog hurtigt min hånd om til hans. Jeg vidste der ventede mig noget når jeg kom hjem, for at have afvist det, men Niall skulle ikke se ham gøre det.

   ”Du kan sidde ved os” jeg smilte stort for at skjule over smerten, da Justin greb om min hånd strammede sig en smule. Det skulle nok blive en sjov aften – men ikke for mig.

 

*****

”Hvorfor skulle du lige invitere ham med?” Justin lænede sig ind mod mig, mens han smilte til en der gik forbi. Han var åbenbart irriteret over, at jeg havde inviteret Niall til at sidde ved siden af mig. Jeg var faktisk ret ligeglad med hvad han syntes lige nu, for nu havde jeg idet mindste en at snakke med. Justin var altid så optaget af hans egne film. Selvoptaget knægt.

  ”Fordi at jeg mener, at han kan” mine øjne møde Justins, og han var overrasket over mit svar, som jeg også selv var. Han lod sin krop falde tilbage i det røde biografsæde, og kiggede op på læderet. Jeg lod mit blik falde mod gulvet, da jeg vidste hvad der ventede mig når jeg kom hjem. En satte sig i sædet ved siden af mig. Jeg skyndte mig at løfte hovedet for, at fortælle at det var optaget, men stoppede mig selv, da jeg så det var Niall. Han smilte sødt til mig, og hans lyseblå øjne funklede. Han var virkelig smuk.

   ”Nå. Er du klar?” Niall smilte til mig, mens han stillede hans sodavand i kopholderen der var i sædet. Han lod hans popcornene ligge i hans skød, og en marsbar ligge på armlænet. Hans blonde-brune hår var sat, som han plejede at have det. Det var utroligt at Niall sad ved siden af mig. Jeg havde aldrig troet, at det skulle ske.

   ”Ja, så klar som jeg nu kan blive” jeg smilte til Niall, som grinte en smule. Han mente nok, at se en Justin Bieber dokumentar var det fedeste i hele verden.

 

*****

Folk rejste sig og begynde at klappe. Justin rejste sig og gik op foran lærred.

   ”Mange tak skal I have. Jeg er virkelig overrasket over den, dén er jo helt fantastisk. Jeg kunne virkelig ikke få den lavet uden hjælp fra mit hold, fans, familie og min dejlige kæreste Alice” Justin pegede på mig, for at vise, at jeg var der. Jeg rejste mig, mens folk klappede. Mest af alt havde jeg bare lyst til, at forsvinde. – men så nemt var det ikke for mig, at slippe af med Justin. Justin gik mod mig og krammede mig, mens han efterlod et kys på min kind. To bogstaver, et ord – AD!

  ”Den var rigtig god Justin” Niall stillede sig op, og rakte Justin hånden. Han klemte Nialls hånd, efterfulgt af et lille irriteret smil. Jeg forstod hvorfor han gjorde det, for tiden havde One Direction mest popularitet.

  ”Tak Niall” Justin slap hans hånd og begyndte, at skubbe mig ud af lokalet. Jeg ville ikke gå. Nialls blå øjne kiggede ind i mine brune øjne. Jeg var fanget, bundet. ”Vi ses Niall” jeg vinkede lidt med hånden, da Justin forsøgte, at skubbe mig ud af lokalet. Niall vinkede tilbage med et sødt skævt smil på læben. Hvor så han dog sød ud. – Første gang jeg havde følt rigtig kærlighed, eller bare følelsen af en kilden igennem min krop, når vi så hinanden i øjnene. Det var da kærlighed, ikke?

 

*****

”Hvad var det for noget?” Justin skubbede mig ned i min seng. Hans ansigt var vredt, forvirret og ondskabsfuldt på en gang. – Hvad ville han gøre ved mig? Langsomt vendte han sig om, og et langt utålmodigt suk kom.

  ”Undskyld, men jeg vil bare så gerne lære andre at kende” jeg så med det samme ned, det var virkelig dumt gjort af mig. Justins fodtrin kom tættere på mig, mens jeg lukkede mine øjne forsigtigt i. Jeg kunne mærke hvordan der var nogen der stirrede på mig, hvordan jeg blev overvåget. Frygten flygtede panikslagen rundt i min krop, mens mit hjerte hamrede. Jeg ventede bare på slaget.

   ”Jeg passer jo bare på dig” Justins stemme knækkede af gråd, og jeg lod hurtigt mit blik løfte sig. Jeg havde aldrig hørt ham græde sådan før. Godt nok var han god til, at spille skuespil, så jeg var ikke sikker på om det var rigtigt eller falsk. Jeg lod mit blik møde hans. Hans brune øjne var våde og røde, mens han kiggede ned på mig. Han græd rent faktisk. Alligevel havde jeg ikke medlidenhed med ham. Han havde lukket det samme pis ud hver gang.

   ”Hvordan passer du på mig? Jeg har ingen venner Justin” jeg rejste mig fra sengen, med en vrede inden i mig. En vrede der havde gemt sig i tre år, en vrede der ventede på, at komme ud. Justin så overrasket på mig, mens han langsomt fik den velkendte maske på. For første gang i tre år, var jeg ikke bange for, at sige min mening til ham. Jeg ville have den ud, før den åd mig op indefra. Jeg satte hovedet på skrå for, at få ham til at forstå, at jeg ville have et svar. Langsomt begyndte han, at træde nærmere mod mig. Jeg blev stående. Det var som om mine sko var limet fast til gulvet.

  ”Der er mange der vil dig ondt, min søde” han tog langsomt sin klamme svedige hånd op til min hage, mens han lod sin mund nærme sig min. Jeg rystede voldsomt med hovedet, og fjernede hans hånd ved, at slå den væk med min arm. Han skulle ikke kalde mig søde. – Han havde taget tre år af mit liv, og det var jeg godt træt af.

   ”ONDT!? Det er nok dig der vil mig det! Du har holdt mig for dig selv i tre år Justin!” jeg så lige ind i hans brune øjne, som var overrasket, men samtidigt vrede. Han løftede en hånd, og en klask gav sig i lokalet. Jeg lod mine hænder holde om slaget, som om han stadigvæk slog mig. Jeg lod mig falde tilbage i sengen bag mig. Langsomt løb der tåre ned af mine kinder. Jeg havde aldrig oplevet sådan en hård lussing før. Aldrig i mit liv.

   ”Bliv her i nat og tænk over det” det var hans sidste ord til mig, inden han smækkede døren efter sig, og låste den. Endelig alene, endelig fred. Der var stille, en stilhed jeg kunne lide. Langsomt kiggede jeg op, som om jeg stadigvæk frygtede, at han var der. Jeg blev mødt af mig selv i spejlet. Jeg lod hurtigt mit hoved falde ned i puden. Jeg kunne ikke lide, at se mig selv, med den store røde hånd på min kind. Her var virkelig ubeskriveligt stille, en stilhed der ikke havde været her i lang tid. Det var nu, hvis jeg skulle forsøge. Jeg rejste mig modvilligt, og fandt en taske, som var nem at løbe med. Jeg pakkede det mest nødvendige. Lidt tøj, min Macbook, oplader, og penge. Jeg lod min mobil lægge på sengen, så Justin ikke havde en chance for, at kontakte mig. Jeg lynede forsigtigt min taske, og tog et sidste kig på mit gamle værelse.

   ”Farvel gamle liv” sagde jeg med et tilfredsstillende suk. Jeg vende hovedet mod vinduet, mens jeg gik målrettet mod det. Inden jeg hoppede ud, kiggede jeg en sidste gang tilbage. Jeg hoppede ud, og forsatte min sætning.

   ”Og Goddag nye liv” jeg smilte en smule tilfreds, og løb mod fortovet. Nu skulle jeg endelig væk fra ham og mit falske liv. Nu ville jeg starte på en frisk. På fem trin. Første trin: Få nogle nye venner. Andet trin: Glem mit gamle liv. Tredje trin: Få en rigtig kæreste. Fjerde trin: Fortæl ham alt. Femte trin: Lev mit nye liv.  Så let bliver det nok ikke – men jeg var fri for Justin i nogle uger nu, måske. Jeg var sikker på at jeg ville gøre et forsøg på, at slippe for ham i resten af mit liv. Jeg tog et sidste kig mod Matts hus, og sukkede tilfreds. Det her er det rigtige at gøre. Jeg vendte mig om igen, og løb. Indtil en idiot stod i vejen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...