Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277788Visninger
AA

24. Vandflaskerne

Da jeg vågnede, var det som om, at alle minderne fra i går vendte tilbage som et slag. Shit.

Jeg lå i inde på mit værelse, men havde svært ved at huske, hvordan jeg var kommet herind. Desuden var jeg på en eller anden måde iført en af Justins trøjer, men havde dog stadig BH på. Justin havde vel ikke klædt mig af?  

Jeg flyttede mine hænder op til mine pande, og lå i et par sekunder, og stirrede op i loftet. Hvad havde jeg dog gjort? Kysset på Chaz. Jeg kunne kun svagt huske det, og var næsten sikker på, at Justin havde opdaget det. Det føltes som om, jeg havde glemt noget, som var sket derefter, og jeg gennem rodet min hukommelse for at komme i tanke om det. Jeg var blevet fuld, fordi jeg havde drukket vodka med Clarissa. Men hun måtte også have været vildt fuld, ikke?

Selvom det sidste jeg havde lyst til lige nu, var at stå op, tvang jeg mig selv op fra sengen, og gik ud på badeværelset for at ordne mit hår så godt som muligt og vaske de sidste mascara rester væk. Da jeg kiggede op i spejlet, så jeg nogenlunde normal ud igen. Men jeg følte mig stadig som en indtørret rosin, og bøjede mig ned for at drikke noget vand. Så skyndte jeg mig at skifte til noget mere acceptabelt tøj, og smuttede ud af værelset.

Jeg kunne høre stemmer i køkkenet, og gik med langsomlige skridt derud. Med et hurtig blik kunne jeg konstatere, at Justin ikke var tilstede, hvilket virkelig var en lettelse for mig.

”Godmorgen” sagde Clarissa, og smilede sødt til mig. Hvorfor så hun slet ikke træt ud overhovedet? Havde hun da ikke også slugt en halv liter ren vodka? Og hvorfor var hun stadig så sød mod mig? Jeg fik øje på Chaz, som havde et blåt øje, hvorefter det vendte tilbage til mig. Justin havde slået ham.

”Godmorgen” nikkede jeg til Clarissa, og de andre, hvorefter jeg satte mig ved en fri stol ved bordet. ”Hvor er Justin?” spurgte jeg, og lod som om, at jeg ikke bemærkede hvor klemt stemningen faktisk var.

”Han øver” fortalte Rayn mig, og jeg kunne ikke lade værre med, at lægge mærke til hvor borende han så på mig. ”Hvordan har du det?”

”Fine fine” svarede jeg bare med et smil, og kunne føle hvordan, alle andre sendte sigende blikke til hinanden. ”Men måske i kunne gennemgå aftenens detaljer med mig? Jeg har et par huller” grinte jeg hult. Ashley betragtede mig, hvorefter hun så spørgende på Rayn, som nikkede til hende.

”Okay” sagde hun. ”Altså vi tog hen til den her fest..”

”Det kan jeg godt huske!” brød jeg ind en smule for skarpt, men hun trak bare på skulderen, og fortsatte.

”Og du drak dig helt vildt fuld” fortsatte hun.

”Men jeg drak sammen med dig Clarissa. Du må også have været fuld?” sagde jeg lettere forvirret, og så hen på Clarissa. Rayn svarede mig med et rystende hoved.

”Nej Sam, du drak selv. Det var altså kun dig, som var fuld” forklarede han, men jeg gav ikke så let op.

”Det kan ikke passe. Det var hende, som gav mig flasken med vodka, og jeg så selv, at hun også drak” blev jeg ved. De så alle opgivende på mig.

”I hvert fald kyssede du med denne her idiot” sagde Ashley, og ignorerede hvad jeg lige havde sagt. Hun så hen på Chaz med et irriteret udtryk, som fik ham til at kigge ned i jorden. ”Og Justin gav ham så, hvad han fortjente”

”Hey” protesterede han, og slog opgivende ud med armene. ”Hun ville jo selv”

”Hun var fuld, du burde have droppet det” kom det fra en irriteret Ryan. Det resulterede i at Chaz vredt rejste sig op, og forlod rummet. Jeg så forvirret efter ham, men lod hver med at kommentere på det.

”Og Justin? Er han vred?” spurgte jeg forsigtigt, imens at jeg skænkede et kæmpe glas mælk, som jeg derefter drak. Ashley trak på skulderen, og jeg var lettet over, at hun ikke virkede til at syntes, det var tilfældet. Men da Clarissa besluttede at svare mig på det, blev jeg klar over, at Ashley blot undgik at sige sandheden.

”Han stod tideligt op, og gik hen for at øve, og insisterede på at vi ikke skulle fortælle, hvor han var, da han ikke havde lyst til at snakke med dig. Og desuden plagede han Scooter om at flytte bus. Han snakkede om, at det var dumt, at du drak dig så fuld” sagde hun ud i lang køre, og jeg syntes nærmest det lød som om, at hun var glad for det. Great. Hvis det hun sagde passede, så havde jeg en seriøs undskyldning, som jeg skulle få givet ham.

”Og hvor er han så?” spurgte jeg, og så afventende på Clarissa. Men det gik hurtig op for hvilken side hun var på, og så i stedet hen på Ashley.

”Måske er det bedst at give ham lidt tid, ” forslog hun.

”Er der nogen af jer, som vil fortælle mig hvilken sal han øver i eller hvad?” spurgte jeg, og havde hævet stemmen. Jeg var træt af, at de alle syntes at vide, hvad jeg skulle gøre, og hvad der var bedst for mig.

”Sal nr. 4. Bare gå ind ved indgangen, så finder du det” sagde Rayn, og jeg sendte ham et taknemmeligt smil, hvorefter jeg gik ud for at lede efter Justin.

 

 

Jeg gjorde som Rayn sagde, og det tog ikke mere end et par minutter, så stod jeg foran sal nr. 4. Man kunne høre svag musik derinde fra, og jeg gættede på, at Justin var i gang med at øve dans. Uden at banke på brasede jeg ind. Salen var fyldt med spejle og et skarpt lys. På gulvet var der en masse krydser, som man kunne bruge til at kombinere og lave danse. Mit blik scannede rummet efter Justin, og jeg fik hurtig øje på ham. Som jeg havde gættet var han i gang med at danse, og var så koncentreret, at han først ikke bemærkede mig. Det føltes som om, at jeg var groet fast til jorden, og ikke kunne flytte mig hen til ham. Kujon. Virkelig det var den eneste undskyldning, for jeg ikke gjorde mig bemærket.

Da han kiggede op i spejlet, fik han øje på mig, og var hurtig til at vende sig om.

”Hvad laver du her?” ordene kom ud som en snerren, og var ikke just, hvad jeg havde håbet at høre. Men de var fortjente. Really. Jeg kæmpede imod barrieren af angst, som var foran mig, og trådte et par skridt hen imod ham.

”Kan vi snakke?” spurgte jeg bare, men vidste godt, at det var for meget at håbe på.

”Jeg har travlt” sagde han afvisende, og så væk fra mig.

”Vær nu sød” bad jeg, men han rystede bare på hovedet af mig.

”Jeg har ikke tid Samantha”

”I aften så? Vi kan spise sammen alene” lokkede jeg, men han hævede blot øjenbrynet, og lagde armene over kors.

”Hvorhenne?”

”Her. Jeg sørger for mad, så mødes vi kl. 18” sagde jeg, og så rundt. Lidt pizza og et tæppe ville kunne klare det - det kunne næsten blive hyggeligt. Han så ud til at overveje det, hvorefter han nikkede.

”Okay så” sagde han koldt, vendte sig om mod mig, og begyndte at danse videre. Jeg sukkede for mig selv, og vendte mig så rundt, for at gå ud af dansesalen.

 

 

Da klokken var lidt i 18, gik jeg hen til dansesalen, og begyndte at gøre klar. Jeg bredte et tæppe ud, og tændte lidt stearinlys rundt omkring. Så anrettede jeg pizzaen, og gjorde klar med cola og andet tilbehør. Justin havde bevidst undgået at være omkring mig hele dagen, men det var okay med mig, så længe han kom i aften.

Da klokken var kvart over, var han endnu ikke kommet, men i stedet for at blive urolig, blev jeg enig med mig selv om, at han bare lidt forsinket. Halv. Stadig ingen tegn på ham. Kvart i. Pizzaen var helt kold nu. 19. Jeg besluttede, at spise noget pizza selv, da jeg efterhånden var blevet vildt sulten. Da jeg havde ventet halvanden time, gik døren op, og jeg så overrasket op. Men overraskelsen blev hurtig afløst med skuffelse, da det blot var Alfredo.

”Her er du! Hvad laver du herinde helt alene?” spurgte han forbavset, og gik ind, og satte sig på tæppet ved siden af mig. Jeg rødmede, og blev helt flov over, at jeg havde siddet her i halvanden time, og ventet på Justin.

”Jeg havde en aftale med Justin…” forklarede jeg, og så til mens at han tog et stykke pizza. ”Men han har tydeligvis glemt det” sagde jeg opgivende, og så ned i jorden. Selvfølgelig havde han ikke glemt det, men bare undladt at møde op. Jeg var jo ikke dum.

”Virkelig? Han er taget ud og spise med Rayn” fortalte han mig, og jeg mærkede en klump danne sig i halsen. Det lod til at Alfredo kunne se, hvor ked af det jeg faktisk var, og han skyndte sig at tilføje; ”Han skal nok blive god igen”

”What a idiot” sagde jeg, og kunne mærke hvor irriteret, jeg faktisk var lige nu. Ja, jeg havde gjort noget forkert, men Justin kunne i det mindste give mig en chance for at gøre det hele godt igen.

”True shit” sagde han. ”Men han har brug for tid, Sam” pointerede han, og gik i gang med at rydde hele min opstilling sammen. Jeg undlod at svare, og hjalp ham med at folde tæppet sammen. Jeg var forvirret over, hvad jeg skulle føle. På den ene side var jeg vred over, at Justin ikke var dukket op, og på den anden kunne jeg slet ikke tillade mig at være vred efter, hvad jeg havde gjort.

 

 

De andre sad i sofaen alle sammen, og så film, da Alfredo og jeg trådte ind. Jeg mødte Justins blik, og kunne se på ham, at det ligefrem morede ham, at jeg først kom tilbage nu. Well, nu kunne jeg ikke undgå at blive lidt sur. Jeg havde slet ikke lyst til at tilslutte mig dem, og gik bare direkte ind på mit værelse, og tillod mig endda at smække døren i. Alt virkede sort lige nu. Jeg kunne ikke finde sammenhæng i, hvad der var sket. Hvordan kunne det være, at det kun var mig, som var blevet så fuld og desuden dummet mig? Af en eller anden forventende jeg at Justin ville banke på, og komme og sige undskyld for hans opførsel her til aften. Det var det sidste, som han kunne gøre. Da Clarissa trådte ind, gik det op for mig, at det nok ikke var Justins plan. Hun smed sig i sengen ved siden af mig.

”Hvordan har hovedet det så nu?” spurgte hun, og grinte til mig. Jeg grinte ikke.

”Sig mig, hvorfor blev du ikke fuld?” spurgte jeg bare ud i det blå, og hun hævede øjenbrynet.

”Fordi jeg ikke drak” fastslog hun, og jeg vidste, at hun ikke ville give efter for denne her diskussion, og jeg rejste mig, for at gå hen til den lille skuldertaske, hun havde haft med i går. Så åbnede jeg den, og var hurtig til at fiske beviset ud. Aha!

”Se her” sagde jeg, og viftede med de to tomme vandflaske. ”To vandflasker – ikke kun en” smilede jeg triumferende. Hun lagde armene over kors.

”Ja Sammy. Vandflasker. Hvor vil du hen med det der?” vrissede hun.

”Du gav mig en flaske med vodka, og drak selv den anden” forklarede jeg lettere irriteret. Hun kunne vel selv huske det. Hun rystede på hovedet.

”Det var altså bare vand” blev hun ved, men jeg gav ikke så let op, og det gik op for mig, at der stadig var en slat vodka tilbage i den ene flaske. Jeg kunne bevise for Justin, at hun havde drukket mig under med vilje! Uden at tænke over det løb jeg ud i stuen til de andre.

”Her er beviset for at det var hende, som gav mig alkoholen!” sagde jeg med højlydt stemme, og de så forvirret på mig. Jeg gik direkte hen til Justin, og rakte ham flasken med vodkaen. Clarissa var også trådt ind.

”Hvad snakker du om?” spurgte han irriteret, men tog imod flasken.

”Drik det der, så kan du selv smage” insisterede jeg, og han sukkede, og tog flasken op til læberne og drak. Da han havde drukket, så han forvirret på mig.

”Det er bare vand Samantha” sagde han endnu mere irriteret. I et par sekunder var jeg forvirret, indtil det gik op for mig. Selvfølgelig! Der havde kun været vodka i min og ikke i Clarissas. Det hele gav mening nu.

”Selvfølgelig” mumlede jeg for mig selv, og vendte mig om mod Clarissa. ”Du gav mig vodka, mens at du drak vand. Du ved ingen kan klare en halv liter ren vodka” sagde jeg, og så beskyldende på hende.

”Hvad fanden mener du?” spurgte hun surt, men virkede ikke nær så selvsikker mere.

”Det var din skyld, at jeg blev så fuld. Det kunne virkelig være endt galt” sagde jeg vredt, og kunne se, at hun ikke længere vidste, hvad hun skule svare.

”Du er en fucking løgner” udbrød hun skingert, men der var blevet stille i rummet. Jeg så afventende på Justin, og forventede næsten han ville undskylde, at han var blevet så sur på mig. Selvfølgelig gav det ikke en god undskyldning for kysset, men en halv liter vodka gør noget ved alle.

”Du skylder vist Samantha en undskyldning” kom det fra Alfredo, som var den første der brød stilheden.

”Jeg undskylder ikke for en fucking skid!” vrissede hun bare, hvorefter hun brasede ud af bussen. Jeg så efter hende, men vendte sig igen min opmærksomhed mod Justin. Overraskende nok kiggede han også på mig.

”Vil du ikke please tale nu?” spurgte jeg. Han overvejede det lidt, men rejste sig så med et skuldertræk, og fulgte med mig ind på hans værelse. 

______________________________________________________________________________________________________

I må undskylde for den lange ventetid, virkelig!

Derimod håber jeg virkelig, at i vil like, da jeg næsten har 100 :))

Tusind tak for alle de søde kommentarer, de betyder så meget for mig, og jeg bliver altid super glad for dem

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...