Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277797Visninger
AA

25. Undskyldningerne


~

Jeg satte mig  på Justins seng, mens at han blot lukkede døren efter os, og lænede sig op af dørkarmen. Han så så fandens tiltrækkende ud med armene over kors, hævet øjenbryn og sine brune øjne rettet mod mig. Fokus Samantha!

Eftersom det ikke virkede som om, at han ville starte denne her samtale, måtte jeg jo begynde et eller andet sted.

”En anden gang skulle du have stolet på mig, når jeg sagde, at det var Clarissa, som havde givet mig alkohol,” fløj det ud af mig, men jeg fortrød med det samme mine ord. Justin hævede – om muligt – sit øjenbryn lidt mere, og lagde hovedet på skrå, mens at han betragtede mig.

”Du har en pointe” sagde han til sidst. ”Men hun tvang dig vel ikke til at kysse Chaz” fastgjorde han, og jeg kunne ikke undgå at høre, hvor kold hans stemme egentlig var.

”Jeg har det virkelig af lort til over det, Justin” indrømmede jeg. ”Men ærligtalt burde du give mig en undskyldning”

”Mig? Burde jeg?” spurgte han vantro, og rystede på hovedet af mig.

”Det kan ikke være fair, at jeg skulle sidde halvanden time, og vente på dig fordi du ikke syntes, at have lyst til at møde op.” argumenterede jeg, og hævede med vilje stemmen, hvilket jeg kunne se provokerede ham. Like i care. Jeg var i tvivl, om jeg skulle være sur på ham, eller have forståelse med det han havde gjort. Justin sukkede irriteret, og kørte frustreret sine hænder gennem håret.

”Hold on. Du mener vel ikke, at du har grund til at være sur på mig?” spurgte han surt, og jeg nikkede irriteret.

”Ærligtalt så jo. Det jeg gjorde var forkert, men du skylder mig en undskyldning lige nu!” blev jeg ved, og han rullede øjne af mig.

”After you babe”

”Stop dig selv” vrissede jeg, og det var mere blevet en principsag. Jeg havde gjort noget for at rette op på min fejl, men han gav mig ikke den mindste chance.

”Og jeg tror egentlig ikke, at en undskyldning over at have kysset Chaz er nok” sagde han, og jeg mistænkte ham blot for at sige det her, for virkelig at få mit pis i kog. Hvilket lykkedes.

”Whatever, jeg er nok heller ikke lyst til at give dig en undskyldning længere” snerrede jeg irriteret. Han trådte et skridt hen mod mig, så han stod foran mig. Så tog han hånden under mine hage, og tvang mit hoved op, så jeg kiggede direkte op i hans øjne.

”Som du vil,” sagde han, og nød tydeligvis den virkning han havde på mig lige nu. ”Så lad se hvor længe, du kan holde dig fra mig” udfordrede han, imens han let skubbede mig ned i sengen, så jeg landede på ryggen. Han lænede sig helt ind over mig, og nærmede mig langsomt. Hans venstre hånd kørte blidt ned over min hofte, mens at hans læber næsten snittede mine. Alt indeni mig skreg efter blot at tage fat i ham, og presse mine læber mod hans. Selvom jeg vidste, at han stadig ville have en undskyldning, og han højst sandsynligt ville elske, at jeg kyssede ham, var jeg virkelig tæt på at gøre det. Det ville resultere i, at han havde vundet. Jeg måtte virkelig kæmpe imod alt, for at lægge mine hænder på hans brystkasse, og skubbe ham væk.

”Love it. Men det bliver længe, så er du advaret” smilede jeg falsk, hoppede ud af sengen, og skyndte mig ud af rummet. Det kunne ikke gå hurtig nok med at komme væk fra ham lige nu.

 

 

 

De næste dage var et helvede. Hvorimod jeg de sidste par dage næsten ikke havde set Justin, kunne jeg knap nok gå på toilettet uden at støde ind i ham. Chaz slap jeg heldigvis for, da han undgik at tale med både Justin og jeg. Clarissa lignede en som var i himlen dagen lang, mens at Ashley, Alfredo og Rayn nok alle mente, at Justin og jeg burde tage os gevaldigt sammen.

Til mine store frygt havde de andre tvunget Justin og jeg til at lave maden denne aften, da de mente det var vores tur til at lave nogen pligter.

”Gider du række mig en skål Samantha?” spurgte Justin. Det var typisk ham, at begynde at kalde mig Samantha, når vi ikke ligefrem var på god fod. Han plejede altid at kalde mig for Sam.

”Du kan vel selv tage den” sagde jeg, og vendte ryggen til ham. Det var gået op for mig, at hvis jeg ikke skulle give efter for ham, var jeg nødt til at undgå alt, hvad der hed nærkontakt.

”Helt seriøst? Kan du ikke bare give mig en?” spurgte han tydeligvis irriteret. Han havde en slags pointe, da jeg stod foran skabet med skåle. Men igen. Ingen form for nærkontakt. Da jeg ikke svarede, sukkede han irriteret, og tog fat i skabslågen for så at hamre hjørnet af det direkte ud i min hånd, da jeg ikke nåede at flytte mig.

”Av forhelvede!” udbrød jeg irriteret, da det faktisk gjorde virkelig ondt. What a idiot.

”Skal jeg puste på det smukke?” spurgte han flabet, og tog fat i min hånd. Jeg trak den til mig med det samme, og det var tydeligt, at det morede ham. Han var så fandens flabet, når det galt.

”You dream” mumlede jeg, og gik med vilje ind i ham med skulderen, selvom jeg sagtens kunne have gået udenom ham, da jeg skulle hen til køleskabet.

”Du ved at alt, hvad der skal til er et enkelt ord” provokerede han, imens at jeg gik i gang med at tage drikkevarer ud. Vi skulle have kødsovs og spaghetti, og det passede stort set sig selv lige nu.

”Jeg kan vel sige det samme til dig” svarede jeg. Det var ikke engang løgn. Når han havde sagt undskyld, for at have brændt mig af, skulle jeg nok også undskylde. Jeg lukkede køleskabsdøren i igen, men i samme øjeblik trådte Justin et skridt frem, og skubbede mig tilbage, så jeg landede med ryggen mod døren. Jeg var lykkelig for, at de andre ikke kunne se os fra stuen lige nu. Jeg kæmpede instinktivt igen, men han placerede blot en hånd på hver side af mig, og trådte endnu tættere på mig.

”Drop det bare Sam, du kommer ingen steder” sagde Justin med et triumferende smil, og jeg droppede at kæmpe imod. Fyren havde desværre ret.

”Jeg ved godt det er meget hårdt, at jeg ikke gider snakke med dig her for tiden Justin. Men kunne du muligvis styre dine hormoner lidt?” spurgte jeg flabet, og lagde armene over kors stadig fanget i hans arme. Han smilte bare af mig, og lænede sig frem mod mig. Jeg måtte indrømme, at jeg ikke ville have noget imod et kys. Det havde været virkelig slemt, at skulle undvære det her på det sidste. Og på en måde var jeg vel tilgivet, hvis han ville kysse mig ikke? Altså så stod vi lige igen. Han lod sine læber glide ned over min venstre kind, og lod dem meget blidt røre mine læber. Ikke så det var et kys, men blot en berøring. Jeg kunne mærke, at han tog sine hænder væk, så jeg godt kunne flytte mig, hvis jeg ville. Men det havde jeg ikke i sinde. Det gjorde mig bare endnu mere opstemt. Det eneste jeg gjorde nu, var blot at vente på, at mærke hans læber mod mine. Jeg greb fat i hans t-shirt, så jeg kunne trække ham endnu tættere endnu. Lige i det øjeblik jeg troede, han endelig ville kysse mig, trak han sig pludselig væk, og klappede mig en enkel gang på låret.

”Jeg er vidst ikke den eneste, som skal styre mine hormoner” grinte han triumferende, og vendte ryggen til mig, for at gå hen og hælde maden op i nogen skåle, da den nu var klar. Jeg stod tilbage lidt chokeret over, hvad han lige havde gjort. Han påvirkede mig så sindssygt, men på en eller anden måde havde han fuld kontrol over sine følelser. Jeg stod stadig lænet op af køleskabet, da han gik forbi med den færdige mad. Han standsede hurtig op, og viftede med sin hånd foran mine øjne. ”Tilbage til virkeligheden skat. Vi skal spise” sagde han flabet, grinte hæst, og forsvandt ind i stuen. Here we go again. Plan; ”ingen nærkontakt” var lige gået i vasken.

Jeg gik efter ham ud i køkkenet, og skulle først til at sætte mig så langt fra Justin som muligt, men ombestemte mig, og tog stolen til højre for ham. Ja, der stod 1-0 til ham, men den stilling skulle jeg nok få ændret! For real! Det kom tydeligvis bag på Justin, at jeg allerede var helt normal igen, men han sagde ingenting, og da de andre satte sig til bords, begyndte den sædvanlige snak igen. Jeg listede min hånd ind på Justins lår, og kunne mærke hvordan han spjættede ved berøringen. Han var hurtig til at lægge sin hånd på min for så at flytte den væk. Men så let gik det ikke. Payback time.

”Rækker du mig lige kødsovsen Justin?” spurgte Rayn, og Justin tog fat i gryden. Jeg tog igen min hånd ind på hans lår, og jeg kunne se på hans ansigt, at berøringen påvirkede ham. Men han holdte pokerface, og løftede gryden op. Imens den svævede i luften over bordet, og var på vej hen til Rayns hænder, lod jeg min hånd glide lidt længere ind ad hans inderlår, og da han næsten havde rakt den videre, klemte jeg blidt. Han spjættede, og gryden fløj ud af hans hænder. Det resulterede i at al tomatsovsen endte ud over Clarissas fine hvide bluse, og jeg var nødt til at holde en hånd op for munden, for ikke at bryde ud i latter. Clarissa hvinede højlydt, og løb ud for at finde noget vand for at redde blusen. Men tro mig, den blev nok aldrig hvid igen.

”Flot Justin” kom det sarkastisk fra Ashley, som også rejste sig for at finde noget til at tørre op med. Chaz erklærede han ringede efter Pizza, og rejste sig også fra bordet.  Justin vendte sig irriteret om mod mig.

”Var det virkelig nødvendigt?” snerrede han surt. Jeg blinkede uskyldigt med øjnene.

”Jeg troede, du kunne styre dine hormoner Bieber” sagde jeg sukkersødt, hvilket resulterede i han rullede med øjne, og i en voldsom bevægelse rejste sig fra bordet. Jeg vidste ikke om jeg skulle bryde ud i latter, eller om jeg skulle være ked af at, at der nok ikke kom en undskyldning forløbelig. Why not? Jeg begyndte at grine, hvilket smittede af på Rayn og Alfredo.

 

1-1. 

 

___________________________________________________________________________________________________________

Overraskende nok er her endnu et kapitel! To dage i streg, surpricely hahaha :)) Ej, i må rigtig gerne kommentere, hvad i syntes om det her kapitel (fordi jeg er selv nød at skrive det utrolig meget), og så tusind tak for de 100 likes!!! Det betyder utrolig meget <33

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...