Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277795Visninger
AA

15. Undgåelse

Justin’s synsvinkel:

 

Det var først til frokost, at Samanthas og mine veje krydses, og i det sekund jeg kiggede på hende, vidste jeg det. Well, lad mig forklare det så det er klart og tydeligt. Hun var som en åben bog, mens jeg var som en lukket. Hun havde et helt specielt glimt i øjnene, da hun så på mig, og jeg blev klar over, at hun højst sandsynligt, var kommet i tanke om, hvad hun egentlig havde lavet i fredags. Jeg havde heller ikke regnet med, at hun ville have glemt det for evigt, men jeg kunne godt have brugt lige mere tid.

Jeg havde brugt morgenen på at øve til koncerten i aften, så jeg gættede på at det var derfor, at hun ikke havde prøvet at snakke med mig endnu. Eller også var hun stadig sur over i går, hvilket var meget forståligt, da jeg havde opført mig som en idiot. Det bedste trick jeg havde var at bruge Clarissa mod hende, da jeg vidste hvor meget, at hun havde imod hende. Da jeg kunne smide Ashley med i puljen, havde det såret hende dobbelt så meget. Hvad kan jeg sige? Hun var selv ude om det.

Men vores veje krydses i hvert fald, da vi begge var på vej ind i tour bussen samtidig.

”Justin!” udbrød hun, og så på mig. Det var nok bare at se på hende, og så kunne jeg lade som om, at jeg slet ikke var interesseret i at tale med hende. ”Jeg kan huske det hele” sagde hun, og så afventende på mig, som om hun regnede med, at jeg ville rende skrigende væk.

No shit. Det havde jeg aldrig gættet vel? Det var helt nuttet, når hun troede, at jeg ikke kunne gennemskue hende.

”Tillykke vil du have en præmie nu så?” spurgte jeg flabet, hvilket resulterede i et forvirret udtryk.

”Det hele Justin” gentog hun, og betragtede mig nøje. Jeg trak på skulderne, og lod som om, at det var det mest ligegyldige i verden, selvom det skræmte mig fra at vid og sans. Jeg var så lykkelig for ikke, at blive rød i hovedet som hende, for sige ville jeg helt klart ligne en tomat. Minderne fra i fredags stod klart i mit hoved, og var ikke noget, jeg gerne ville huske.

Hun havde sat sit hår op i en hestehale, og var iført en lille hvid sommerkjole. Den klædte hende.

”Ja det hørte jeg godt” sagde jeg ligegyldigt, og skulle til at gå ind i bussen, men hun var hurtigere og satte en hånd foran mig, så jeg ikke kunne komme forbi. Eller det kunne jeg godt, hvis jeg flyttede hende, for hun ærligtalt ikke særlig stærk.

”Du er så fucking latterlig, hvis ikke det var fordi, at du skal se godt ud på blade, havde jeg slået dig” vrissede hun, og jeg kunne ikke lade være med at syntes, det var lidt sjovt. Hun ville jo ikke kunne gøre mig noget?

Jeg trådte tilbage, og så overlegent på hende. ”Gør det endelig, slå mig”.

Jeg havde virkelig fået hendes pis i kog, så jeg var nok selv udenom, at få en flabet kommentar direkte tilbage i hovedet.

”Forståligt Selena ikke havde lyst til at gå i seng med dig”

”Jeg kan ikke sige det samme om dig vel?” svarede jeg, og hun stivnede let.

”Zip it” mumlede hun, og rystede på hovedet af mig. ”Hvorfor kan vi ikke bare snakke ud om det her?” spurgte hun, og så nærmest bedende på mig. Jeg kunne ikke udstå fristelsen for bare at køre lidt længere på hende, især når hun vidste, hvad der var sket. Et skridt var nok til, at jeg stod helt foran hende. Så lænede jeg mig frem, og hviskede tæt på hendes øre.

”Fordi der ikke er noget at snakke om. Du havde lyst til mig, og jeg havde ikke lyst til dig”

Slam. Samantha fyrede sin knytnæve direkte ind på min kæbe, og jeg mærkede smerten med det samme. Jeg tog mine ord i mig om, at hun ikke kunne gøre mig noget. Hold nu op hvor gjorde det ondt.

 

 

Samanthas synsvinkel:

Jeg ville godt kunne sige ærligt med en hånd på hjertet, at jeg havde skyldfølelse over at have slået ham. Men når han lå i sofaen med en ispose på sine kæbe, og peb, havde jeg svært ved ikke at nyde synet lidt. Han havde sagt til de andre, at han var gået ind i en glasdør, hvilket jeg var ham ret taknemlig for. Det viste sig, at jeg havde slået hans kæbe af led, og han nu ikke havde mulighed for at fuldføre sin koncert i aften. Det havde jeg det til gengæld lidt dårligt over, men mest fordi at alle de spændte Beliebers, ville blive vildt skuffet.

”Vi tager ud og spiser” meddelte Scooter, da vi alle var samlet ved eftermiddagstid. Det havde hele tiden været planen, og crewet havde bestilt bord på en fin restaurant lang tid i forvejen. Han så undskyldende hen på Justin. ”Du kan desværre ikke tage med, da du blive nød til at blive hjemme og slappe af”

”Okay” sagde Justin, og nikkede forstående. Hans stemme lød en smule mumlende, fordi at hans kæbe gjorde ondt, og fordi at han lå med en ispose, så det var svært for ham at snakke normalt ”Skal jeg så være selv hele aftenen?”

Scooter trak på skulderne. ”Er der en som har lyst til at blive sammen med Justin?” spurgte han, og så rundt. Selvfølgelig fløj Clarissas hånd i vejret.

”Jeg kan sagtens blive” sagde hun, og smilede sukkersødt. Men jeg kom på bedre tanker, og brød ind før nogen kunne nå at afgøre noget.

”Det behøver du virkelig ikke, jeg skal nok blive sammen med ham” sagde jeg, og prøvede at få det til at lyde som om, at jeg gjorde hende en tjeneste. Det kunne næsten ikke være bedre, for så ville jeg kunne tvinge ham til at snakke, selvom han ikke gad. Jeg så hen på Justin, og fik et irriteret blik tilbage.

”Jamen så er det afgjort. I bliver alle tre” sagde Scooter. Det føltes som om, nogen havde hældt en spand kold vand ned over mig. Fucking nej ville jeg bruge min aften med hende. Men det var allerede for sent at gøre noget, og de andre var nu på vej ud af døren.

”Hey, det skal nok gå” en hånd gled let hen over ryggen på mig, og jeg så hen mod Ryan.

”Hvad mener du?” spurgte jeg forvirret, og prøvede at huske, om jeg havde fortalt ham noget. Det mindes jeg ikke.

”Fredo og Chaz har fortalt mig, hvordan han er for tiden. Hvis jeg skal tale med ham, så siger du endelig til” sagde han så kun jeg kunne høre det, og trak mig ind i et hurtig kram. Jeg nikkede bare, og lod ham kysse mig hurtig på kinden, før at han gik. Henne fra sofaen så jeg Justins blik rettet mod os, og jeg kunne se, at han ville sige noget.

”Stop dig selv” sagde jeg, før at han kunne nå at sige hvad end pis, han gerne ville lukke ud.

”Calm down” svarede han, og slog ud med armen, som han ikke brugte til at holde isposen ”Jeg sagde ingenting”

”Nej det gjorde du nemlig heller ikke før, og nu kan vi ikke snakke når hun er her” fløj det ud af mig, men jeg kunne simpelthen ikke styre det. Jeg var så pissed over det hele. I går havde det føltes som om, at jeg havde plan med alt hvad der var sket, og at det hele nok skulle gå fint. Men nu?

”Hallo jeg er her stadig” sagde Clarissa, og jeg ville langt hellere kunne undgå at snakke med hende. Jeg rullede øjne af hende.

”Det er problemet, skal du se” sagde jeg, og lagde armene over kors. Jeg havde altid haft et problem med hende, og der skete jo ikke noget ved at køre lidt på hende.

”Hold nu op med det der Sam, jeg gider alligevel ikke snakke med dig lige nu” kom det fra Justin. Here we go again.

”Er du seriøs eller hvad? Jeg prøver bare, at gøre det hele godt igen” sagde jeg frustreret over at ingen forstod mig. Jeg kunne ikke engang tale med Ashley lige nu, og min mor var flere kilometer fra mig. Hvorfor havde jeg også drukket sammen med Justin? Hvorfor havde drengen overhovedet givet mit alkohol? Da det gik op for mig, at han ikke havde tænkt sig at svare, sukkede jeg, og gik min vej.

Køkkenet lå i helt mørke, og jeg skyndte mig at tænde noget lys. Jeg havde aldrig brudt mig om mørke, udover når jeg var sammen med nogen. Køleskabet var tomt bortset fra noget gammel cola og noget jeg ikke engang, vidste hvad var. Da jeg delte bus med Chaz, Rayn, Alfredo og Justin gik det op for mig, at det nok var mig som skulle sørge for at vi havde noget ordentlig mad, hvis det var det, jeg gerne ville have.

Et suk forlod mine læber. Hvis jeg skulle køres nogen steder hen, var jeg nødt til at spørge Justin om han ville køre mig, fordi jeg ikke havde kørekort, så det var ikke en mulighed. I stedet greb jeg min jakke, og kiggede mig selv hurtig i spejlet som hang på døren. Jeg fjernede nogen mascara rester under øjnene, og strammede hestehalen. Det ville nok være lidt koldt i kjolen, men jeg orkede ikke at skifte.

”Hvor skal du hen?” Justin dukkede op i døråbningen fra stuen, og lænede sig op af døren karmen.

”Alle andre steder end her” svarede jeg, imens jeg lynede jakken. Det gik op for mig, at det nu lignede, at jeg ikke havde bukser på, og jeg mærkede tydeligt, hvordan Justin betragtede mit tøj.

”Sådan der?”

”Sådan her” gentog jeg, og nikkede. Han havde jo alligevel ikke tænkt sig at snakke med mig, så jeg så ingen grund til at blive her.

”Hvis du gerne vil voldtages, så værsgo” sagde han, og flyttede isposen lidt længere op af kæben.

”Siden hvornår er du begyndt at bekymre dig for mig?” snerrede jeg, og lagde armene over kors. Han betragtede mig længe, og lod så hånden glide gennem håret. No distract at all.

”Siden du tydeligvis ikke ved hvordan, man tager vare på sig selv”

”Gem det der til nogen som faktisk gider lytte. Jeg smutter” jeg skyndte mig ud af døren, før at han kom med flere indvendinger.

Gaden jeg gik hen af var stort set tom bortset fra en enkel eller to biler, som susede forbi. Jeg havde allerede nu fortrudt jeg ikke bare havde taget noget mere tøj på, men der var virkelig ikke mere at gøre ved det nu. Det sidste jeg ville var, at gå tilbage og hente et par bukser. Jeg kunne lige forstille mig Justins selvtilfredse udtryk.

Vi var i en lille by udenfor San Fransisco hvor vi havde kunnet leje nogen lokaler til at øve i, og så havde det været meningen, at vi skulle køre ind til storbyen i aften, og at Justin skulle spille koncert. Men pga. Mit lille ”uheld” var det ikke muligt længere. Pretty sad story.

Da jeg var nået et godt stykke hen af gaden, fik jeg hurtig øje på en ensom tankstation. Den så først lukket ud, men da jeg gik tættere på, kunne jeg se at der var lys i vinduerne. Indenfor i butikken var der varmere end udenfor, men jeg holdte stadig jakken lukket.

”Kan jeg hjælpe dig med noget?” en overraskende flot udseende fyr på omkring Justins alder, dukkede op. Han havde mørkt hår, og var en del højere end mig.

”Frysepizza er det noget, i har?” spurgte jeg, og kiggede op på han. Han havde store smukke brune øjne.

”Det har vi” sagde han nikkende, og gik i gang med at finde den til mig i fryseren. Han tog en med peperoni op, og rakte den til mig. ”Det er den eneste vi har” sagde han med et skuldertræk, og jeg lagde mærke til, hvordan han gav mig elevator blikket. ”Har jeg ikke set dig før?”

Jeg var i gang med at kigge på pizzaen, men da han sagde ordene kiggede jeg hurtig op. Jeg plejede sjældent at blive genkendt, men når jeg var på forsiden af de fleste blade her fortiden, burde det slet ikke overraske mig, at det ville begynde at ske. Jeg kiggede rundt, og rigtig nok var der nogen blade med Justin og jeg foran. Jeg hev fat i et, og rakte det til ham.

”Det her er mig” sagde jeg, og pegede på en grinende mig der holdte i hånden med Justin. Det var et gammelt billede, som jeg troede næsten var to år gammelt. Mærkeligt at de havde burgt det, men de havde nok ikke nogen bedre.

Fyren så overrasket på mig, og begyndte at grine.

”Tænk engang jeg har aldrig mødt en ”kendt” før” sagde han og stor smilede nu. ”Må jeg ikke få et billede?”

Jeg trak på skulderen, og nikkede så. Why not?

Han tog sin mobil frem, og tog et hurtig billede af mig. ”Tusind tak” sagde han, stadig smilende.

_____________________________________________________________________________________

Her er som næsten lovet et kapitel <3

Det slutter lidt brat, men det er fordi, jeg detsværre ikke har mere tid idag til at skrive videre :))

Håber i har haft en skøn weekend

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...