Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277783Visninger
AA

36. Twist

Det var først efter aftensmaden, at jeg så Justin igen. Han havde haft ekstra travlt efter vores lille ”hyggestund” tideligere, men det gjorde mig ikke så meget, da det vigtigste var, at vi var blevet gode venner igen.

Amber og Clarissa havde fået lov til at optræde til koncerten, og da klokken var omkring 10, kom Justin, Clarissa og Amber brasende ind ad døren. De så glade og lettede ud, og det var tydeligt, at de havde hygget sig rigtig meget. Jeg kvalte den smule jalousi, som sneg sig på. Justin så fandens tiltrækkende ud som sædvaneligt. Han var helt svedig, hvilket resulterede i at hans hvide V-hals klæbede til hans spændte mavemuskler. Det var tydeligt, at han nåede at bemærke, hvordan jeg gloede, for et smørrede smil dukkede op på hans læber. Heldigvis havde de andre travlt med at få hele den store forklaring om, hvor godt det var gået med Amber og Clarissas dans, så ingen bemærkede, at Justin trak mig lidt væk fra de andre.

”Har du savnet mig?” spurgte han, og lagde armen omkring mig. Jeg grinte tørt.

”Vi har kun været væk fra hinanden i nogle timer. Så slemt var det heller ikke,” bemærkede jeg. Justin trak på skulderen.

”Er der så delte meninger om,” svarede han. Really? Havde han savnet mig meget? Jeg gættede på, at han jokkede lidt, men selvfølgelig var det helt klart skønnest, når han havde tid til mig hele dagen. Mit blik flakkede hen på ham, som han netop smilte skævt. ”Jeg glemte helt at sige tak for tideligere,”

Mine kinder blev røde over hans ord, hvilket fik ham til at smile endnu bredere, og trække mig lidt tættere. Han pressede sine læber mod mine, og jeg kunne mærke, at vi begge begyndte at lægge lidt mere passion i kysset.

”Kommer i ud, og siger farvel til..”

Vi trak også hurtigt fra hinanden, og jeg så skyldbevidst på personen, som havde afbrudt os. Men da jeg opdagede, at det var Clarissa, kunne jeg ikke lade værre, at fryde mig en smule. Det var tydeligt, at det kom bag på hende, at vi allerede var gode venner igen, eftersom hun også havde overværet morgenens episode. Men ingen vidste noget om vores lille tur i kosteskabet.

”..Amber,” afsluttede hun så, og Justin kløede sig akavet i håret. Så nikkede han.

”Of course,” svarede han, og vi fulgte med hende ud i køkkenet. Hvorfor syntes jeg, at det var så pinligt, at vi blev busted? Hele crewet var jo klar over, at vi havde noget mere end det tvunget forhold. Og det var jo ikke fordi, at vi havde gang i et eller andet, som vi ikke måtte, vel?

Amber havde stillede sin kuffert ved døren, og var i gang med at kramme folk farvel en efter en. Da hun nåede mig, så hun kort på mig, hvorefter hun trak mig ind i et kram, og sagde med den sødeste stemme; ”Jeg kommer sådan til at savne dig,”

Vel gjorde hun ej. Og jeg kom heller ikke til at savne hende. Just saying.

Derefter trak hun sig ud, og omfavnede Justin. Jeg syntes, at hun krammede ham lidt for længe, og da hun så afsluttede krammet med ordene; ”Jeg regner med, at du besøger mig i Vegas!” – havde jeg nær kastet op. Virkelig.

Clarissa fulgte hende ud til bussen, og jeg følte en form for lettelse brede sig, da hun endelig var ude af syne. Justin gik ind på sit værelse, og jeg fulgte efter, selvom jeg i realiteten godt kunne sove på ”mit” værelse, da Amber ikke skulle sove der længere. Det var på en måde lidt irriterende, at Clarissa blot havde overtaget mit rum, men da jeg alligevel sov inde ved Justin, var det måske bare mig, som gjorde det til en principsag.

Justin var hurtig til at smide sig i sengen, og jeg kunne mærke, at han var træt efter koncerten. Jeg lagde mig ind til ham, og han trak mig ind til ham, så vi lå i ske. Der var ikke nogen, som sagde noget i et stykke tid, og jeg nød bare, hvordan han blidt kærtegnede min krop, og lod hånden glide op under min bluse, så han kunne tegne cirkler på min mave. Forsigtigt lod han hånden glide lidt længere op til mit bryst, og jeg grinte lidt.

”Fik du ikke nok tideligere?” spurgte jeg med et smil, selvom Justin ikke kunne se mit ansigt. Han kyssede mig blidt på kinden.

”Man kan ikke få nok af dig,” fastslog han, og tog fat i siden af min T-shirt, så han kunne trække den. Well, misforstå mig ikke – jeg havde lyst til ham. Men efter den omgang, vi havde haft tideligere, var jeg ikke helt klar over, om jeg kunne holde til at have sex med ham igen. Jeg trak mig lidt væk fra ham, og han så forvirret på mig. Jeg nød den lille forvirring i hans blik, før at jeg trak på skulderen.

”Hvis du stadig vil have, at jeg skal kunne gå i morgen, tror jeg ikke, at vi skal lave noget igen,” forklare jeg ærligt. Et flabet smil plantede sig på hans læber.

”Var det godt?”

Han var overhovedet ikke ked af det. Alright – ikke at han burde være det. Men altså.

”Du er bare ret..” startede jeg, og kunne mærke mine kinder blive røde. Det har var blot endnu et selvtillids boost til ham. ”Stor..” afsluttede jeg så med et skuldertræk. Han grinte hæst, og betragtede mig begynde at tage min bluse på igen. Han var dog hurtig til at gribe fast i den, og kaste den ud fra min rækkevidde. Så greb han fat om mine hofter, og rullede mig bestemt rundt, så han endte med at sidde ovenpå mig. Han holdte mine arme nede. Havde han ikke forstået, hvad jeg sagde?

”Vi skal jo ingenting i morgen, så du behøver ikke, at kunne gå,” pointerede han flabet. What to do. Var det her virkelig hans fulde alvor? Vi havde allerede gjort det engang i dag, mon ikke at hans lyst godt kunne vente et par dage igen?

Det kunne den åbenbart ikke. Hans varme hænder, sneg sig om min ryg, og i et enkelt forsøg, havde han fået klikket min BH op. Jeg kunne mærke hans bløde læber mod min kavalergang, og gyste let. Hold on. Fik han virkelig sin vilje endnu engang? Det var uden pis, at jeg havde ret ondt stadigvæk, og da han begyndte at knappe mine shorts op, var jeg nødt til at lægge min hånd over hans for at stoppe ham.

”Jeg mener det, Justin,” sagde jeg, og han sukkede skuffet. I get it. Det var virkelig hårdt for ham ikke, at kunne have sex med mig, men det var ikke noget sammenlignet med, hvor hårdt det var for mig at have det med ham. Selvfølgelig var det kun en bonus, at han var så stor, men det krævede også det ekstra.

Så lagde han hovedet på skrå, og et skævt smil placerede sig nu på hans læber. ”Altså du behøver jo heller ikke, at få ondt,”

Først blev jeg lidt forvirrede, hvorefter jeg forstod, hvad han hentydet til, og hvorfor han så så kækt på mig. Well, hvorfor egentlig ikke? Jeg begyndte i stedet at knappe hans bukser op, og trak dem langsomt af ham. Det var helt underholdende at se, hvor opstemt han blev over det. Han trak selv hans boxershorts af, og jeg satte mig på knæ, så jeg kunne komme til. Så greb jeg fat om hans hofter, og lod min tunge gøre resten af arbejdet. Og det var tydeligvis noget, som tilfredsstillede Justin.

 

 

Justin’s synsvinkel:

Jeg vågnede med Samantha i min arm, og smilede over, hvor sød hun så ud. Så trak jeg forsigtigt min sovende arm til mig, som dunkede efter at have haft vægten af hendes hoved på sig hele natten. Hun vågnede ikke, og jeg tog derefter tøj på. Klokken var ikke så mange, men Scooter havde nævnt, at der var noget, som han gerne ville tale med mig om – under fire øjne. Så grunden til at jeg allerede var oppe, var nok mest min nysgerrighed.

Der var ingen andre oppe endnu, og jeg begyndte at lave mig en kop kaffe i det tomme køkken. Da vi havde kørt lige efter koncerten i går aftes, kørte vi stadig lige nu, men jeg behøvede blot at ringe Scooter op, så ville han sørge for, at busserne stoppede. Da jeg havde ringet, og sagt, gik der rigtig nok ikke lang tid før bussen holdte ind, og lidt tid efter, drejede den anden bus også ind. Jeg kunne se Scooter krydse parkeringspladsen, og så gik døren til bussen op, og han trådte ind. Han så træt ud.

”Godt – er her kun dig?” spurgte han, og skænkede også en kop kaffe. Jeg nikkede, og så afventende på ham, så han kunne fortsætte. ”Der er noget, som jeg bliver nødt til at tale med dig om,”

Jeg nikkede. Det havde jeg ligesom fattet. Bring it on. Jeg var vildt utålmodig efter at vide, hvad han ville snakke om.

”Jeg tror ikke, at det er muligt at holde dig udenfor medieomtalen,” sagde han, og jeg så op på ham.

”Det er aldrig muligt,” konstaterede jeg, og han nikkede sig enig i mine ord. Han tog en slurk af sin kaffe.

”Det er rigtigt, men Samantha og dit forhold, har ikke rettet op på problemet, som jeg troede det ville,” sagde han. ”Jeg tror, at det ville være bedst, hvis i slog op nu,”

Hvad? Hans ord var som at få et slag lige i hovedet. Skal jeg være ærlig, havde jeg godt vist hele tiden, at det her kunne komme til at ske. Det havde jeg aldrig fortalt Samantha, da jeg mest havde håbet på, at vi kunne undgå det. Og desuden havde jeg aldrig forstillet mig, at vi ville ende i et rigtigt forhold.

”Hvordan slog op?” spurgte jeg, og kørte frustreret hånden gennem håret. Scooter så medfølende på mig.

”Slog helt op,” fastslog han. ”Vi skal have mindst muligt omtale overhovedet,”

Jeg sank en klump. Fik lyst til at kaste op. What to say. What to do. Han opdagede mit triste blik, og tilføjede; ”Jeg er ked af det, Justin,”

Var han ked af det? Hvordan troede han så, at jeg havde det indeni? Jeg havde det af lort. Men samtidig var der en grund til, at jeg aldrig havde sagt til Samantha, at jeg elskede hende. Fordi, at det gjorde jeg da, ikke? Jeg havde hele tiden ikke sagt det, fordi at jeg havde været klar over, hvordan det ville knuse hende endnu mere, hvis jeg blev stillet i denne situation. Jeg trak på skulderen, og hørte knap hans sidste ord. Jeg var i mine egne tanker, men opfattede alligevel kort, hvad han sagde. Ja, jeg skulle nok gøre det indenfor den nærmeste uge. Nej, de andre skulle ikke vide besked. Ja, jeg havde jo vist det hele tiden.

Da Scooter forlod bussen, sad jeg igen alene tilbage. Jeg stirrede ud i rummet, og begravede så hænderne i ansigtet. Hvis man kunne få en pris for at være den ledeste kæreste, ville jeg helt sikkert få den. Det som jeg snart skulle gøre, var så ledt. Og slet ikke fair.

Hvis bare at jeg aldrig havde indblandet hende i mine problemer, så kunne vi have undgået det her. Selvfølgelig havde jeg derfor heller aldrig fået rigtige følelser for hende. Well, jeg ville ikke bytte nogen af de sekunder, som jeg havde tilbragt med hende.

Jeg måtte blot fuldføre, hvad jeg selv, havde startet. 

____________________________________________________________________________________________________

Hejsa!

Jeg beklager for ventetiden, da jeg har været på ferie, og ikke haft mulighed for at skrive et kapitel.

Men her er et kapitel, som i den grad lægger op til noget drama. Hvad tror i der sker nu? Vil Justin fuldføre det? 

Jeg prøver virkelig, at få skrevet så meget så muligt, og er så taknemmelig for, at i stadig hænger ved <3

En masse kys herfra, Nikoline.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...