Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277945Visninger
AA

5. Tømmermændene

Justin's synsvinkel:

 

"Wauw, hun fik godt nok hældt meget ned i går, hva'?" grinte Ryan til mig og hentydet til Samantha, da vi begge sad udmattet i sofaen. Klokken var langt henne på formiddagen, og Samantha havde stadig ikke vist sig. Det var også klart efter den omgang, hun havde fået i går. Det gik mig helt utrolig meget på, at hun ikke passede bare den mindste smule på. Jeg var måske en smule overbeskyttende, men jeg ville heller ikke have, at det endte ud som det engang havde gjort...

"Mmmh" svarede jeg Ryan tomt, og kunne med det samme mærke hans blik på mig. Rayn var en af mine bedstevenner, og han kunne let se, hvis der var noget, som gik mig på.

"Dude, du siger bare, hvis du vil tale om noget ikke?" sagde han i et forsøg på at være venlig.

"Det er bare.. Er det her overhovedet nogen god ide? Du ved, det her mellem Samantha og jeg" sagde jeg, og kiggede spørgende på Ryan. Han trak på skulderen. 

"Ja hvorfor ikke? Selvom hun godt nok er lækker, så føler i jo ingenting for hinanden. Det har du selv sagt ikke?" sagde han, og smilede optimistisk. Lækker. Af en eller anden grund irriterede det mig, at han sagde det om hende. Samantha skulle ikke have sådan en som Ryan, som blot spillede på hendes udseende. Hun fortjente meget bedre. Meget meget bedre.

"Det har jeg vel" nikkede jeg, og rejste mig op fra sofaen. "Jeg går op, og vækker hende. Scooter har allerede sms'et første mission, så vi skal bare til at komme i gang" 

 

Det var lettere sagt end gjort at vække Samantha. Lige meget hvor meget, at jeg ruskede i hende, åbnede hun kun svagt sine øjenlåg. Hun var åbenbart meget træt. Til sidst hentede jeg noget vand fra badeværelset, og gik hen til hende. I en enkel bevægelse havde jeg hældt det over hende, og denne gang vågnede hun. 

"Skrid tard" klagede hun, og så olmt på mig. Jeg sendte hende et kæmpe smil.

"Du skal vist have noget med sukker på" 

"Luk" 

"Come' on, du skal op" sagde jeg, og trak i hende. Hun sendte mig endnu et af sine dræbende blikke. 

"Jeg har det forfærdeligt, så gider du godt smutte" det var ikke engang formuleret som et spørgsmål blot en konstatering. Men så let skulle hun ikke slippe.

"Tømmermænd?" spurgte jeg, og mødte hendes grønne øjne som hurtig flakkede væk. Hun vidste præcis, hvor jeg ville hen nu, og jeg var godt klar over, at hun ikke på vilkår ville diskutere det med mig. 

"Hvornår fatter du, at det er år siden? Jeg kan sagtens drikke som en normal person nu" vrissede hun af mig, mens hun rejste sig op af sengen. Ikke at hun havde lyst til at stå op, men jeg havde på fornemmelsen, at nu var det en form for udvej. 

"Jeg prøver bare at passe på dig" sukkede jeg, og fulgte hendes bevægelser mens at hun trak en sweatshirt over hovedet. Da hendes ansigt dukkede frem igen, var hun tydeligvis irriteret.

"Nå, men jeg har ikke brug for nogen til at passe på mig" snerrede hun, og trak i et par shorts. Det jeg gjorde nu, var meget over grænsen, da jeg vidste, hvor meget hun bekymrede sig om vores nye "forhold". Men altså, siden at hun var pissed på mig, kunne jeg ikke lade værre med at give tilbage. 

"Fint, og forresten skal vi kysse idag" sagde jeg, og det fik den perfekte virkning på hende. Hun stivnede, og kiggede forvirret på mig.

"Hvad?"

"Altså du havde ellers intet imod det igår" sagde jeg flabet, og hun lagde straks armene over kors. Bingo. Jeg havde provokeret hende. 

"Og hvad mener du så med det?" vrissede hun, hvilket blot fik mig til at grine. Jeg lagde hovedet på skrå, og et smørret smil bredte sig på mine læber.

"Åh, var du så fuld, at du ikke engang kan huske det?" sagde jeg.

"Du skulle nødigt snakke, det er dig, der ikke kan huske noget som helst om bruddet mellem Selena og dig" var hun hurtig til at give igen. 

"Bare lige til din orientering, så husker jeg det udmærket nu" sagde jeg, og på en måde var det sandt. Jeg kunne godt huske, at jeg havde slået op med Selena. Og hvorfor.. Jeg kunne også svagt huske det med, at hun havde løjet om bruddet i et tv show, men der var stadig nogen detaljer som virkede lidt utydelige. Men når man overvejede hvor lidt jeg huskede igår, så huskede jeg allerede en del.

”Bare lige til din orientering, så er jeg ligeglad”

”Okay okay” sagde jeg, og slog ud med armene. ”Men i hvert fald skal vi på en tur og opdages, mens at vi laver et eller andet”

 

Samantha's synsvinkel:

Justin puffede mig ind i sin bil, og lukkede døren efter mig. Derefter gik han om til sin side, og satte sig ind. Alt mens dette skete sad jeg bare med armene over kors, og var sur. Det mindede mig om da jeg var otte, og ikke måtte få en is. Men i hvert fald havde jeg ingen planer om at spænde min sele, eller gøre noget som helst for at gøre det lidt lettere for Justin. Hvis ikke det var fordi, at jeg havde lovet Justin at gøre det der med vores nye forhold, lå jeg nok stadig i min seng. 

"Ej okay, du mener ikke jeg skal spænde din sele?" udbrød han lettere irriteret, og da jeg ikke svarede lænede han sig ind over mig, og spændte min sele. Hans hånd gled hen over min overkrop, og underligt nok fik jeg en sjov mavefornemmelse. Endelig kunne Justin starte bilen, og køre ind mod storbyen. Åbenbart skulle vi opdages, hvilket var totalt skørt efter min mening. Hvorfor helvede skrev Justin ikke en opdatering på twitter, om hvor vi skulle hen? Ikke at jeg havde tænkt mig at nævne det for ham.. "Gider du lade værre med at lade dit humør gå ud over dagen?" kom det klogt fra Justin. Jeg sendte ham et par øjne, og kiggede ud af vinduet.

Dagen kunne ikke blive værre i forvejen. Det føltes som om, at der var jordskælv i mit hoved, og jeg ville hellere end gerne bare slappe af. Justin havde fat i noget om, at det måske nok var min egen skyld, men det hjalp bare ikke så meget lige nu. 

Justin kørte ind til midtbyen, hvor der var propfuld af mennesker, og steg ud af bilen. Jeg gjorde det samme, og kiggede rundt. Der var folk over alt, da det også var en weekend. 

"Super, så skal vi bare igång med rå snave" sagde jeg bittert, og mødte Justins blik. Til min store overraskelse så han ud til at være tæt på at knække sammen af grin. 

"Hvad er dit åbenlyse kæmpe problem med det? Vi har jo gjort det før" sagde han med et smørret smil, og da han nævnte sidste fik han sit helt eget glimt i øjnene. Jeg rullede øjne. Mit problem var at vores læber om et par sekunder skulle forenes, og at vi ikke var sammen på den måde. Altså ikke at jeg ønskede, at vi var det. Misforstå mig endelig ikke!

"Mit åbenlyse kæmpe problem er dig. Det troede jeg, at du var klar over?" sagde jeg, og lagde armene over kors. 

"Sidst vi kyssede, havde du da ikke et problem med mig" kom det hurtig fra ham. Flab. Jeg havde været fuld, så han skulle ikke tro, at det var noget, jeg havde gjort med vilje.

"Jeg mindes det ikke lige" mumlede jeg, og ville gerne væk fra emnet. I mens jeg rodet i min hukommelse for noget at bryde emnet med, var Justin allerede igang med næste sætning.

"Jamen så kan jeg bare genfortælle det" sagde han, og tog et skridt hen mod mig. "Vi var inde på det her lille toilet.." startede han ud, og jeg mærkede hvordan mit hjerte bankede hurtigere. "Du var iført en kort stram sort kjole" fortsatte han, og jeg var helt klar over hvordan historien ville ende. "Jeg kyssede dig først på kinden, -sådan her" til min store skræk greb hans hænder fast om mine hofter, og han trak mig beslutsomt ind til sig. Langsomt gled hans silkebløde læber hen over min kind. Han læber bevægede sig ud foran mine ører; "Så på munden" hviskede han. Jeg var var som groet til jorden, og stod bare med mine armene ned af siden, mens jeg lod Justin nærme sig mine læber med sine. De var kun et sekund fra det, måske et millisekund. Så tæt på at jeg kunne smage hans pebermynte ånde, så tæt på at jeg troede, at det ville ske. Jeg ville bare stå her, og lade ham gøre præcis som han ville. Da tanken slog mig, tog jeg automatisk hænderne op, og lagde dem på hans brystkasse. Han troede åbenbart, at det var fordi, at jeg kunne lide det for jeg kunne mærke hans tilfredse smil, og da jeg gav fra ved at give ham et ordentlig skub, var han nær snublet. Det gav mig en chance for at se mig omkring, og jeg fik hurtig konstaterede, at vi var blevet opdaget. Selvom det var meningen vi skulle have kysset, så var det bare ikke sådan, jeg havde forberedt det skulle ske.

 

 

Senere samme dag sad Justin og jeg sammen ved studiet. Eller ikke kun os to, resten af crewet var også til stede. Hvilket jeg kun var taknemlig for. Justin havde været sur på mig resten af dagen efter "Ikke-kysset" episoden. Måske mest fordi at Chaz var kommet grinende med et ugeblad, og smidt det foran os. Den øverste overskrift var. KAN BIEBER OVERHOVEDET SCORE?

Justin havde set vred ud, og mens jeg havde fundet siden, havde han allerede forladt rummet. Okay, det havde ikke gjort hans ry bedre. Måske mit, men ikke hans. Der havde været et billede, hvor Justin havde grebet fat i mig, og jeg så yderst utilfreds ud. Og så et andet hvor, jeg var igang med at skubbe ham væk.

"Det har slået lidt fejl" kom det fra Scooter, og jeg forventede at han ville komme med sin sædvanelige lange peptalk, men det var det eneste, som han sagde. Clarissa sad med et meget tilfreds smil, og da hun åbnede munden, forventede jeg det værste. 

"Altså Sammy, det er også ret uprofessionelt. Justin har jo ikke nogen følelser for dig" sagde hun irriterende sukkersødt. Justin ville normalt have forsvaret mig, men da jeg så hen på ham, så han bare pisse surt tilbage. Great Bieber.

"Sam, har altså heller ikke nogen følelser for Justin" kom det hurtig fra Rayn, og jeg var overdrevet taknemlig for ham i det sekund. Jeg kunne mærke den spændte stemning, og måske ville Justin eller jeg have brudt ind med noget, hvis ikke Scooter havde sagt noget. Det føltes ovenikøbet som en lettelse.

"Fint! Nu når vi har slået fast, at ingen har følelser for hinanden, syntes jeg vi skal udarbejde en plan" sagde han gravalvorligt. "Der er en uge til Justins tour starter" oplyste Scooter, og hentydet til Journals touren. Meningen var at vi skulle have nået, at gøre Justin rygte nogenlunde inden touren begyndte. Et. fordi jeg ikke skulle med på touren (Jeg skulle passe skolen.. gaaaab). 2. fordi at de gerne ville have Justins fans til at vise lige så meget loyalitet som plejede til koncerterne. "..Og vi er tvivl om i kan gøre det oprigtigt inden" fortsatte han, og jeg så forvirret på ham. Justin havde sit blik hvilet på Scooter ligesom mig.

"Hvis Samantha ikke tager sig sammen, så er det ikke sikkert vi nogensinde kan gøre det oprigtigt" kom det fra Justin. Jeg snerpede læberne.

"Hvis Justin ikke tager sig sammen, er det ikke sikkert han beholder sit pæne ansigt" svarede jeg vredt.

"Så du syntes jeg har et pænt ansigt?" spurgte han flabet, og rettede sit ansigt mod mig. Jeg ville være kommet med endnu en kommentar, da Scooter hurtig afbrød.

"Tag jer sammen! Begge to!" sagde han, og lød lidt som en far. Ikke at jeg nogensinde havde prøvet at have en, jeg havde trods alt aldrig mødt min. "Som sagt kan vi nok ikke nå at gøre jeres forhold oprigtigt, så jeg har besluttet Samantha tager med på touren"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...