Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277787Visninger
AA

21. Tiltrækkelse


 

~

 

Mit hoved dunkede, og jeg havde det elendigt. Båden indeni og udenpå. Alligevel nikkede jeg smilende, da lægen spurgte, om jeg havde det bedre. Det føltes overhovedet ikke som om, at jeg havde det bedre.

”Du må ikke drikke alkohol i den næste uge. Du skal holde dig helt i ro, er det forstået?” sagde han, men formulerede snarere det sidste spørgsmål som en konstatering. Endnu et nik. Ashley smilede opmuntrende, og rakte mig en lysegrøn sweater, så jeg kunne komme ud af hospitals klunset. Jeg skiftede hurtigt inde på toilettet, og nåede at få et kort glimt af mig selv i spejlet. Mine øjne var indrammet af blå rander, og mit hår så fedtet og kruset ud. Føj.

 

”Måske ville det være bedre, at du tog hjem” sagde Ashley, da jeg sad på sædet ved siden af hende. Hun havde fået sit kørekort den dag, hun blev 16.

”Sikkert nok” mumlede jeg fraværende. Minderne fra Justins sårede ansigt, stod stadig klart i min hukommelse.

”Jeg mener, når du skal slappe af og sådan” uddybede hun, og så nærmest bekymret på mig. Hun mindede mig om noget nær min mor, da hun lagde hånden på min pande, og udbrød; ”Jeg tror, at du har fået feber!”

Great.

”Jeg har det bare varmt” afslog jeg, og slog hendes hånd væk. Hun så ikke rigtig ud til at tro mig, men sagde ikke mere.

”Er de andre på hotellet?” spurgte jeg nervøst, imens at jeg pillede ved flybilletten i min hånd. Jeg havde allermest lyst til at rive den over, og kyle den ud af vinduet. Men et eller andet afholdt mig fra at lade være. Da Justin var gået, havde jeg hurtig afgjort med mig selv, at jeg ingen steder skulle. Jeg kunne ikke klare, at tage væk fra ham uden at have afsluttet det her med ham. Egentlig var jeg ligeglad med de andre, men ville bare vide hvor en bestemt person var. Justin.

Ashley nikkede medfølende. ”Ja, men de er i gang med at pakke sammen, så de ser dig nok ikke” sagde hun, og lød ikke selv som om, at hun troede på, hvad hun sagde. Nej da. Justin ville slet ikke opdage mig, når jeg boede i det samme værelse som ham.

 

Det sneede kraftigt da jeg steg ud af bilen, og kulden ramte mig med et slag. Det gjorde endnu mere ondt i hovedet nu. Ashley var hurtig ved min side, og tog mig under armen. Jeg var hende så taknemmelig for ikke at have givet mig en skideballe om, hvorfor jeg ikke havde fortalt om alt, hvad der var sket mellem Justin og jeg, men jeg regnede med, at jeg nok havde den til gode.

Entreen var tom, og jeg sukkede af lettelse, for ikke at være stødt på nogen.

”Vil du bare op på værelset?” spurgte Ashley.

No way.

”Kan jeg være i stuen? Jeg trænger til at sidde ned” spurgte jeg håbefuldt. Okay. Jeg trængte faktisk til at sidde ned allerede igen, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke også var fordi, at jeg var en kujon, og helst ikke ville møde Justin lige forløbeligt. Jeg havde allerede prøvet at planlægge, hvad jeg skulle sige til ham, men havde til sidst droppet det. Det måtte jeg tage, som det kom.

Der var heldigvis tomt i stuen, og jeg satte mig ned i en sofa. Det hjalp lidt på hovedet. Der gik ikke særlig lang tid, før at Chaz og Rayn larmende kom ind i stuen. Da de så mig, så de begge overrasket ud. Rayn var hurtig henne ved mig.

”Hvordan har du det smukke?” spurgte han, og så søgende på mig. Jeg sendte ham et stærkt smil.

”Lad mig sige det som det er. Pisse dårligt” sagde jeg, og fik ham til at grine. Chaz kiggede lidt på mig, hvorefter han også besluttede sig at snakke med mig.

”Vi troede, at du var fløjet hjem” var det eneste han sagde, og jeg kunne se, at Rayn sendte ham et advarende blik. Men det gjorde mig ikke så meget, at han spurgte.

”Og efterlade jer alene med Justin? Der er jo nogen, som skal give ham de slag, som han nu fortjener” sagde jeg for sjov, og Rayn grinede igen, men Chaz så bare nærmest tilsidesat ud. Han rejste sig, og gik hen for at snakke med Ashley. Jeg så opgivende efter ham.

”Han bliver god igen” lovede Rayn, og klappede mig på skulderen. Clarissa trådte ind i rummet, sammen med sin far – Scooter. De så også begge overrasket ud, men hvorimod at det fra Scooters side var glædeligt overrasket, var det fra Clarissa – ja ikke.

”Samantha! Du er tilbage igen” smilede Scooter glad. Jeg mistænkte ham for kun at være så glad, fordi at jeg igen kunne komme i gang med, at redde Justins omdømme. Jeg nikkede smilende, og hilste derefter også på Alfredo, Pattie, Kenny og et par af de andre. Endelig trådte den ventede person ind. Justin. Mit hjerte gik amok, da han kort kastede et blik hen på mig, men derefter blot krydsede rummet, for at gå hen til Rayn. Jeg kunne se Justin sagde et eller andet til ham, hvorefter de begge kiggede herover. Lysten til at gå over til dem, for at høre hvad de snakke om var stor, men jeg droppede det, da jeg virkelig havde ondt i hovedet. Lægen havde sagt, at jeg godt kunne være lidt svimmel og måske endda kaste op, de følgende dage.

Jeg kunne mærke hvordan jeg fik kvalme, og kunne nærmest føle op kasten komme op gennem halsen. Jeg rejste  mig fra sofaen, og løb ud gennem stuen, og hen til det nærmeste toilet. Lige knap nåede jeg at åbne døren til en af de små båse ind til et toilet, før at jeg kastede op. Det føltes som om, at et jordskælv var startet inde i mit hoved, og jeg tog hænderne op til tindingerne. Goddammit.

”Sam?”

Et væld af følelser fløj gennem mit hoved, da jeg hørte Justins genkendelige stemme. Jeg kunne se under døren, at han kom gående, og standsede lige foran min dør. ”Er du okay?”

Hvad var det da også for et lorte spørgsmål og stille? Hvad troede han selv? Virkede jeg som en, der var okay?

Jeg fik med besvær fiskede flybilletten op af min lomme, og kastede den over døren. Den landede på gulvet, og jeg kunne se han samlede den op, fordi at jeg stadig på knæ foran toilettet.

”Jeg får ikke brug for denne her alligevel”

”Det sagde Rayn”

Det var det, de havde snakket om.

”Kom ud. Vi kører om lidt” bad han. Jeg svarede ikke, men endte med at sukke, og låse døren op. Men jeg blev siddende på gulvet, og lidt efter tog han fat i håndtaget og åbnede. Han skar en grimasse da han fik øje på indholdet i toilettet, og skyndte sig at trække op for mig. Han gav mig en hånd, og jeg tog modvilligt i mod den, men jeg følte mig svimmel, og tvivlede på, at selv kunne have rejst mig lige nu. Jeg havde det forfærdeligt.

”Jeg skal lige have noget vand” sagde jeg, og gik hen til håndvasken. Justin slap mig, og jeg gik hen og tændte for vandet. Jeg orkede ikke rigtig at vente på det blev koldt, men stak bare hovedet ind under og drak. Det smagte af klor. Derefter vaskede jeg hænder, og tog mig god tid til at stå at og tørre dem under blæseren. I mellemtiden havde Justin lænet sig op af dørkarmen, og stod utålmodigt og ventede.

”Er du færdig nu?” spurgte han, da blæseren for tredje gang gik i stå, og jeg igen begyndte at ryste med mine hænder. Den tændte igen, og jeg undlod at svare ham. Da den gik ud igen, stoppede jeg, og så hen på Justin. Mit hoved dunkede voldsomt.

”Undskyld..” sagde jeg, og begyndte at pille ved enden af min bluse. Han så forvirret på mig.

”For hvad?”

”For det på hospitalet. Ærligtalt det var ledt” indrømmede jeg, og mødte hans skønne brune øjne. Han lavede et skuldertræk, som om at det ikke betød noget.

Forget it. Du var træt” sagde han, og undskyldte ligefrem på mine vegne. Jeg nikkede langsomt, og gik hen til ham.

”Skal vi?” spurgte jeg, og lavede et hovedkast mod døren. Han nikkede, og vi smuttede ud i receptionen.

”Jeg har pakket dine ting” sagde han uden at se på mig, og jeg nikkede bare. De andre stod alle og ventede på os, og Ashley var hurtig henne ved mig.

”Hvordan har du det? Kastede du op?”

Af ren lort. Jeg har det af ren lort til.

Jeg nikkede, og smilede som om, at slet ikke havde det skidt alligevel. ”Fint, men det hospitals mad ligger så skidt i maven”

Hun grinte af mig, men blev hurtig alvorlig igen. ”Tror du ikke, at det er bedre, du sover i vores bus, hvis der nu sker noget igen?”

”Måske” mumlede jeg. Egentlig ville jeg gerne blive i den anden bus, mest fordi jeg virkelig trængte til at være sammen med Justin. Hun nikkede, og så ud til at ville sige noget mere, da Scooter begyndte at snakke.

”Vi kører om 2 minutter. Skynd jer at få bagagen ind i værelserne” sagde han, og så rundt. Hans blik faldt på mig. ”Justin du tager Samantha’s kuffert”

”Jeg kan sagtens selv” brød jeg ind, og følte mig så svag. Jeg hadet at alle skulle have ondt i røven over mig. Det var ikke fordi, at jeg var ved at dø.

Got it” nikkede Justin, og tog med sin frie hånd fat i min kuffert, som tilfældigvis stod ved siden af hans.

”Scooter, jeg tænkte om Samantha ikke skal sove inde ved os. Hun har feber” hørte jeg Ashley sige, og jeg kom til at se hen på Justin. Han så nærmest forvirret ud. Skuffet. Jeg sank en klump, og følte mig endnu værre tilpas.

”Hvad siger du Samantha?” Scooter så kort hen på mig.

”Øhh” jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg ville gerne blive ved Justin, så jeg kunne få snakket med ham, men på den anden side var jeg rædselsslagen for overhovedet, at skulle nærme ham igen.

”Vi kan bare bytte. Så sover jeg i din seng, og du kan sove ved Ashley” selvfølgelig var det Clarissa, som brød ind med det, og hun smilede sødt, som om hun gjorde mig verdens største tjeneste. Jeg sank en klump, og så søgende hen på Justin. Men han så væk.

”Det lyder godt” sagde jeg til sidst, og smilede fremtvungent. De andre nikkede. Vi var henne ved busserne nu, da jeg mærkede en hånd på min skulder, og vendte mig rundt. Justin så afventende på mig, og jeg troede, først han skulle til at sige mig noget vigtigt. Men han så bare nærmest koldt på mig, og skubbede min kuffert hen imod mig.

”Du får alligevel lov til at tage den selv, i guess” sagde han en smule fraværende, og jeg greb fat i kufferten. Han så mig kort tid ind i øjnene, som om at han forventede jeg ville sige noget, men da jeg ikke gjorde det, endte han med at vende sig om og gå. Jeg så efter ham.

”Det bliver da vildt hygge” smilede Ashley glad, og gav mig en albue i siden. Min opmærksomhed vendte sig mod hende, og jeg besluttede mig ikke at lade mine problemer med Justin gå ud over humøret.

 

 

Definitionen af; ”vildt hygge” have i Ashleys øjne været, at efter aftensmad var hun smuttet hen i den anden bus, og sovet ved Rayn natten over. Jeg følte mig alene, og til side sat da jeg om morgenen sad alene sammen med de voksne, og spiste morgenmad.

”Jeg tror, at du skal blive i sengen i dag” sagde Pattie, og så moderligt og bekymret hen på mig. Jeg trak på skulderne, da det sidste jeg havde lyst til, var at blive i sengen hele dagen. Vi holdte ind ved en tankstation, og der gik ikke længe før, at Justin trådte ind i bussen.

”Godmorgen” sagde han, og så rundt på alle andre end mig. ”Samantha” mumlede han kort, og nikkede til mig. Samantha? Var vi lige pludselig på fulde navne?

”Godmorgen skat” sagde Pattie, og smilte til ham. Justin plejede for det meste at være henne i denne her bus, for at finde ud af, hvad han skulle lave i løbet af dagen, men eftersom han ikke skulle spille koncert før i overmorgen, så det betød det han nærmest havde fri hele dagen.  

”Vi mangler noget mad og andet småting i vores bus, så kan vi ikke holde ind ved et supermarked snart?” spurgte han, og så mest hen på Scooter. Han nikkede til Justin.

”Jo selvfølgelig”

”Super” sagde Justin, og forsvandt ud af døren igen. Jeg fløj op af min stol, og skyndte mig at mumle tak for mad.

”Samantha, du går ind i seng igen ikke?” spurgte Pattie, og betragtede mig kort. Jeg nikkede bare, og skyndte mig ud af køkkenet. Døren føltes at larme helt vildt, da jeg åbnede den, men heldigvis var der ingen der stak hovedet ud af vinduet, og råbte jeg skulle blive i bussen.

”Justin!” råbte jeg forpustet, da jeg løb hen til ham. Han var kun lige på vej ind i den anden bus, men standsede nu op, og vendte sig rundt.

”Hvad så?” spurgte han, og virkede igen lidt kølig overfor mig. Jeg så ned på mine hænder, og kunne mærkede hans brændende blik på mig. Jeg så op igen.

”Jeg tænkte, om vi skulle lave noget sammen i dag?” hørte jeg mig selv spørge, og ville have givet hvad som helst, for at trække ordene tilbage. Det lød jo fuldkomment latterligt. Justin betragtede mig nysgerrigt.

”Som hvad?”

Det var akavet.

”Som i et eller andet” sagde jeg til sidst, og Justin trak på skulderen.

”Jeg ved ikke rigtig Sam. Du er træt, og du burde nok bare være i den anden bus.”

Jeg fangede med det samme hans blik, og jeg vidste, at det faktisk havde gjort ham skuffet, jeg havde rykket bus. ”Det burde jeg” indrømmede jeg. ”Men jeg vil gerne være sammen med dig”

Stilhed. Justin så borende på mig, og jeg gengældte det stærkt. Han trådte et lille skridt frem, og lagde sin højre hånd om min nakke. Så bøjede han sig ned mod mig, og jeg lukkede øjnene i. Ventede på at kunne mærke ham. Han stoppede op, da hans læber næsten rørte mine, og jeg åbnede igen øjnene.

”Du vil gerne være sammen med mig? Lige nu?” hans stemme var hæs og fandens sexet. Mit åndedrag blev hurtigere af påvirkningen af ham. Bare nærheden af ham føltes som om jeg var stærkt påvirket. Jeg vidste, at han nu hentydet til mere end et kys, og jeg lænede mig lidt frem, for at kunne bide ham i underlæben. Det havde den perfekte virkning, og jeg vidste, jeg pirrede ham helt vildt.

”Lige nu.” sagde jeg, hvilket frembragte et smil ved Justin, hvorefter vi begge gav efter for hinanden. Han skubbede mig voldsomt op mod bussen, og jeg tumlede tilbage, da han pressede sine læber mod mine. Vi lagde begge mere og mere passion i kysset.

”Forfanden hvor har jeg savnet det her” indrømmede han, da vi kort trak os fri fra hinanden. Jeg smilte, og vi gik ind i bussen sammen. ”Skynd dig ind på mit værelse. Så er jeg der om 2 sek” mumlede han tæt ved mit øre, og puffede mig ind i stuen, som jeg skulle passere. Heldigvis var det kun Alfredo og Clarissa der sad der, og jeg kom hurtig forbi dem ved at mumle, jeg lige skulle hente noget. Da jeg kom ind på hans værelse, skyndte jeg mig at trække mine jeans og bluse af, så der kun var undertøj imellem os. Så kravlede jeg under hans dyne.

Døren gik op, og jeg ventede spændt, men blev straks overrasket, da det ikke var Justin som var kommet ind – men Chaz. Han så lige så overrasket ud som mig, og stirrede på tøjet, jeg lige havde smidt på gulvet. Han bakkede tilbage.

”Åh. Jeg troede, Justin var her” sagde han, og nedstirrede mig ligefrem. Jeg følte, at han kunne se hele min afklædte krop, selvom dynen dækkede det hele.

Som om det hele ikke kunne blive mere akavet, brasede Justin ind, og så forvirret på Chaz. Han kiggede kort hen på mig, og bemærkede også, at jeg havde smidt mit tøj på gulvet, hvilket i modsætning til Chaz frembragte et smørret smil.

”Jeg tror, at du er gået forkert Sam. Dit værelse er ikke her” sagde han flabet, og nødt at drille mig i den her situation. Flab.

Chaz forholdte sig stille.

”Jeg har det skidt. Jeg trængte bare til at ligge ned” forsvarede jeg mig, da det var den bedste undskyldning, jeg kunne finde på. Virkelig. Justin burde skydes.

”I undertøj?” det var Chaz som spurgte, men det kunne lige så godt have været Justin, og han så virkelig også ud som en, som var i gang med at kvæle samtlige grin.

”Ja, jeg har det varmt” sagde jeg, og modtog et hævet øjenbryn fra Justin.

”Jamen, vi snakker vel sammen senere Justin” sagde Chaz, og kastede et sidste blik på mig, hvorefter han forlod værelset. Jeg åndede lettet op, og skulede til Justin mens han låste døren, og vendte sig om mod mig med verdens største smil.

”Det må jeg sige Sam. Det krævede meget ikke bare hoppe ned til dig i sengen, når du ligger sådan der”

Jeg rullede øjne. ”Du kan godt glemme det nu” sagde jeg, og pegede på ham. ”Du får ingenting” vrissede jeg af ham, og satte mig op i sengen velvidende han nu havde frit udsyn til min blottede overkrop, som det kun var bh’en der dækkede.

”Pas på hvad du siger” sagde han hæst, imens jeg tog fat i min bluse, for at trække mig over den. Justin greb ud efter den, og kastede den væk. ”Den får du virkelig ikke brug for”

”Jeg får virkelig ikke brug for dig!” skyndte jeg mig at give igen, hvilket frembragte endnu et smil på Justin’s læber. Han vidste, at jeg havde ligeså meget lyst til ham, som han havde til mig, og udnyttede det på det værste.

Han tog fat i hans T-shirt, og trak den over hovedet, så jeg nu havde frit udsyn til hele vaskebrættet. Og det var noget af et udsyn. Jeg kunne se, han nød mit blik, for han smilte triumferende. Så lænede han sig frem mod mig, og plantede et intimt kys på mine læber. Han skubbede mig blidt tilbage i sengen, og lænede sig hen over mig. Mine hænder kunne slet ikke styre sig selv, og gik heftigt i gang med at knappe hans bukser op. Da de var røget af, klikkede han let min bh af, og den røg samme vej som bukserne. Da hans boxershorts og mine trusser var af, varede det ikke længe før han trængte op i mig. Jeg havde glemt hvor stor han var, og kvalte et støn. Justin prøvede virkelig også, at forholde sig stille, men til sidst gav jeg efter, og det smittede af på ham. Vi glemte alt om, at de andre højst sandsynligt kunne høre os, og jeg hengav mig til ham. Han kyssede mig blidt ned fra min hals, og ned til mit bare bryst. ”Har jeg sagt, at jeg elsker dig?” mumlede han midt i det hele, og jeg stivnede. Der var den igen. Hvorfor sagde han det kun, når vi gjorde det? Jeg blev overvældet af følelser, men glemte dem et kort sekund da jeg nåede klimaks, og Justin for alvor fik mig til at forsikre, at de andre hørte os.

”Shh” sagde han, da vi faldt sammen i sengen. Han kunne ikke lade være med at smile selvsikkert. ”Du kan da virkelig ikke være stille, var?”

Jeg ville gerne fjerne, det smørrede smil på hans læber. Hvorfor fanden var han så fandens selvsikker? ”Det er tydeligt, du ikke har hørt mig, når jeg virkelig larmer”

”Er det en udfordring?”

”Alt er en udfordring” sagde jeg bare, og modtog endnu et hæst grin. Det kildede i hele kroppen.

”Hvad med mig?” spurgte han, og trak mig tættere ind til ham. ”Er jeg også en udfordring?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...